S_Punch_1891

283

eneste modig Blottelse! Ikke et eneste modigt Pas! Ikke en eneste opløftet Læg, der kan faa oplyste Mænds Sanser til at vrinske! Skal det være naturlig Dans om naturlige Ting? Nogle gamle Dekorationer, nogle gamle Dragter, nogen spænstig Dans og nogle Mand- folkeben, der er saa fordummede, at de hverken har Mod til at være tynde eller skæve, — del. er »Ker- messens« samlede Resultat. Hér skulde man se en Folkelystighed i første Akt: den mindede om Fakkeltoget til vores store Georg, der heller ikke blev til noget. I anden Akt nogle mor­ somme Scener; det taler vi ikke om. En Dramaturg taler overhovedet ikke om, hvad der skal roses: enten skriver man moderne Kritik, eller man gjør det ikke. Saa en pragtfuld Fest, — Logos bevare mig! — Hvad er en pragtfuld Fest? Det er knitrende Atlask, der smyger sig blødt om modige Barme. Men hvem tør have Barme i dette usle Land? Der hoppede en lille Mand omkring, som skulde være lattervækkende. Hykle­ riet grinte. Tror De, je g grinte? Jeg har en Gang set en Klown i Cirkus, — det var Komik, jeg forstod; for jeg er saa oplyst. Men ikke den lille Mand hoppede gjennem et Tøndebaand en Gang! Saa endelig i sidste Akt en Kankan. Ak! — dette var den kgl. danske Vildskab! Næ, kom saa i Integade, naar vi drikker Bajere med franske Socialister, — der skal De se Glæde og Sundhed. Hr. B e c k sprang. Naa, — det beundrede jeg. Je g har aldrig kunnet springe. Siden jeg skrev Vers, har dér altid været noget i Vejen med mine Fødder. Mons­ tro, at det er derfor, at det er mig saa p la t umuligt at springe? Ogsaa Damerne sprang, . . . Ak! — Kon­ firmandinder! Ikke en eneste af dem gjorde et »Fejl­ trin« under Forestillingen. Og det kalder man et Bil­ lede af Livet! Maaske bør man gjøre Kultusministeren opmærk­ som paa, at man i dette Stykke ser nogle Damekjoler, der er hvide. Mon denne Haan stemmer med, hvad der nu skal læres paa Bjærget? Alterklæder er jo og­ saa hvide! — — He, he, he! Er jeg vittig? Efter Balletten kom saa det usalige Juks: »Et Kompagniskab«. Har Forfatterne nogensinde skrevet i »Politiken* ? Har disse franske Undermaalere bare Be­ greb om, at der ikke findes andet Kompagniskab i Nor­ den end mellem Integade og Rømersgade? Og dog vover de sig frem paa en Scene, hvor den udødelige G unn ar H e ib e rg saa nylig har talt Livets egne Ord! Jeg skal ordentlig tage min Ven Kammerchefen ved hans Midas­ øren for den Spas! — Og saa Skuespillerne. Jeg skal lære dem! De undser sig ikke ved at optræde i et Stykke, som hverken har vores udødelige E sm a n n eller mit eget udødelige Mig s e lv til Forfatter. Men de hævnede sig da ogsaa ved at spille deres Roller. Fordummelsen fattede ikke Ironien; kun je g fattede den. Men skældes ud skal de alligevel. — Naa, og de elen­ dige Forfattere? Kunde de andet end faa Publikum til at halvsove? Næ, — kom saa i »Dagmar«, -iiaar de spiller »En Forlovelse«; der skal De se Søvn! Atter bør man gjøre Hr. Goos opmærksom paa, at der i Stykket forekommer Repliken »Det veed jeg ikke«. Det er jo aabenbart, at Forfatterne har tænkt sig: »Det veed jeg véd Gud ikke«. Kan dette tillades? — — He, he, he! Jeg er saa vittig! Theatret var fuldt af Danske. Som om disse Danske har Begreb om Skuespil! Og af Russere. Kun ikke Kejseren, — han vidste jo, at je g kom der. Det til­ stedeværende Publikum overværede Forestillingen; men jeg var allerklogest, — jeg gik hjem og spruttede Blæk. Æ h—bæh.

Viribus unitis!

'en gode, gamle »Liberale«, Som har grassert i København Til overmaade tvivlsom Gavn, Er atter kommen lidt paa Tale. Ved Foraarstid der blev Uenighed. I »Morgenbladets« ferske Menighed. Ak, Stridens Æble, vi erindre, Det var ved sidste Grundlovsfest, Om Hørup skulde være Gjæst Med B e rg — ej mere eller mindre. Da de blev begge inviteret, Ja, saa var Kampen etableret. Og »Morgenbladets« Redaktører, B o rc h s e n iu s og G o rtch a k o v , De fandt, at Spasen var for grov, Og man vil ikke være Fører. Med fire andre Diplomater De lægger ned deres Mandater. At Alting vilde ramle sammen Ved dette rædselsfulde Skridt, Og at den vilde blusse vidt Og bredt omkring nu, Oprørsilammen, Foreningen tilsidst fortærende, Det haabed vist de sex Fraværende. Men Sagen blev ej saa »gefærlig«; tAk! som man reder, saa man ligger! Det kvad B o rc h s e n iu s og S ech er. Thi Vognen, som de troede væltet, Saa snart blot Tømmerne de slap, Med E v ro p æ e r n e helt rap Er nylig bleven »sammensmeltet«. Og K o r s g a a r d kan nu nok saa hoven gaa Og sige, han e r kommen ovenpaa. Thi han og saa den store Taktiker, Hr. S ø re n s e n med Fire til, De har nu faaet vundet Spil Ved Hjælp af B erg, den fine Praktiker. Da »Morgenbladet« kom paa Døren, Blev »Aftenbladet« Monitoren. Og nu er altsaa E v ro p æ e rn e Til Sorg og Harme for de Sex Med »Kraften« K o rs g a a rd og med R e x Den Smule Styrelse, der gik, Man saa i samme Øjeblik, Var ingenlunde uundværlig.

V i l o

s #

U -

©-

t e

f e

I en særdeles Grad paa Tæerne; Og vi vil se en ganske splinter­ ny Arbejdsplan i denne Vinter. Naar L u s k e p e tre , R um le p o tte r I et samdrægtigt Maskepi Med L ib e r a le s Kompagni Helt ugenert sig sammenrotter, Konstellationen er bebudende: Nu vil der komme Liv i Kludene!