S_Punch_1891

207

gamle Landpostbud, ham med Træbenet, paa saadan et Ridehjul som Prokuratoren kaldte det. For øvrigt vilde han stemme for at hæve Forbudet, da han ikke syntes om, at Molkjøbing Byraad var til Grin i alle Landets Blade og maaske risikerede at komme i Punch. B o rg m e s te re n brød sig aldeles slet ikke om Punch. V in h a n d le r L u n g maatte tillade sig i al ærbødig Beskedenhed at erindre den ærede Borgmester om, at han dog hver Torsdag-Aften nød sin Puns i hans Kjælder. P r o k u r a to r J u s t e s e n fandt, at Byraadet her var kommet ind paa en Glidebane, som i dette Tilfælde godt kunde kaldes for en Cykle-Bane og som maaske ogsaa kunde blive en slem Rutschbane for Medlemmerne af Byraadet. Vilde vi ikke have disse Cykler igjennem Byen, maa vi vel enten anlægge en Tunnel under Ho­ vedgaden eller en ny Cyklevej, saadan en moderne Ringbane, uden om Byen. Han vilde foreslaa, at By­ raadet meddelte Veilkilde Cykle-Klub, at det foreløbig var tilladt at kjøre paa Gaderne om Natten. Efter en livlig Forhandling vedtoges det med alle Stemmer mod to (Justesen og Sørensen) ikke at hæve Forbudet, før Bønderne ved at benytte dette Befor­ dringsmiddel tvang Byraadet dertil.

femte Kreds til næste Valg, hvis vi faar Valgret til den Tid, hvad vi jo nok faar, og hun traf en Folkethingsmand derude ved Mødet, som hun blev saa gode Venner med, at de be­ stemte, at de vilde stemme sammen og sidde i Udvalg sam­ men og lave Sammensmeltning, og jeg vilde ved Gud raade Dem til at se at finde Dem en lille Kreds søde Fru Schrø­ der, for naar man er saa godt skaaren for Tungebaandet som De, saa kan det jo ikke være saa vanskeligt og det er jo dogen pæn og uafhængig Stilling for en enestaaende Kvinde, og Diæterne er jo ogsaa værd at tage med, navnlig for Dem, som er vant til Diæt for deres svage Maves Skyld, og skulde De ikke blive valgt, kan De jo altid blive Borgerinde- repræsentante og komme ud paa Almindeligheden og bese Ja c o b i s Plan, som nok for Resten er en Skraaplan, efter hvad »Berlingske« siger men i alt Fald kan De være glad ved, at De ikke har salig Schrøder mere, som jo gik og undertrykte Dem og nægtede Dem politiske Rettigheder og selv gik paa Steder, hvor der synges Sjangsonetter og Dyden græder, og saadan er jo Mandfolkene allesammen, undtagen Peter- I sen, som jo har sine bedste Kunder mellem Damerne, ved det at han gjør i hvide Vare, og derfor er han ogsaa Med- I lem af Kvindevalgretsforeningen og Abonnent paa »Hvad I vi vil«, og han var saamænd med til Kvindemødet, men midt under Talerne saa blev vi borte for hinanden, og jeg fandt ham ikke igjen før sent paa Aftenen, men han forsik­ rede for, at han havde været i Selskab med Kvinder hele Tiden og virket for en nøjere Sammenslutning mellem Kjøn- nene, som jo var meget smukt af ham, men saa havde han faaet saadan en voldsom Hovedpine af Diskussionen, som han kunde mærke endnu Dagen efter, men det Eneste, jeg ikke kan lide, er, at han havde været i Selskab med Frits Grænbæk, som jeg ligefrem er bleven Uvenner med, fordi han haaner Sagen og gaar og taler om, at han vil stifte en Forening til Værn forsvage, enligstillede Mandfolk, som skal gaa ud paa at lade være at forlove sig med Medlem­ mer af Kvindevalgretsforeningen og virke for Mandens Selv­ styre i Ægteskabet og hans Selvstændighed i økonomiske Henseende, men nu har jeg sagt til Petrine, at nu maa hun ikke forlove sig med ham, selv om han skulde fri, hvad han nok for Resten ikke gjør, og saa har hun tænkt at skrive' en Artikel i »Hvad vi vil« om Mændenes Anmas­ selser og om at faa en kvindelig Dirigent i Tivolis Koncert­ sal, og maaske vi efterhaanden kan komme saa vidt, at hele Orkesteret bliver kvindeligt, saa at Strygerne bliver afløste af Strygejomfruer og Strygekoner. Saa kan vi blæse Mænde­ ne et Stykke. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.

ja De var vel i Skoven i Søndags, nemlig til Kvindemøde, som jeg synes er enhver Kvindes Pligt, fordi man bør ryste Mændenes Tyranni af sig og Madkurve kunde medbringes, og der var en Kæmpe-Kaffe-Maskine paa Pladsen, saa man kom jo i Skoven med det samme, og det var egentlig Petrine, der fik mig til det, for hun skriver jo i »Hvad vi vil«, og Mødet blev en stor Sykses og viste, at vi Kvinder kan stille ligesaa gode Talere paa Benene som Mændene, og navnlig var jo A . C. M e je r brillant, og hvis De ikke var der, men gik i Tivoli i Stedet for, saa vil jeg sige Dem, at De kommer til at melde Dem ind i Kvindevalgretsforeningen, for jeg skal betro Dem en Hemmelighed, men det bliver mellem os, som er, at Petrine har tænkt paa at stille sig i

Imens vi glade kjør’ omkring, Dens fæle Vislen lyder I sin Duet fra B e n th e im s og Jo h a n s smaa sorte Gryder. De skildre Droskekuskene Som værre end Kabylere, Og Sporvogns-Kunduktørerne De skabte om til Wiihlere. De fabled’ om en Strike, — som For Resten selv de hævede! Om Strike selv i hængt Mands Hus Hos W i in bl ad vildt man vævede. Man i en trang Agurketid Sig jo ved lidt fornøjer, Og evigglad i Vandet gaar Saagar med Kjøretøjer; Det er dog allenfalds en Sport, Der ej til Mulkt kan føre, Men vidne om, — at visse Folk Er »kommen op at kjøre«!

En Droske er vor Storstads Pryd, Naar den langs Gaden lunter, B li’er end Araberen lidt trist, Har Kusken holdt sig munter.

Og Ørene, man rækker op Til Kjøresvendens’ Throne, Han altid villig runder a1 Til en beskeden Krone.

Enfin! — Naar ej som Millionær Man rentud sidder i’et, I Sporvogn og i Droske kan Man rolig gi’e Partiet. Med de Befordringer, vi har, Man sig med Tak forsoner, Da det har vist sig, at vort Vejr Jo blæser ad Balloner. Men ak! Hvor findes vel paa Jord Det Paradis, hvor ikke En gnaven Slange nu og da Skal grumt sin Næse stikke?

Den flyver saadan noget som En Fjerdingvej i Timen. Men, haler stolt man Vognen ind, Vil man med Sved paa Panden Faa Trøst i den Bevisthed, at — Man skulde med den anden!

M T Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg. "W8