S_Punch_1891

282

Folkelige Adspredelser.

Hist B e r g og H ø r u p s Blade faar Paa deres bare „Ænder“ , Og her det „rene“ Venstre staar Med Palmer udi Hænder! Snart meldes om den stakkels G l u d , At fra sin Post med Haar og Hud Til ufrivilligt Hvil i De Slagnes Rad han hældes ud, Snart knyttes Sejren til hans Klud, Aldeles som i Chi l i . Han er den Præsident, hvorom Sig Borgerkrigen drejer; Og her kan dog en Voldgiftsdom Man faa hos F r e d r ik B a j e r ! Dramaturgi?

Fo r at give vore Læsere et overvældende Bevis paa den vanvittige Begejstring for moderne Journalistik, Æsthetik, Kritik og Dramatik, der altid har besjælet Punch, har vi formaaet Nordens første og moderneste Dramaturg til at give os en Anmeldelse af Ballettens Forestilling i Torsdags. Ved en beklagelig Fejltagelse blev den os tiltænkte Anmeldelse indrykket i »Politiken«; men ved en let Omarbejdelse vil det lille Uheld formentlig ikke kunne mærkes. Vi giver altsaa Dramaturgen Pennen:

1 Ch i l i sloges, som bekjendt, Den folkekaarne Præsident Fælt med det dito Kammer, Saa Landet ikke blot paa Prent, Men virkelig, har stygt sig brændt Paa deres Tvedragtsflammer. Hvert Øjeblik Depescher kom, At den og den vandt Sejer, Og her var ingen Voldgiftsdom Og ingen F r e d r ik B a j e r . Dog, mens det saa gemytlig gik En veritabel Republik Til Trods for Folke-Styret, Des værre næscen samme Skik Hos os man etableret fik, Skjønt „Folkets Ret“ er myret: Paa Plo’edet rejser sig hvert Haar, Som sloges ned af Regnen, Naar man betænker, hvad der gaar I Svang i R i n g s t e d - E g n e n . Mod hver en indfødt Evropæer, Trods deres „Folkekaarne“ her, En Borgerkrig man fører. I Kredsen raser Ild og Sværd, Og Folk det grove Skyts især Op mod hinanden kjører. Dog, modsat Ch i l i , den Halløj Ta’er ikke Livet fra no’en: Hos os det gode danske Møg Erstattet har Guanoen. Om hvem, der sejred eller faldt, Har Mo r g e n b l a d e t Et fortalt, E t Andet I n t e g a d e , Skjønt R i n g s t e d - F e j d e n alt i alt Just ikke Lavrbærblade gjaldt Men bare ..Folkeblade“ ,

Sæsonen begynder. Hvis Sæson? Gooses-Dinesens- Fordummelsens-Bøghs-Hykleriets Sæson. Hu! — Saa jeg ærgrer mig. Men hvad siger ikke denne ret ube­ tydelige Digter i »Genboerne« : Jeg griner a ’ Jer, — gjør jeg! Er Fallesen gaaet? . . . Æh! — Fallesen sidder der endnu. Og hans Ven i Theaterkommissionen sidder der endnu. Og vi griner Allesammen. Og saa Pengene. Hvor bliver Regnskabet af for i Fjor? . . . Æh! — De tør ikke, for de veed, at jeg griner a’ dem. Jeg er saa uhyrlig vittig, naar jeg regnskaber mig. Sæt, at dette elendige Folk fik at vide, at Staten maa betale 1000 Kroner pr. Aften for at faa opført »I Provinsen« — — Næ, Vaas! jeg mener: »Kermessen«. Kermesse! — Hvad er Kermesse? Det er »Kirmes« eller »Kirkemesse«. Vi oplyste Folk kan vores Konver­ sationslexikon ! A ltsaa: det første Ord paa Aarets første Plakat er »Kirkemesse«. Mærker De G oos? Kan De lugte D in e se n ? Bør ikke Nordens frisindede Drama­ turger sprutte Blæk, naar Reaktionens hundsfotige En­ foldighed saa aabenlyst kaster Masken? Og saa sender man os Fribillet! Og man stikker os en gejstlig Klud i Ansigtet, endda man veed, at vi er mandige og fri­ modige Mænd, der kun har ladet voreses Børn døbe for at undgaa Vrøvl! Jeg elsker Balletten. Baade min Ven F a lle s e n og jeg, vi elsker Balletten. Nøgne Mandfolk og nøgne Piger, er det ikke Øjenlyst, er det ikke Sanseglæde? — Naa, elsker jeg saa ikke Balletten? — — Men ikke en