S_Punch_1891

270

for sidste Aars Forhandling vilde han ikke røre en Finger eller give en blankFemogtyveøre. Det var Forhandlingspolitikken, der var Skyld i det daarlige Vejr, vi havde for Tiden; men han vilde dog ikke bede Estrup om godt Vejr. Sæden laa paa Marken og var nedslaaet, Humøret hos de rigtige Venstremænd var ogsaa nedslaaet, det eneste, der var opslaaet, var nogle ledige Redaktørpladser ved forhen­ værende radikale Blade, og det var Forhandlingsmændene, der var Skyld i det hele. Det er klart, at med den nye Ølskat aftog Efter­ spørgselen efter 01, medens Efterspørgselen efter Vand til­ tog i en forbavsende Grad. Endog Kjøbenhavns Magistrat har i den Anledning pumpet Skatteyderne for Bidrag til en ny Pumpestation. Men enhver Handelsmand veed, at med Efterspørgselen steg ogsaa Tilførselen af en Vare, og derfor har vi i Sommer faaet en saa stor Tilførsel afVand, at ikke en Gang Morgenbladet har klaget over Vand­ mangel. Derfor maatte Ølskatten nødvendigvis suppleres med en Vandskat, og om en saadan vilde han anbefale For­ handling, dog kun paa en saadan Maade, at Skatten virke­ lig blev til Vand. Han vilde dog ikke tilraade Forhandling med Estrup, det vilde bare føre til ny Vandgang, heller ikke med Landsthinget, hvad der jo vilde være Vandvid og heller ikke med Højre eller de Moderate, thi de lignede hinanden som to Draaber Vand. Derimod vilde han tilraade Forhandling med Socia­ listerne, hvem man f. Fx. kunde tilbyde Vand til Toddyer o. s. v. skattefrit, imod at de Landbodemokrater, som paa Højskolerne kigede i Vandpanto*Mimers Brønd, ogsaa skulde have Moderation i Vandskatten; men iøvrigt vilde han bede Tilhørerne, passe godt paa, at der ellers ikke gik Modera­ tion i dem. Paa dette Tidspunkt slog des værre Lynet ned og frem­ bragte kjendelig Splittelse iden samlede Opposition; heldig* vis skete dog ingen anden Skade, end at en Trillebør og en Moderat blev aldeles sammensmeltede, og at den sidst­ nævnte efter Uvejret fandtes i Besiddelse af et ualminde­ lig sveden Udtryk i Ansigtet. Madsen og Lassen.

Hiemkomsten fra Fangenskabet.

Tv ——■ - -— Dybt i Brummen, som med stærke Skodder Lukker for mangen Demokrat, Stakkels W iin b l a d sad, fo rd i han Mudder Havde gjort i B a r f o d s Pastorat. Det hans Gaasevinblad højlig nær sig tog. Under K n u d s e n s Pisk til Skaglerne det slog Tys! Tys! Tys, med hvad de har hørt! Ude ved B i s t r up blev det overkjørt. Selv paa Fælleden kun lidt glade Tanker havnede paa Christianshavn, Hvor Hr. W iin b l a d som en Straamand for sig selv Sad i Port’menixen, skummel, mørk og fæl. Tys! Tys! Tys! Gu’ var Fængselet — L i’esom hans Stil — kun simpelt, men dog net. Blandt den faste Stok i R øme r s g a d e W iin b l a d efterlod et dybtfølt Savn. Her han sad, mens liden O v e R o d e Paa sædvanlig Fangekost led Nød, O g mens K o r s g a a r d gjorde sig til Gode Som Spartaner med sit Vand og Brød. Og mens her var Vognmands-, Smed- og Bagertvist, Han normal Blaamandag holdt bag Fængslets Rist — »Tys! Tys! Tys!« lød et Glædesbud, »Onsdag den nittende han hældes ud!« Sjæleglad han vandrer bort fra Cellen, Søger Havn paa sit Bladkontor. Og nu bli’er der Slag i Frikadellen, Hvor kun nys vajed5 Sorgens Flor. R øme r s g a d e ns Ungdom luer dobbelt rød, Syngende: Til Arbejd, Liv og Øllebrød! Tys! Tys! Tys! Blot det hele Vejr Inte de ta’er fra hver en Evropæer! ;>I Regntiden.

For at faa Storpolitikken bragt gaa det Tørre afholdt de forenede Protestmennesker i Søndags et Møde i Krybily. Trods det ugunstige Vejr havde der samlet sig henved 1 7 Del­ tagere, hvoraf dog en Del var fraværende paa Grund af Høst­ arbejde. Som Taler optraadte Folke- thingsmand Jens Brusk, der udtalte, at han var en Mand

— Go’ Morgen, Madsen! Velkommen fra Landet a’. Hvor har du ligget? — I Snekkersten, begribeligvis. Jeg har lagt hele Sommeren under en Paraply og set Skuespillerne holde Toddy-Kur. Men nu kiler vi paa en ny Sæson. Det skal smage godt at faa sig en Bid litterær R i is-bud­ ding ovenpaa al den Væde. — Hvad vil det egentlig sige at være litterær? — Hvad det vil sige? Jo, ser Du, en litlerær Fore­ stilling, det vil sige at, naar Frigængerne holder Familie­ fest i Parkettet, mens Direktøren sidder og fylder op i Logerne. Det er saadan man opdrager sit Publikum. — Naa, saa er det altsaa kun Folketheatrets Publi

med Ben i Næsen. Han havde altid været Forhandlings­ mand og endnuiDagbarhanRegnkappenpaabeggeSkuldre;men