S_Punch_1891

223

Lad rulle 1

Frits Grønbæk med en fransk Søofficer, og vi blev jo præsenterede for ham, og han sagde, at han var ansat ved Fregatten, og saa kom der en dansk Søkaptejn til, som var civilklædt og blev præsenteret som Fregatkaptejn Jensen, og vi var baade hos Georgogcarllumbye og paa Plænen og A renaen og skrev vores Navne i Ballon-Albumet, fordi det er dog flot at komme i Avisen, selv om man ikke har væ­ ret oppe, og jeg gjorde Tegn til Frits, at vi skulde lade Petrine gaa lidt i Forvejen med Franskmanden nede ved A lsterpavillonen, for man kan dog aldrig vide, hvad det kan blive til, og saa meget husker jeg dog fra min Skole­ tid, at Verbet »aimer« er noget af det første, man lærer, og jeg troer næsten ogsaa, at der blev Noget aftalt imellem dem, skjønt Petrine nu ikke vil være ved det bagefter, for da vi saa kommer ud paa Fregatten, saa opdager vi jo, at den danske civilklædte Officer er T h o r J e n s e n og Fransk­ manden er den Indpresarius eller Dromedarius, hvad han nu hedder, der foreviser »la belle Sirene« paa Dækket for 50 Øre Personen, og nu vilde han naturligvis tatovere P e ­ trine og bruge hende til at skifte med, naar den anden var træt af at være tatoveret, og De kan da tænke Dem, at vi blev opbragte paa Frits, som saadan havde narret os, men bagefter hørte vi saa paa det franske Orsjester, som spillede »Kong Kristian« saadan, at jeg troede, det var Marsæi- læsen og gav mig til at raabe Hurra, og saa spillede Georg- lumbye den rigtige Marsæilæse, som jeg opdagede var af gamle Lumbye, hvad jeg aldrig har vidst af før, og saa meget veed jeg da, at jeg stemmer paa Georglumbye til Koncertsalen og Carllumbye til C. C. Møller, og Gud veed, om vi ikke kunde faa Juli elutnbyelangehansen til at dirigere paa Plænen nu, da hun er ledig, og saa kunde jo Carl Hansen slaa den store Tromme, for saa havde vi hele F a­ milien samlet paa Etablissementet. Adieu, chere Madame Schroeder, og merci for Café. Spørgsmaal og Svar. — N a a r j e g la a n er, la d os sige 4000 K r. og sæ tier i P a n t en e lle r anden f a s t E jendom , f E k s . m in P rio rite t i det n y e R aadhus, sa a kan j e g slippe m ed a t sv a re 4 pC t.s a a rlig R en te a f B eløbet; m en, n a a r j e g n u e r saa idiotisk, a t j e g fo re tr æ k k e r selv a t tjene de f ir e T u sin d e v ed a t slide i det sotn et Bæ st f r a M orgen t il A fte n , saa s k a l j e g e fte r M a g istra ten s nyeste In d stillin g t i l M in iste rie t dømm es til a t bøde g pC t. om A a r et. Og, n a a r j e g saa, e fte r a t have betalt G ru n d ska t t il H u svæ rten og V andskat t il Viceværten, opgor m in S ta tu s og a jg iv e r m it Bo t il S kifteretten s B ehandling, h v a d b liv e r saa F acit m ed behørigt H en syn til, a t je g e r f o r g a m m e l til, a t je g ka n blive A n d els­ h a v er i de n ye kom m una le L eg ep la dser f o r B ørn og barnlige S jæ le ? Æ rbodigst K le m m e n s e n , Skatteborgergade N r. 101. S v a r. E n g l a d A l d e r d o m ! R e d .

ver Tid jo har sin Lyde, Lyde — Lydelige Trang, Sin Mode, sin Mani,

Som rolig gaar sin Gang. I Syd, Øst, Vest og Nord Og paa den hele Jord

Alverdens glade Borgere Nu synger højt i K or: Lad Cyclen snurre rundt og rundt Og rundt, mens H julet gaar! — Det gi’er saa dejlig Luft, Naar Buxerne den flaar. Selv Damer viser Lægge, Lægge — Lækkersultenhed, Naar de i et O rm o n d e - Udsalg lokkes ned. Og voxne Folk og Smaa, Som ikke selv kan gaa, Maa Allesammen op og la’e sig Dreje rundt derpaa. Og Benet spjætter rundt og rundt, Og Sved paa Panden staar, Saa ganske gratis Vand Man paa »Maskine« faar. Man kravler som en Flue, Flue — Flue-let og fin,

Æ therisk A lf af Sted, — Hvis ej man bli’er til Grin. Ja, lige til Paris

Man kjør’ for billig Pris Og fisker Abonnenter op Til F r e d e r i k s Avis. Hu hej! hvor H julet rundt og rundt I Bladets Spalter gaar!

Hvad ska’er det, Cyclen vælter lidt, Naar blot »Avisen« staar? ir Jo h a n , hin Bårne- Bårne — Barnerene Sjæl Vil ta’e sin Næstes Ben

Ved hans Akilleshæl. Med dybe Hjærteveer, Paa Liget B a n g ’s Manér, Saa trist i sin Abonnements- Notitsebog han ser. Febrilsk han blader rundt og rundt, Men lige tom den staar — Til pludselig et Hjul Ham rundt i Ho’edet gaar! Han med en Cycle vælter, vælter Sig paa Folk omkring; Med go’e Men’sker vil Han kjøre lidt i Ring. Men Hjærterne er Sten, Og der er ikke En. Som i Johanses Børneblad R is’kerer sine B en! — Thi, hvor man stadig rundt og rundt Blandt »Lig« og »Mumier« gaar, Man en Orrnonde venter sig, — Men kun en Ligvogn faar!

ggflT» Hermed følger et illustreret Annonce-TiUae g-.