S_Punch_1891

267

Den holcler især meget af Grossererkjød, formodentlig fordi det er det fedeste. Dog tager den undertiden til Takke med simplere Føde, saaledes Gyngehestekjød af Hestene paa den kunstige Væddeløbsbane, hvilket er en yndet Handels- og Kontorislvare. Vi skal nu nærmere betragte den e g e n tlig e E t a t s r a a d , ogsaa kaldet den kongelige (royalis). De ny­ este Undersøgelser har lært, at den stammer fra de af Negre beboede Lande, hvor den endnu den Dag i Dag anses for et helligt Dyr og er Gjenstand for Dyrkelse. Den egentlige Etatsraad hører til Blæksprutte-Slæg­ ten og findes i Kolonier, saaledes at man aldrig træffer et enkelt Exemplar alene. Den forefindes i fire forskellige Varieteter, der ligner hinanden meget. I alle fire Varie­ teter udmærker den egentlige Etatsraad sig ved, at den frembringer et papyruslignende tyndt Væv, som for største Delen bestaar af det saakaldte Fællesstof, der udskilles af Kjertier paa Dyrets Bagkrop, og som endog ved at blive undergivet en tidssvarende Behandling med en Viktoria- presse kan blive skikket til Menneskeføde, ligesom det og­ saa kan være til Nytte i en meget snæver Vending paa anden Maade. Dette Dyr, der især opholder sig ved Stranden, er­ nærer sig mest af Planteføde, navnlig Blade, af hvis Celle-Væv den efterhaanden har fortæret en anselig Masse. Dog holder den mest af den i henvisnende Tilstand. Medens denne Art raaa1 henregnes til de nyttige Dyr og overalt er Menneskets trofaste Ledsager, kan dette derimod ikke siges om den a lm in d e lig e E ta t s ­ r a a d (communalis magistratus), der nærmest maa hen­ regnes til Drøvtyggerne. Den er meget langsom i sine Bevægelser, sover meget og holder ikke af stærkt Lys, navnlig elektrisk. Det er meget besværlige Dyr, da de opbryder Brostenene paa Gaderne og derved gjøre disse ufarbare og livsfarlige at passere. Den for Tiden sted­ findende Ødelæggelse af Nørrebrogade skyldes saaledes dem. De ernærer sig hovedsagelig af Bidstrupmiddage, som de i flokkevis styrte sig over og fortærer. Til Zirfuglene maa henregnes den ak a d em isk e E t a t s r a a d . Den kan lære at gjøre mange skjønne Kunster og fandtes tidligere meget i udstoppet Stand i Musæer, ligesom dens Buste endnu findes og dyrkes af overtroiske Indfødte. Nu lader det dog til, at den er gaaet af Mode. Derimod har man i de sidste Pa.r Aar lagt sig efter en ny Art, den m onum en tale E ta t s ­ r a a d , der navnlig pynter op paa Sankelmarker. En nyere Art er ogsaaH ø n s e e ta ts ra ad e n, der formodentlig nærmest maa henregnes til Maar-Slægten, idet den lever af Fjerkræ, særlige Alke. Foruden disse indfødte Arter findes der ogsaa her i Landet et Par indførte. Fra det hellige Land har vi saaledes faaet B a n k e ta ts r a a d e n , der er kommen hertil over Gliickstadt. Den har sit Navn af, at den holder til paa Banker, navnlig Landmandsbanker, hvor den klæber sig fast ved Hjælp af sine Sugefødder. Den blev tidligere anset for et særligt «Nationa!«-Dyr, indtil nu dens Herkomst er bleven opdaget. Den har den Egenskab tilfælles med Torskene, at dens Boxer ere en udsøgt Delikatesse, der navnlig yndes af Aktio­ nærer. Endelig findes i det nordlige Vanille-Ishav en Art, K a f fe e t a t s r a a d e n , der henhører til Gaméleonerne og er helliget Dyrkelsen af St. Avgustinus. Den blev i sin Tid opdaget af Dr. Na n sen , der foretog et Korstog for dens Skyld. løvrigt udmærker den sig ved sin fremragende Løvetand, men er desuagtet et meget frede­ ligt Dyr, der endogsaa holdes i Haver, særlig de saa­ kaldte R a ah au ger. Med Etatsraaderne maa man ikke forvexle kam in- eller E t a g e r a a d e r n e , der har deres Navne af, at de klatrer omkring i de højere Etager, og den norske S t a t s r a a d (radicalis), der hører til Stenbider-Slægten.

Under Syndfloden.

F y ! hvor det dog regner, Og hvor Høsten tegner Til at blive pur Elendighed! Skjønt at allevegne Landmænd turde regne Paa Gevinsten, baade rig og fed, Skjønt at Præst og Degne Hørtes alle Vegne Regne paa stor Offervillighed, Alt des værre tegner, Da det stadig regner, Paa, at Haab og Høst bli’er slaaet ned. % Alt i Luften ryger, Naar deslige Byger Strømmer over os ved Dag og Nat. Jord og Himmel græder Jo paa alle Steder, Smil og Solskin har os helt forladt Tivoli, det sukker, Og Butiken lukker Snart Thor Je n s e n vist paa sin Fregat\ T h ra n e taber Modet, Ryster slemt paa Ho’edet I det Vejr omkap med R o b e r t Watt. Klampenborgs Concerter Fanger ingen Hjerter Trods F ru Q vid ing og Hr. H ja lm a r F re y . Musikalske Fester Samler ingen Gjæster — Kjøbenhavn og Taarbæk siger N ej! Næppe nok de frister Trillende Cyclister Bort fra deres vaade Landevej. Nej! i samlet Chor man Hører slige Ord: man Skal dog ikke gaa paa den Galej! Mens vi gaar og ælter, At det ikke endte Med betydeligere Fortræd. Inte være bange! Om en halv Snes Gange En og samme Dag den er paa Gled. Faldt vi end i Grøfter, ' Højt vi Stemmen løfter: Man er ej forknyt ved Sundets Bred! »Broderskabet« boldt en Fugleskydning stolten Som hver Sommer altid her til Lands. Kongehuset mødte; , Som fortrinlig Skytte Viste der vor K ro n p rin s sig med Glans. Og til Bøssers Knalden Under Tordenskralden Og til Lynets stolte Zigzagdans, Under Himlens Taarer Smilende man kaarer Til sin Fuglekonge der P rin s H an s! Dampsporvognen vælter — Eller er da lige nær derved. Heldigvis det hændte, ^

A