S_Punch_1891

Ud af Spillet.

:| Farvel bar j; Han i sit „D agblad“ sagt, I sin Sortie dog sit Slægtskab han røber Med en berømmelig Kandestøber, :| Der opgav |: Sin Part i sidste Akt. :| A k, savnes |: Vil Enderne, han spandt! Hvo skal nu prate om Voldgiftsdommen Eller om Manden med Slesvig i Lommen :| Og virke |: Som Skrønefabrikant?

:j Des værre |: Har her han rømt sin Plads, Og det mærkværdigt er, at den store Lykke han som »en Politiker« gjor’e, :| E r Skyld i, |: A t han maa sige Pas. :| Fordi han :| H ar Ordet i sin Magt, Og der varFolknok, som tilbød hamR oller R undtom i Norden som Foredragsholder, Skal nu han Slet ingen Ting ha’e sagt. :| Man sloges |: Fast om hans Spaltefyld, Derfor han nu til sit G a u sd a 1 vildrage Og plante Kaal i de kommende Dage. :| Hvad gjør man |: Vel ej for »Fredens« Skyld?

ra Norge |: Nys kom et Rædselsbud B jø r n s tje r n e B jø r n s o n , den æred Taler Som har saa ofte forandret Signaler, :| Sig melder |: A f Politikken ud! • :| Han lægger j: Sin »rene« Fanestang Ned i den Venstrevælgerforening, Hvor han saa fyndig har hævdet denMening, :| A t derfra : Man styred’ Verdens Gang.

Kanske dog :| E r Tiden ikke lang,

F ø r med et Omslag Igjen han møder Som den politiske Stokfiskebløder; :| Thi saadan |: Hos ham er Verdens Gang!

og ham havde han forsaavidt hjulpet over Gaden og han havde betroet ham, at var der noget, han var bange for, saa var det disse Bicykler ectr. m-m-osv. forsaavidt. B o rgm e s te re n havde ifjor i Sagen om den sted- funde Folketælling lagt Byraadet stærkt paa Sinde, at man gjorde, hvad man kunde, for at forøge Byens Indbyggerantal. Hæver vi nu Forbudet, risikerer vi, at vore Børn bliver overkjørte i saa ung en Alder, at vi ingen Efterkommere vil faa, og Byen saaledes dø ud successive efter Haanden, ja maaske pludselig paa een Gang. G la rm e s te r S v e n d s e n kunde være ganske enig med Borgmesteren. Men man kunde for den Sags Skyld ogsaa blive overkjørt paa andre Maader. Han havde saaledes i Fredags Aftes truffet en æret samtidig Til­ stedeværende i en slemt ramponeret Tilstand . . . B o rgm e s te re n var sikker paa, at den sidste ærede Taler ved sine Bemærkninger forhaabentlig ikke havde sigtet til Hr. Vinhandler Lung. G la rm e s t e r S v e n d s e n havde ikke sigtet efter nogetsomhelst paa den Maade, men han troede nok, at han alligevel havde ramt der, hvor han havde truffet. Han vilde imidlertid dog nu frafalde Ordet, da han dog havde glemt, hvad det var, han vilde have sagt. V in h a n d le r L u n g havde nok forstaaet Glarme- sterens Stikpiller, men han vilde sige — hvad det var han vilde have sagt, — at — at — Glarmesteren nødig skulde kaste med Sten, som selv boede i et Glashus, og hele Dagen gik rundt og kittede. Han havde rigtig nok hørt, at det var meget farligt for Helbreden at kjøre paa Sykkel, idet man ikke alene kunde falde af paa den og brække Halsen, men efter flere Lægers Udsagn kunde det fremkalde Hjærteslag og Lungeslag og Krampeslag, han kunde derfor anbefale som et særdeles styrkende Middel i slige Tilfælde en særlig fin Kognak, som han i den Anledning havde tilladt sig at kalde for Slag-Kognak. P r o k u r a to r Ju s t e s e n vilde foreslaa, da det lod til, at Byraadets Medlemmer ikke var ganske enige om, hvad dette Befordringsmiddel egentlig hed, at kalde det for Ridehjul eller Rendehjul; i hvert Fald vilde han paa det kraftigste protestere mod Hr. Kruses smagfulde Benævnelse Luskepetere. Han maatte atter benytte Lejligheden til at gjøre Raadet opmærksom paa, at Po­ litik aldeles ikke hører hjemme i en saa decideret kom­ munal Institution som Byraadet. K jø bm a n d S ø re n s e n vilde blot bede Hr. Proku­ rator Justesen om at beholde sine Insinuationer selv. Aperpos — kunde han nok have Lyst til at se det

Extra-ordinært Møde i M o lk øb ing Byraad .

Mødet var ind­ varslet i Anledning af det indkomne A n­ dragende fr a Veil- kilde Bicykle-Klub om Ophævelse a f Forbudet mod at kjøre paa Cykler igjennem Molkjøbing Algade. B o rg m e s te re n fandt ikke, at der var Spor af Grund til at hæve dette Forbud, fordi det ikke var saa længe

siden, at det var givet, og fordi der ikke var Spor af Anledning til, fordi nogle unge Mennesker, der morer sig med at kjøre paa Bicykle, ønsker at kjøre paa Gaden, at efterkomme deres Ønsker. Vi, der skal tvinges til at bo her i denne lille hyggelige og frede­ lige By, vi vil virkelig have Lov til at gaa paa Gaden i Fred. Naar den Tid kommer, da Bønderne kommer til Byen paa Cykle, kan der være Anledning til at bøje sig, men sandelig ikke, fordi nogle Springfyre fra Veil- kilde og Rendebyønsker det. De kan gaa paa deres Ben, det maa vi andreogsaa, naar vi ikke tilfældigvis er kjørende. S k om a g e r K r u s e havde aldrig forsøgt sig paa en Væltepeter, men det kom nu heller inte Sagen ved, men han havde ellers for Resten sletsikke noget imod, at det blev forbudt Folk i det hele taget at kjøre, for saa blev der noget mere at bestille for Skomagerne og han havde netop faaet saadan nogle dejlige Gummi- saaler, som egnede sig brilliant for Byens Borgere, idet man slets inte kunde høres paa Gaden, naar man kom sent hjem om Natten. For Resten maatte han som sin private Mening udtale, at det var der ingen Mening i at kalde disse Væltepetere for Syler eller Bisselær, han syntes, de kunde meget mere passende kaldes for Luskepetere. M a te r ia lis t S v e d s k e ls e n havde sidst, da han var i Kjøbenhavn paa et Hjørne truffet en Mand, der var baade døv og blind etcetera m-m. osv. forsaavidt