S_Punch_1891

19

Lidt Bierfidleri.

Hedda Grabler er et daarligt Stykke. Han mente derfor, at det bør opføres. (Hør! Bravo!). Titelrollen bør besættes efter de udødelige M e in in g e rs Princip. Ved Kjøbenhavns fire Theatre er der 4o Skuespiller­ inder, 7 Sangerinder og 19 Danserinder, i Alt 71, der skiftevis maa spille Hedda. Da Stykket næppe vil opleve saa mange Forestillinger, vilde det dog maaske være praktisk, at lade Hver spille en Scene. Der vilde da være Udsigt til, at Stykket kunde blive op­ ført-balvtredie Crange, — et Resultat, der maa siges at overgaa de dristigste Forventninger. (Stærkt Bifald) En Jordemodermand udtalte sin varme Tilslut­ ning til det psykologiske Skarpsyn, hvormed Digteren har tegnet en forskruet Dame under interessante Om­ stændigheder. Han anbefalede sin Kone som særlig sagkyndig til at udføre Heddas Rolle. (Jubel) Kammerherren elskede Balletten. (Stemmer: Til Sagen!) Han havde ogsaa en god Ven i Theaterkom­ missionen. I den Anledning vnde han give E e d v a r d Ordet. (Stormende Jubel) Eedvard. Hvad sagde ikke den schtore Ju d ic , da voresches C r a v lin g sad hjemme i Integade og interviewede hende? Hun sagde: „Fichez-jnoi la p a ix r Det kan jeg oversætte! Det betyder: „Er vi ikke alle Evropæere?“ — Naa! — Bør vi saa ikke sørge for, at Ibsen faar en lille Alderdomsforsørgelse? (Hør!). Hver Gang Ibsen schlaar en Klat, ligger der en uhyrlig Schkjønhed i Klatten. Og Ibsen har altid holdt en Klat af os Evropæere; derfor maa vi vinde hansches K j ærlighed fuldtud. Je g veed ai Erfaring, hvor højt man elsker den, der spiller Ensches Ko­ medier! (R iis-K nu d sen : Hør! Hør!) Der er to Skud i Stykket: derfor er det et Udskudsstykke, og det er de bedste. E r jeg ikke Nordens schtørste Dramaturg? Maa jeg saa ikke vide det? (Øredøvende Bifald) Ibsens Taknemlighed bli’er maaske saa ovenud, at han lader voresches schtore Digter H erm an lægge en Sang ind, saa at Frøken Dons kan schpille Hedda. (K am m e rh e rren : Bravo!) -Men det sk a l hun ikke. Je g veed schgu nok, hvem jeg skylder Tak for sidst, og jeg foreschlaar Fru R iis-K n u d sen til Rollen. (Skylregn af Bifald. R iis - K n u d sen gaar bag over af Begejstring og maa bæres ud). Punch beder om Ordet. Han forsikrer, at „Hedda Gablers“ betagende Magt endogsaa har faaet hans glade Smil til at forsvinde i en Gaben paa 45 Grader. Saasom Søvnen er Alderdommens blideste Forsørger, maa han derfor energisk tilraade Stykkets Opførelse. Hvad Rollebesætningen angaar, gaar han ud fra, at Hedda er en temmelig holdningsløs Person, og mener derfor, at C h re sten B e rg vil være særlig egnet . . . Taleren afbrydes af Piben, Hujen og andre saglige Bevisgrunde. I Forsamlingen lød der stærke Raab paa Georg. Eftersom han paa Grund af trange Kaar var fraværende for at sætte sine 6600 i Bikuben, op­ læste Eedvard „Hedda Gabler“ i fem Oversættelser. Da Tilhørerne vaagnede, tegnede de sig for samt­ lige Klap-Pladser til den første Opførelse. En kold

Lvad længsler nu vel Sind og Tanke I denne haarde Vintertid? Hvad faar vort Hjærte til at banke I Hverdagslivets Slid og Strid? Ja, ser De: kommer Alt til Alt, Det er vor Humle, Byg og Malt. Ja, Øllet paa vor Interesse Har faaet et alvorligt Tag; Det har paa Rigsdag og paa Presse Jo hel og holdent lagt Beslag. Og ikke blot vi lægger Vægt Paa Øllet her som Skatobjekt. Nej, denne »Ølring«, som os truer Fra T ie tg e n s kolde Marmorhaand, Se, det er den, hvorfor vi gruer Og for dens stramme Tøndebaand; Thi kommer den en Gang i Stand, Saa er man rigtig godt daran. Da vilde vi til Gavns erfare, Hvor David kjøbte Øllet sidst; Endnu er der vel ingen Fare — Det var da ogsaa lidt for trist, Om T ie t gen med sin hele Vægt Blev Danmatks første Bryggerknægt Da saa man ingen anden Frelse For Mand og Kvinde, En og Hver, Der nok vil redde Skind og Pelse, End at gaa ind i Frelsens Hær Og drikke Kaffe af en Spøl­ kum og forsage al Slags 01 . Men Et der er dog, som os trøster: Mer end et enkelt Bryggeri Har vist, at det just ikke lyster A t taale T ie tg en s Trykkeri Og alt det vilde Snobberi Og Marstrandsk Aktiejobberi. Men selv om man nu ikke slipper For denne »Øl-Tammanyring«, Kan disse nye Skatprincipper Nok løbe ængstelig omkring I Hov’det paa hver Dannemand, Der foretrækker 01 for Vand. Ja, takket være Galerojsen, Der fik den dristige Ide, Den sukkersøde F rede Bojsen, Vi med ef Suk i Tanken se Og sende alt en Længselstaare Hver »GammelCarlsberg«—ak!—adAare!

j — Har du set, at oppe i Herning- egnen klager Jyderne over, at de har haft 20 Graders Kulde? — Ja. og saa forlanger de endda Tilskud af Staten for at blive af med deres Hede.