S_Punch_1891

266

A lligevel man har den Trøst, Mens Venstre slaas a f Hjertens Lyst- Om 0 1- og Sukkerlovens Brøst, Udsat som næste Valgdags Ouverture, A t baade klinket Postelin Og sammenbrændte Andelssvin D og skabe kan et billigt Grin, Om ogsaa Tiderne kan være dyre. Af Etatsraadernes Naturhistorie,

Dyrtid.

Allerede i den forhistoriske Tid træffer man Etats- raaderne her i Landet. En nu uddød Art er saaledes K o m m e rs e ta ts ra a d en , der i sin Tid spillede en vis Rolle. Den hørte til de saakaldte m e r k a n t ile E t a t s r a a d e r , a f hvilke nu alene Gehejmeetatsraaden er tilbage. Af andre Etatsraader, der nu kun findes i fossil Tilstand, kan nævnes T h e a t e r - E t a t s r a a d e n , af hvilken man paa Musæer finder to Afarter, den lille og den store. Den lille (directoria) opholdt sig mest i Underskoven, da den af visse Grunde ikke kunde lide Overskouen. Nu tilhører den som sagt den forhistoriske eller uhisloriske Tid. Den store Theater-Elatsraad (in- structoria) var i sin Tid meget yndet af smaa Horn­ blæsere, af hvem han tilsidst lærte at blæse Theatret et Stykke. Vender vi os til Nutiden, bemærker vi strax, at Etatsraaderne spiller en betydelig Rolle i Naturens Hus­ holdning. Derpaa tyder allerede deres Navn (conseiller d'état), og en af Grundene hertil er den, at de er en meget udbredt Dyreklasse. Om Vinteren træffer man dem mest i Byerne, om Sommeren foretager de Van­ dringer ud paa Landet, samlig ved Strandvejene, som de elsker paa Grund af den dersteds herkende Fugtighed. Deres Ernæring bestaar navnlig af de saakaldte bedre Middage, og de hører overalt i de zoologiske Haver til de Dyr, som m a a fodres. Flere af dem bærer en eller flere korsformede Tegninger paa Bringen, hvilket anses som en stor Prydelse, der giver Skindet en betydelig Værdi. Som bekendt hører de hjemme i 3. Rangklasse af Linnés System. Særlig vil. man lægge Mærke til G e h e jm e e t a ts ­ r a a d e n , der er en af de sjældneste Arter. Dette liv­ lige Dyr opholder sig mest i forenede Dampskibssel­ skaber og i Marmorkirker, hvorfor den dog ikke maa forvexles med Kirkerotten. Den maa efter de nyeste Forskninger nærmest henregnes til Pungdyrene og var i tidligere Tid meget efterstræbt af Englænderne, der jagede den for at flaa den. Den solgtes paa engelske Markeder i Pund Sterling. Nu har den dog omsider fundet sig en Fri­ havn. Vor ansete Landsmand, Forskeren E rn s t B ra n d e s har gjort Forsøg paa at opdrætte et Exemplar i den zoologiske Have i Fredericiagade. Den skal nemlig være et meget adræt og lærvilligt Dyr, der er nemt at afrette til at apportere forskellige Sager, og man mente at kunne tæmme den, naar man satte den paa Lands- things-Diæter. Forsøget mislykkédes, da de ind­ fødte Vælgere ikke vilde hjælpe med at faa den til at hoppe paa den udsatte Limpind. Dette uheldige Resultat maa saa meget mere be­ klages, som Gehejmeetatsraaden i vild Tilstand er et temmelig farligt Rovdyr, der blandt andet ogsaa er meget glubsk efter Mennesker, navnlig Landliggere. Disse ind­ fanger den navnlig paa Strandveje i de saakaldte Damp- sporvogne, hvori den langsomt piner dem til Døde. Navnlig ynder den at ligge paa Lur efter sine Ofre Ved Vigesporene, der kaldes saaledes, fordi der ikke er Tale om, at Dampsporvognen viger tilbage for Nogetsomhelst.

Nord og Syd , i Vest og Øst Man klager over daarlig Høst, Og Bondemanden faar den Trøst, A t Landmandsliv er ingen Sinecure. F ra Børsen den Besked os g i’es, A t Rugen staar i dobbelt Pris,

Og Hveden. stiger ligervis, K o rt sagt, her ventes Tider, som er dyre. Des værre vore Landmænd fik Det samme Indtryk paa en Prik A f C h r e s t e n s Visnepolitik, Trods B e n t h e im og hans radikale Fyre. Og ingen a f dem veed, hvordan Den rigtig »rene« Venstremand I A a r skal gribe Tingen an. Man ser, at ogsaa gode Raad er dyre. I Høstens Tid, der er saa travl, De skulde bjerge Venstres A v l A f alt det folkelige Bavl Om Folke-Ret og Magt og Fo lke-S tyre. Men, gjennem C h r e s t e n s Ladeport E r hidtil ikke bjerget stort, Undtagen blot, at han har gjort Erfaringer, som var en Kjende dyre. Og Evropæere faa deres Hyre. — De brave Ætlinger a f Sem Holdt G e o r g s Aandsfriheder frem; Men, skal de selv betale dem, Saa bliver de i Længden schgu for dyre. F ra B a d s t u e s t r æ d e s Rus-Land faar Man heller intet Korn i Aar, Men Avner, som sædvanligt, gaar Til ,, København''\ der, lig en fiittig Myre, Har vimset om, trods Vejr og Vind Og tidt blev gjennemvaad, det Skind, Mens Mulktebær det samler ind Og den Slags Domme, som man kalder dyre. Med de Bétiser, B ekg begik I mangt letsindigt Øjeblik, V il I n t e g a d e s Melbutik