S_Punch_1891

278

Men. hvis intet Korn i Lade, Lade, Lade Skulde nu i Aar faa Plads, Saa kan det jo ikke skade, skade, skade Os, at Bagerne si’er Pas. Er der Ingenting at bage, bage, bage, Faar vi Ingenting at smage, smage, smage, Og for Ingenting vi klage, klage, klage. Lad dem da kun være kras! Naa! til Dato er det gaaet, gaaet, gaaet Godt, og der var ingen Nød; Thi hver Morgen har vi faaet, faaet, faaet Vores varme Hvedebrød. Og hvor iltert de end blaffe, blaffe, blaffe, B li’er de dog nok ved at skaffe, skaffe, skaffe Brød til vores Morgenkaffe, kaffe, kaffe Længe efter Strikens Død.

Truende Udsigter.

Paa Toldboden i Søndags.

Hungersnøden staar for Døren, Døren, Døren, Det er næsten ligefrem! Bagersvende slaar til Søren, Søren, Søren; Man kan ej faa Bugt med dem. Nu i mange, lange Uger, Uger, Uger Trods og Trusler de kun bruger, bruger, bruger, Medens de paa Lappen suger, suger, suger — Den er, hvad man kalder, slem! De har »strikket«, saa det knager, knager, knager Fælt i Toldene, min Tro. Men mærkværdigt nok tog Bager, Bager, Bager­ mestrene den svært med Ro. Svendene, og det var ilde, ilde, ilde! Vidste tidlig eller silde, silde, silde, Nemlig ikke, hvad de vilde, vilde, vilde Ret i deres Svendekro. Nogle vil ej spise Maden, Maden, Maden, Som hos Mestrene de faar, De vil frit gaa ud i Staden, Staden, Staden, Naar at Middagstimen slaar. Andre ej paa Maden klager, klager, klager, Men saa er der andre Sager, Sager, Sager — Fy for F a ’n! at være Bager, Bager, Bager­ mester her i Byen i Aar! Nogle klager paa »Kontoret«, toret, toret, Mestrene har lavet sig; Andre tvertom tager Ordet, Ordet, Ordet, For, at det generer ej; Nogle for en Frinat »strikke«, »strikke«, »strikke«, Andre kun for Mad og Drikke, Drikke, Drikke, Nogle for at hjemme ligge, ligge, ligge — Alt er lutter Hurlumhej! Men vi Andre gaar i Gruen, Gruen, Gruen For, hvad Tiden bringe vil. Nu fortælles der, at Rugen, Rugen, Rugen Næppe nok i Aar slaar til. Over alt de Landmænd klager, klager, klager; Hungersnødens Landeplager, plager, plager Gysende for Øjet drager, drager, drager — Jo, det er et artigt Spil!

Møller. Kom her, Madsine, korn her, Frederik og lille Busse. Her er en god Plads, hvor vi kan staa og se hele Stadsen. Naar bare den tykke Herre med den høje Hat ikke stod der, og saa det Skib ikke laa i Vejen, saa kunde vi saamænd se ligfe saa godt som de kongelige. Kan du se, lille Busse, den pæne Mand med Hjelmen og de blanke Knapper? Det er en Betjent. Kan du se, han har hvide Hansker paa? Dem bruger han et nyt Par af hver Dag. Det har han nu Raad til, for Magistraten betaler. L ille Busse. Jam’ Fa’er, hvoffe dør di de’ ? Møller: Jo, for Betjenten har ikke Raad selv, min Dreng. Lille Busse. Jam’ Fa’er, hvoffe ’ar han d’ ikke de’ ? Møller. Nej, for hvis han havde Raad, saa behøvede Magistraten ikke at betale. Nu skal I faa Kejseren af Rus­ land at se. Han er saa rig, den Mand, at han har Raad til at spise store Fastelavnsboller med Rosiner i til Frokost i Stedet for Rugbrød. Og saa har han hele 300 Koner. For Russerne er Mormoner ligesomMahomedanerne, og der­ for har han Lov til det. Madam Møller. Jeg troede ellers inte, at han var gift med Andre end som Dagmar. Møller. Thyra, mener Du. Det kan sgu ogsaa gjerne være, at det er Alexandra. Det passer jo bedre til ham, siden han hedder Alexander. Men for Resten saa kommer det jo omtrent ud paa Et. Dagmar er jo gift med ham Engelskmanden, du ved, ham Kumberland. Madam Møller. Ja, men hvor kansaaSultanen af Rusland være gift med 300 Koner? Møller. Jeg er ogsaa færdig ved at tro, at det er nærmere de 400 . Det antager jeg. Men det kan sgu for Resten gjerne være, at det er Sultanen af Tyrkiet der nede i Grækenland. Det er saa længe siden, jeggik i Skole, at jeg har glemt det meste af min Naturhistorie. Mad. Møller. Jeg synes, her lugter saa underlig. Det er ligesom den lille skabede Hektor af Urtekræmme