S_Punch_1891
274
I øvrigt prøver man at fængsle Sindene Lidt med »den l i t e r æ r e Ko n v e n t i o n « , Den t y s k e Ke i s e r s og Kong B e r g s Befindende, Samt vore »rene« Damers Legion, Som, naar det gjælder om at hytte Skindene, For Vandgang ikke særlig har Passion, Men sparer lidt husholderisk paa Badene, Skjønt somme gaar i Vandet dog — i Bladene. Foraarsgrønt. Kere- Bob? Desvære er Ferrien nu fo rb i, og aa de be f o s l Solskindshvær den Da, j e sku begønne i Skolien ig e n , aa hera han man osse s e , hvodan d i højere Avtorithedler imm er ve Ongdommens Frihed ielivs, aa j e j va natyrlivis lynene g a l i Hodet aa ha laaved aa mugle D idrigtorøn f o r de melerulogiske Ing- stitudt, de f øste j e træffer han, te han ber om got Vær. Men els har dov Reineværet vaaren got f o r noet, f o r je j aa A r ond fakobsen ha rejned u d i disse Tider, a v i ve kunne tjenne styrdtende Penge ved et nydt sjornalidstigsk B lad faaretaene, som v i akter aa be- gjønne paa den fø ste Seblemper. De æ næmli aa ugi et Blad, som ska hede Skolledrængestannens Adressavis, aa Drængene ska. ha den gratis, men Forælderne aa d i andre vogsne Mensker ska ha den f o r den dovvelle Pris, Aa j e tængker, der ve bie en saadan R eft om Avisen, a v i ka skomme volsom Fløde paa Averiidse- mendterne, aa der æ aleredde en Segarhanler, som har sent vos et te Engrøgkelse, vo ri han andbejaller sine nmærgkede r o jfr i Segarer te Skollebru, vor d i ska være mejet hensegtsmæssie,, f o r dig Leren ka igge ob- dage, a man ry e r i Klasen, naar han egge kan se Røjen, Aa saa ska der desforuden osse obtas A rtegler a pedergogigsk Inghol, aa. v i har aleredde en hal Snes Stokker te aa begjonne med, aa d i hanler alesamen om, vorhvit Lerene ska ha Lov te aa sie Du te vos, eller om v i sku forlan ge, at d i ska sie Di, va j e nu synnes ville være de regtiske, fo r d ig de æ igge alle, som mand kan være bekent aa være dus med, aa derved kunne man. osse obnaa at j a a ingprendtet none a dise Lerelambe en Smule ellemendtæer Dannelse, som der jo skræves saam ejet om, a d i trænger sværdt te, aa de ve j e gærne tro, f o r der e r none a dem, som har igge mere dera en fo r Ægsembel T e i s e n s Bybudde, saa d i v iser dem heldt uobdragne, naar v i madder dem paa Gaden og ber dem om. og iænne vores Segar kos dem. Men de værste ve Bladdet er liegot, at der er none andre Drænge, som esse ve u g i en Addresseavis, saa v i komer nog i en Pollemæk mæ dem, aa je har i den Andledning skrævet te Redagtørene a Skollebladet aa Lerestannens A dressavvis f o r aa f a a dem te aa over lade vos saa mange Skælsor aa Grouhedder, sotn d i kan onvære i deres ejne Blade, fo r i den Brangsje tro r je j, a Lcrene allievel kan ha K ramm et paa vos. D in hengivendes E i n a r f ø r r e n s e n . E. Skr. Skulle i Normænd igge sn a rt osse ha B ru f o r en ny norsk Rellijon, f o r de maa da være mejet saarenes f o r je r aa ha fæ lles Relhon med Svendskerne? j e j e r been skameli snyi, fo r d ig fe sku ha vaaren paa Lannet hos min Tandte, men i Stæden f o r gig j e j i Vannet, f o r \ min Gamle ville ha, j e skulle bie jem tne, te de be Obholsvær, aa derve j!|ft be j e obholt hele Ferrien igemmen,
I Bygevejr.
M ens Regn og Solskin vexsler hele Ugen, Og ligervis Humøret trindt om Land Hos en af Himlen hjemsøgt Landbostand, Hvis Tanker stadig ruger over Rugen, Saa er vor Samtid, der er højst forslugen Paa Sensationsnyt, nok saa net daran: Det Nyhedsstof, som Pressen har behersket, E r alle Vegne bleven svært fortærsket. Herhjemme fik vi dog ved Skæbnens Førelse E t større Langhalmstærskeri i Gang Ved Hjælp af den bekjendte »Re d e g j ø r e l s e « , PIvortil S c a v e n iu s fandt særlig Trang, Saa selv det mindste Blad i Dannevang Gav hist med Haan og her med synlig Rørelse Sin Skilling med i Laget for at klare Det Punkt, om A a n d s f r i h e d e n er i Fare. (Men de, der slog paa Aandsfrihedens Vegne, Begrebet ikke rigtig klaret har. Vi mener, man vist nærmest bør betegne Det som den Frihed, mangen Aand sig ta ’er, At laane lidt hos Børne eller H e in e Til Brug for sit Forfatterhonorar Og ovenpaa at tage sig den lille Frihed at glemme Navnet paa sin Kilde.) Naar Pressen saa har gjort, hvad den formaaede, Ud af den nye n o r s k e Udenrigs minister a f Hr. S t e e n s og B jø r n s o n s Naade, Den t y s k e Korntold og den f r a n s k e Flaade, Som nok for Tiden hos J o h n B u l l gjør Kiks, Saa har man et usaligt Øjebliks Tomhed med Misvæxt paa sin Spalteføde; S ø s l a n g e n maa da smukt paa Savnet bøde.
Made with FlippingBook