S_Punch_1891

271

kum der er uopdragent, siden at S e v e r in vil holde sig til den skjønne Helene P e t t e r s on? — Det maa du nok sige, Lassen. Nu skal vi jo saagar indwiehe en ny Æra i Amaliegade. — Jeg ser det. Men hvad er det for en ny Skue­ spiller Ø s te rg a a rd , der staar i Kasinos Personaleliste? — Han skal bare spille i »Direktøren funden og for­ svunden«. Men der erHaab om, at vi kan bevæge Hr. S te ffe n se n til at optræde som »Hakon Jarl«. Og naar vi saa laaner Hr. M a re r fra Dagmar til at spille »Palna- toke« og opfører E e d v a r d s samtlige Værker med Musik af C h a r le s K je ru lff, saa bli’er det Konsulemad for de sraaa Sorte! — Bare det gaar, Madsen. — Gaar’et ikke, saa dør vi i det Minste i Skjønhed med Vinløv i Haaret. — Ja, og det bliver nok Mønster-Vinløv! — Forstaar sig. Fordi man er Theaterdirektør og Vinhandler, behøver man da ikke at være om en Flaske­ hals, naar et Par illiterære Repræsentanter gaar hen og gjør Skrue. — Saa er Konsulens Førstefødte vel ogsaa et litterært Pigebarn ? — »Musotte«? Ja, det kan du nok begribe. Hun er jo gjort af Jo h a n s gode »Smukke Ven«, ham den mo­ dige Franskmand med de uvartige Ord. — Naa ja,uvartige Ord er jo altid litterær, saa meget veed jeg da. Der var nok ogsaa to Direktører, der halede i hende. Men man siger, rigtignok, at der ikke var noget at hale i. — Si’er man d e t? Du er en fordummet Hykler, Lassen. Men nu skal jeg anmelde Komedien for dig. — Hvordan vil du anmelde den? — Jeg vil fortælle dig Indholdet; det er den allerfineste Maade at anmelde paa. Ser Du, i. første Akt gaar den ene W ieh e og den anden W ieh es Fru W iehe omkring og indvier den nye Æra. Men saa kommer der Brev fra den ene Wiehes Fru W iehe om at hun nok vil udbede sig Titel­ rollen, for hun kan ogsaa meget godt være litterær. Saa siger den anden Wiehe til den ene Wiehe, at han skal gaa hen til hende, og det tager den nygifte Fru Wiehe sig naturligvis meget nær. Er du med? — Ikke Spor. Det kommer nok. Anden Akt er en Melodrama- tisering af »Barselstuen«. Fru Wiehe ligger paa en Sofa og forestiller Musotte. Det er nemlig en Slagpige, der

en Gang har spillet »Frøken Nitouche« af lutter Ærbar­ hed, men alligevel har faaet et Barn med Malermester Wiehe. Det er derfor, hun sender Bud efter ham, skjønt hun veed, at han holder Bryllupsdag. — Nu er jeg med! — Musotte ligger altsaa paa en Sofa og dør af Barnefødsel, Dyd og en ophøjet Karakter. Alle litterære Slagpiger har nemlig en ophøjet Karakter. Imens gaar Fru W an tzin omkring og synes, at hun er saa morsom. Hun er nemlig forhenværende Danserinde, fordi hun altid, spillede forhenværende Danserinder, den Gang da Kasino gik bag a ’ Dansen; men nu er hun Jordemo’er og har hjulpet Musottes Barn og den nye Æra til Verden. Naa, saa kommer Malermester Wiehe ind og ser paa Drengen, og da det er saadan en dejlig, litterær Dreng, lover han at tage sig af ham, indtil han bliver stor nok til at kunne faa Engagement ved Kasino. Imidlertid dør Musotte af litterær Barselfeber. »Charlott’ ist todt!« hulker Wiehe, og hele Publikum svømmer i litterære Taarer. — Saa er vel Komedien ude ? — Nej, saa kommer tredie Akt. Direktør C e tti træder frem paa Forfatterens Vegne og holder et længere litterært Foredrag om Skæbnen og om det litterære ved at faa Børn, som ens Kone ikke er Mo’er til. Det er mageløst opdragende. Naar saa Publikum vaagner, ligger alle de Efterlevende af Familien Wiehe om Halsen paa hverandre, uden at nogen kan begribe hvorfor, — og saa gaar man ned i den litterære Garderobe, tager sit Tøj paa og skynder sig hjem for at faa mere Thevand. — Veed Du hvad, Madsen! Det forekommer mig, at det egentlig maa være nok saa morsomt at se den rigtige Vand-Pantomime. — Du er en Snob, Lassen. Med de Anskuelser maa Du aldrig vente dig en Ormonde-Bicykle. Spørg bare min litterære Datter M ine................ — Har hun da nu faaet sig en litterær Kjæreste? — Nej, de Tider er forbi. Mine forlover sig aldrig mer. Nu er hnn hleven mandig og modig og skriver Artikler til Oves Avis. — Er de ogsaa litterære? — Ja, det forstaar sig; de handler jo kun om ned­ ringet Kjærlighed. — Go’ Nat, Madsen. — Go’ Nat, Lassen. Vi ses igjen i »Dagmar«. — Det gjør vi. Husk saa at vække mig, naar du ser mig.

D et H ele gaar til som i fordums Tid: Vil nemlig man uformodet Se N ødderne efter i Sømm ene, — bum s! Saa faar man kun Skallen i H o ’edet. De lever i stadig G orilla-K rig, — D e knap med sig selv kan forliges; — Men, om de har Snohale eller ej. K an ikke med V ished siges; Skjønt, naar de forløber sig, er der en vis Sandsynlighed for, de maa ha’et, For de raaber altid Hale-Iuja, Naar blot de kan sno sig fra ’et! Hvorfra de til dette elertdige Land Er kommen, kan ikke bestemmes, A t nu de er helt københavnske, det kan D og af deres Sprog fornemmes! t ; a selv om R ace-mærkerne snart I Tidernes Taage sig tabe, Er rim eligvis Politikens »Æ -bæ h« K øbenhavnsk D ialekt for — »A be».

D en lærde D a r w in en Gang for Plaser Beviste og dokumenterte. A t A ber er Overmen’sker, fra hvem V i Andre er degenererte. Men Overmen’sker — det har vi endnu; A t de er om Mundlæ’eiet smurte, Er noksom bekjendt, om de end efterhaands Fra brune er hleven smaa sorte. De taler rent ud et uhyrligt Sprog, Der halvvejs er gallo-chaldæisk Og halvvejs er ghetto-germanisk-dansk Med A nstrøg af norsk evropæisk. Og altid har K jæbeposen de fuld A f Floskler, som sprøjte og sprutte; A t derfor de stammer fra B røl-A ben ned, Er N o ’et, som Enhver jo kan slutte. De sværmer for N ødder, — aldeles som da I Urskovens D yb de var hjemme; Det kaldes at knuse »Problemer«, og de B li’er brugt til at saare og skræmme.

Abe-c,

M , Lan altid har antaget A ber tor Dyr, D er næ sten er mer end uvidende. Jo pyt! D eres Sprog er det reneste Guld Og deres Bemærkninger bidende. E n Am erikaner har sagt det; ak, hvis Man b lot paa hans Ord kunde stole, Saa burde man strax sendeE e d v a r d o g B a n g T il U rskoven at gaa i Skole.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg'