S_Punch_1891

199

Et Smertens Hvl.

g a g e n s Vtbttttdere. S H u f tr e r e t D p f in b t c r og 2 Ä if f e n t f * £ i b enbe. Om ^uoríunde M a n d opfinbter en 33an— fpanbtomine. © am t om @ø— ©tadten« fonftumerebe 3íet O. UT. ©aaøom ert ®an—«ßandtomiite er meget fuært at opfinbte. 9íaar man hucerfen Kaner «Ban eííer Pandtomine. 2J?en fan

%

B e n t h e im s sorte Smaa i Integade Er til daglig Brug slets inte glade, Og om giftigt Racehad de hvæser, Naar man kritiserer deres Næ — Næringsvej som Andejægere. Nylig fælt Hebræerbladet hyled’, Som om det var særlig gjennempryglet, Over Punch, der har til Spalteføde Brugt et saa uvardigt Ord som: Jø — Jøsses! Hold for Tungen bare Tand! Av! Thi Integades Mænd og Cohner Inte med den Skæbne sig forsoner, At de stammer ikke fra Franzosen, Men fra Fædre, som har gjort i Go — Gode Hoveder og slemme Ben. Sær paa E e d v a r d kjendes Stammemærket, Naar han lægger Haand paa Digterværket: Thi, naar han paa Versefødder snakker, Ser man strax, han er en daarlig Mak — Makkabæisk Epigon i Nord. Det forstaar sig, Jian skal samme Roes ha’e For den Ørk, som kaldes for hans Prosa, Der er flad og tør, men uden Manna, Og hvor kun hans store Bro’er slaar Vand — Vandringsmanden Sand i Øjnene. Ikke desto mindre han sig skammer Ved at regnes med til Israels Stammer; Siger man, at han er een af Racen, Bruger strax han Kæften af et A — Adelsmenneske fra Samsons Tid. Dog at øve Blodhævn han besværger Israels Børns Forældre eller Værger, Hver Gang Punch en indfødt Evropæer Blandt de sorte smaa har døbt He — Herostrat og Forsvarsnihilist!

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg. "W9