S_Punch_1891

18

Klister.

I en F i n a n s b e t æ n k n i n g Venstres Fløj Har, som sædvanlig, mer end nok a f Munden: F r i l a g e r og G e n d a r m e r n e det strøg Og det krakilske F o rt paa M i d d e l g r u n d e n . K o rt sagt, man gjør sig kun ved sligt Halløj D et næste » P r o v i s o r i um « højst forbunden; Saa Venstres » s k a r p e F r o n t « fra først til sidst er I d e n Betænkning o g s a a bare Klister. Og. mens Oppositionen saadan sty rer I Folkets Thing sit martialske Mod, S taar med hinanden to a f dens Martyrer, Formedelst Øl l e t , paa en daarlig Fod : Paa Doktor P i n g e l H e n n in g J e n s e n fyrer, Og P i n g e l tø rster efter J e n s e n s Blod, Til ogsaa den Konflikt Buketten mister, Og Striden ender i det bare Klister. Ogsaa et Masse-Møde. Ved den literære Vælger­ iK jøbet ud, som om en Peter-P lus-kjæ vet Romantik atter skulde opsluge G unn ar H e ib e rg s og G. B ra n d e s ’ gamle Scene! (Fy! Føj!) Forslaget om at opføre „Hed da G ab le r “ hviler endelig paa en stor demokratisk Tanke. De Tænder, der er udslidte af at tygge paa „En Forlovelse“, bør Statstheatret give en Ibsensk Nød at knække. Det er ligefrem Statens Pligt at hjælpe de Fattige i Aanden; og vi er alle lige berettigede til Hjælpen; uden Hensyn til kvikke, smaa Domme for Blasfemi eller andre Umulighedserklæringer. En literær Alder­ domsforsørgelse for havarerede Problemforfattere bør enhver frisindet Beundrer af den eneste Literatur, der djør i Norden, vde sin Støtte. (Hurra!) Men det Spørgsmaal, der for Tiden sætter alle Sind i Bevægelse, er: Hvem skal spille Hedda Gabler? Med særligt Henblik til Alderdomsforsørgel­ sen vil Taleren foreslaa Forsamlingen at vælge Fru P h ist er. (Mumlen: E r hun En af Voresches?) En StatiBtiker henviste til det alvorlige og om­ hyggelige Arbejde, hvormed han saa genialt havde udarbejdet Forslaget. Henrik Ibsen er født 1828 og er altsaa nu fyldt 62, — netop den Alder, der udkræves for at blive alderdomsforsørget! (Jubel) Med Hensyn til Rollebesætningen vilde han foreslaa Forholdstals- valgmaaden, for den er ligesaa vanskelig at hitte Rede i som Ibsens egen Komedie. (Bifald) Kammerherren kunde ikke tiltræde den ærede Statistiskers Forslag. (Bifald). Han forbeholdt sig sin Ret, den saakaldte droit du seigneur , til at se Aspi­ rantinderne efter inderst inde. Otto var en Hader af al Socialisme, undtagen i en Valgperiode; han var en Hader af alt Høirevæsen, undtagen ved en halv Bajer; og han var en Hader af den moderne Literatur, undtagen af Henrik Ibsen. Fra dette faste Standpunkt vilde han erklære, at forenings Møde, der forleden afholdtes i de smaa Sortedams­ lund, var den nhyre Sal fyldt indtil Lysekronen. Formanden bød Velkom­ men. Han mindede om, at, der lige siden Nytaar 'ikke var oprørt et eneste, nyt dra­ matisk Arbejde, som det var Umagen værd at gjøre Mudder for. Og. nu saae det oven

Daa ganske uden Grund man ikke slutted’, A t den, der opfandt den »bevidste Magt« Og Venstre her til Lands, var, rent ud sagt, Identisk ej med ham, som opfandt Krudtet. Trods alt det Blaar, i Øjnene man puttecT Paa Folket, medens det Parti har lagt Beslag paa Vælgerfolkets Hjernekister, E r Venstre stadig endt som bare Klister. Hvor mange mer end lovende Programmer Blev ikke her i Tidens Løb til Vand? Snart var et enevældigt Folkekammer Paa Nippet til at blive bragt i Stand; Snart gjaldt det om at frede Arnens Flammer Og det Program: » Je g v æ r g e vi l mi t L a n d ! « Snart gjaldt det Pagt med Forsvarsnihilister, Men — altid endte man i bare Klister. Der blev kjøbt Rifler, og der blev kjøbt Presser, Blev nægtet Skatter, blæst i Valgtrompet, Der blev gjort »Bulder«, der blev skabt Processer. Forhandlet, visnet, hylet, grædt og leet, Tribuner smadret, ja, der blev Adresser K jørt til Am a l i e n b o r g i B o h n s Karoth Blot for at faa Hr. B e r g gjort til Minister; Men Resultatet blev det bare Klister. Dog, hvad der allermest kan gjøre ondt I Folkehjertet og i Venstesjælen, E r den usalige Pendant til »Pæl en I L i v e t « , som blev kaldt den » s k a r pe F r o n t Mod P r ov i s o r i e t « , — fordi med Hælen Partiet fægter mod det Aaret rundt Og blev paa Thinge selv Provisorister; Saa d e t Program er ogsaa bare Klister.