S_Punch_1891

2 6 3

med Dem, og vi kan jo begynde ganske piano og seaere tage det mere forte. Adagio, cara mia Signora Schrodera, og Tak for Kaffe.

wrip

^'i " ; ' ^ Fru Juliane Petersen: God Dag, sode Fru Schrøder, ja jeg skal bare lige have en lille Draabe i Dag i en tre Fjerdedels Pavse, for jeg skal sige Dem, jeg skal lige hen og have en Time i Sang og bagefter en i Italiensk, somjeg er begyndt paa hos den gamle Frøken Kaspersen, der spiser til Middag hjemme hos os en Gang omUgen for to Timer, og hun har saadan et umaadelig fint Øre paa det nær, at hun er bleven noget døv med Alderen, for PetersensFætter Node- Møller, som er kommen meget til os i den sidste Tid, har opdaget, at jeg har en fyldig Messo-Sopran af en lys og sonor Timbre, som bare ligger for langt tilbage i Stemme­ lejet og trænger til lidt større Register, og Gud, hvor det Menneske er musikalsk’ Tænk, han spiller lige godt paa alle Instrumenter baade i Moll og Tyli — eller hvad jeg vilde sige: Dur, og han skal endogsaa snorke efter Noder omNatten, og Frits Grønbæk mener, at han ikke har andre Stole i sin Lejlighed end Nodestole, og at han maa have gaaet i Erslevs Klaverskole, da han var Barn, og det var jo heller ikke saa underligt, om det var sandt, for han har da spillet paa Tromme i Tivoli, da han var ung, og det var oven i Købet den store, og nu lærer han lille Nora Dora Leonarda at spille paa Harpe, og han mener, at Pige­ barnet nok kan naa at blive Harpenistinde bos Georgiumbye i Tivoli, inden den anden kommer, som de har skrevet efter fra Tyskland, og Node-Møller er jo naturligvis meget oprørt over, at Hartmann skal være Dirigent i Musikforeningen, skjønt der var saa mange Andre, som Gade havde udpeget til sine Efterfølgere, og havde han bare været Medlem, saa havde han stemt paa Charles Kjærulff, imod at han gav sit Samtykke til, at Georgiumbye bliver i Koncertsalen til næste Aar, eller ogsaa paa Kar 1 Gj ell erup til Erstatning for, at han ikke maatte blive Stultusminister eller hvad det nu hedder for Kancelliraaden, som han nok gjerne vilde og nu har vi tænkt paa at lave en fri Musikforening, hvor alle de af Gades Efterfølgere, som ikke blev valgt, skal dirigere, og jeg skal synge paa Italiensk og Node-Møller spille Tromme og lille Nora Dora Leonarda Klaver og Pe­ tersen L ’hombre, fordi han er saa umusikalsk, at han troede, at Pilgrimskoret af »Tandhøjser« var »Rundt paa Gulvet« og vilde forære mig tolv pletterede Stemmegafler, og saa skal han jo have sit Parti sammen med sin gamle Onkel Sæbesyderen og Frits Grønbæk de Aftener, da vi har vore musikalske Soireer, som jeg glæder mig umaadelig til, og veed De hvad, søde Fru Schrøder, De skulde dog prøve, om De ikke ogsaa har lidt Sangstemme, for saadan noget veed man tidt ikke selv, at manhar, og naarDe fikDeres Stemme­ leje lagt om, saa kan det saamænd godt være, at De kunde blive til Noget som Alt, for med mig er det gaaet saadan, at der er Ingen, der før har lagt Mærke til, at jeg havde Sangstemme, og for den Sags Skyld er der heller ingen endnu, der kan høre det, andre end den gamle Frøken Kaspersen, og alligevel ender jeg maaske med at optræde ved de filtharmoniske Koncerter under Navn af Signora Pe- tronio ligesom Fru Maria Osta, der er italiensk Opera­ sangerinde fra Helsingør, som vi var henne at høre for halvanden Krone i Ridehuset, og sammen med hende var der en tysk Operasangerinde, som sang saa smorsando, hvad der nok betyder med Smør paa Dansk, og Frits Grønbæk, som altid skal være vittig, kaldte det hele en Gang Smør og Osta, og hvis De vil have det, saa skal jeg saamænd gjerne komme til Dem en Gang omUgen og synge Skalaer • - ~

»Muntre Musikanter« gik Bedrøvede i deres Mo’er, Og ikke den allermindste Lap Nu findes af Finnernes Kor. Man trøster sig saa godt, man kan: Nu nøjes man med at beundre De Musikanter, som selv vi har, — Og de er forskrækkelig muntre! Den store Wagner har os lært, — Og det kan jo godt være sandt, At er man blot Sextendels-Filosof, Saa er man en født Musikant. Af en forskruet Wagner bidt, Karl Gjellerup bjæffed’ forvildet, Saa en Kancelliraad som et S Gik ud, men dog ikke af Spillet. Mod »Digteren af Navn og Rang* Med Brask og med Bulder han foer, Skjønt han maatte staa paa Taa derved, For Gjellerup er jo saa stor! Med Lyn og Torden fyldte han Hr. Bentheims Avis til Randen: »NuvæverjegVadmel!La’S chii 11 engaa!• Og dermed saa aad de hinanden. Men i Musikforeningen Dog allergemytligst det gik. Fordi man — selvfølgelig — til Dirigent. Den Allerforkerteste fik. Man ej en Gang har Kjerulf spurgt Om, hvem man med Tak skulde tage, Og nu vil han slet ikke anmelde mer; Men tænk! — det vil Ingen beklage! Og stakkels Victor Bendix, som Trods alle de livlige Hop Og hele sin »Fjældbestigning« ej Paa Anførerpulten kom op! Ak, i sit Fædr . . . nej, Fødeland Er miskendt og tung en Profets Gang; Hvad hjalp det, at rundt hosStoreogSmaa Saa ydmyg han vanked i Kretz-gang? Neruda gned sin Basfiol, Han støt til det Sidste hang i, MensHammerichslogpaaTrommedertil,j Men saa var Koncerten fort)i: Neruda som en blid Akkord Forsvandt, det blev Enden paa Legen; Og ikke det mindste Tordenskrald I Nu minder om Asgersrejen.

yNvG ,

Å .

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg-