S_Punch_1891

222

— Ja , vor danske Jord er sommerfrodig, Rejer faas nu her for Røverkjøb! Blot Agurketiden med Taalmodig- hed vi ta’er, den gi’er os Overflod i Luftsejlads og Hestevæddeløb. Dersom Sligt for Kjedsomhed du tyder Og selv Skyggen af Charlottenlunds Bøgelund dig inte mere fryder, Følg mit Raad og søg den Trøst, der flyder Rigelig i en gemytlig P u n ch .

Ferieglæder

Ved Kaffen.

Rosen blusser i de danske Haver, — Kopper man nok kun i Aarhus har — Jordbær fyldes i de danske Maver, Og en Stikkelsbærkompot man laver Af det danske Syltetøj saagar. Kjøbonhavnerne ta ’er ud paa Landet, Det vil sige, man kan ogsaa se, Her er Folk endnu, som gaar i Vandet, Selv hvor Magistraten det har blandet, Saa man skrige maa: Kloak og Ve! Nylig Frankerrepublikkens Flaade Gjæsted vor loyale Kongestad. Med dens Høvedsmænd om Kap vi aade Og har ærlig gjort, hvad vi formaaede, I en Strid, der gjaldt om »mere Mad«. Var til Lands her langtfra tomt og øde: Tvertimod, her holdtes Landmandsmøde, Hvis Forhandlinger bar Spor af Fut. Hver en agtbar Landmand, som var Gjæst ved Mødet, drøfted’ hvilken nærsom By Eller hvad Provins man stod sig bedst ved: Om man skulde næste Gang til Næstved, Kolding, Aarhus, Randers eller Thy. R a n d e r s redded’ sluttelig Profitten, Stakkels Næstved følte sig lidt flov. Ellers smelted enig hele Suiten Sammen, ja J e n s B u sk selv roste blidt den Fine Kammerherre L iit t ic h a u . Mens fra Søen Glædessalver løde Og man ikke spared’ paa Salut,

F ru Ju lian e P etersen : Bonjour, chère madame Schrøder — ja, De maa exkysere mig, men vi har nu gaaet og talt fransk hjemme fra Morgen til A ften i de sidste 14 Dage efter Ejbes IOO Timer, fordi vi jo var med til Festen paa Klampenborg for den Iranske Nord'Eskadre, og De kan tro, det var en Fest, som man kan have godt af i lang Tid, og jeg havde jo lovet Petrine, at hun skulde faa en fransk Officer til Bords, som jeg skulde skaffe hende gjennem den unge L øjtnant Svendsen, der er en Ven af Frits Grønbæk, og jeg selv fik saamænd en Kaptejn, og jeg be­ gyndte jo strax at spørge ham: »Avez-vous un chapeau?« for jeg skal sige Dem, jeg er ikke kommen ret langt i Ejbe, men han svarede meget galant med Noget, som jeg ikke kunde forstaa, men det vil jeg sige Dem, at jeg havde rigtig nok troet, at de talte bedre Fransk dernede i Frankrig, for det lod ikke en Gang til, at han kjéndte Ejbe, som jeg, dog blev ved at citere for ham, og jeg forstod kun et ene­ ste Ord af, hvad han sagde, og det var »oui«, men Petrine gik det meget bedre, for hun har jo været Medlem af Sprogforeningen, og hun konserverede jo nok saa flot med sin Kavaller, og han inviterede hende om Bord i Skibet, men tilsidst opdagede hun, at han hed Hansen og var dansk, hvad der jo ikke var videre interessant, men det er dog alligevel saa rart at faa Lejlighed til at t a l e Sproget med en Indfødt, for det giver dog alligevel en ganske anderledes Færdighed end Ejbe, og vi var jo naturligvis ogsaa med til Festen i Tivoli for Franskmændene og der opdagede vi