S_Punch_1891

m

Som holer Æren for hans Lavrbærgrene Og, hvis det kniber, hjælper ham igjen; Th i baade Visne- og Forhandlings-Nykker Mod ham er lige sande Venskabs-Stykker, Børne-Stue. (Frit efter H o lb e rg ). (Børnene kommer Par efter Par, og Skolemester G e o rg slutter Troppen med et R is i den ene Haand og en tysk Philosophus i den anden Haand, rangerer Børnene i en R ad og gjør en evropæisk Compliment). B e n th e im . Hvad artigt har Børnene lært, Skole­ mester Georg? S k o lem e s te r e n . Vil Fatter høre evropæiske Sprikworter eller Spørsmaal udi Børne-Lærdommen? B en th e im . Begge ere gode. Lad P u n ch komme herind, at han kan høre paa, hvordan smaa Sorte gjør ham til Skamme. ( P u n c h kommer ind og staar smilende og hører derpaa).

l i e r er et Udsagn, som Alverden kjender, Hvis Indhold refereres kan som saa: I Nøden skal man kjende sine Venner, Saa ser man først, hvem man kan stole paa. — Her er et Punkt, hvor Venstre Ros fortjener; Thi, selv om Himmelen var nok saa graa Og ingen Sol fra E s t r u p vilde skinne, H an s Vel laa det dog altid varmt paa Sinde. Saa snart det troede, E s t r u p var i Knibe, Og der saagar hos Højremænd var Tegn Til Frafald, som hos B r o b e r g eller K l e in , Strax brændte B e r g med Glæde sine Skibe Og viste, der var ingen Ting i Vejen Fo r E s t r u p , naar fra Kjøbenhavn til Ribe Det bare gjaldt ved Hjælp af Venstrefejlene A t skaffe »Provisoriet« Vind i Sejlene. Og, troede man, at E s t r u p havde stillet Sig som et Maal at redde større Magt, Blot for at føje ham, fik selv de bragt Det folkekaarne Kammer ud af Spillet, Fik »Provisoriet« i Udvalg lagt Og renoncered’ paa, hvad de har villet: E t Thing, hvor man i Længden som i Bredden Haandhæved’ » F o lk e s u v e ræ n e t e t e n « . For E st r u ps Skyld har »Dansk« og Evropæer Og Bergianer og Partiet B a je r Bestandig handlet hen i Vind og Vejr Og gjort en saadan Mængde dumme Streger, Som man i Ynglingsalderen kun plejer For den at gjøre, man har rigtig kjær. For ham de gik i Fængsel højst galante Og lod sig generøst for Skatter pante. Des Aarsag kan man ikke godt formene De Herrer Visne- og Forhandlings-Mænd A t sætte skarpe Sammenstød i Scene Om, hvem der er Hr. E s t r u ps bedste Ven,

B en th e im . Skolemester! Spør først Punch, og lad siden en af Børnene beskjæmme ham. S k o lem e s te re n . Hvem er det, som raaber saa stærkt, at man kan høre ham over hele Norden? P u n ch (klaaende sig i Hovedet). Det er en . . . , en død Torsk. B e n th e im . Den døde Torsk ligger ham stadig i Hovedet. S k o lem e s te r e n . Henning, Peter, Henrik, Ove, Herman, Johan! hvem er det, som raaber saa højt, at man kan høre ham over hele Norden? T u tti. Det er Skolemester Georg udi Integade, hvor alt hvad der dør i Norden er indslutted. B e n th e im . F y dig an, du underjordiske A n tisem it ! de kan læse for dig. S k o lem e s t e r e n . Punch! hvor langt er der til den syvende Himmel? P u n c h Der er kun en Springvej fra Integade til Berliner-Tageblatt. S k o lem e s te r e n , Henning, Peter, Henrik, Ove, Herman, Johan! hvor langt er der til den syvende Himmel ? T u tti. Saa langt, som til det Land Slaraffen, hvor Fordummelsen og Hykleriet flyver stegt i Munden paa de smaa Jødedrenge. B e n th e im . Hør Børn! Peger Fingre af Punch! (De peger alle Fingre af ham). S k o lem e s t e r e n . Punch! hvor mange Propheter er der udi Danmark? Pun ch , Der er ligesaa mange smaa Propheter, som der ligger nmulige Bøger paa Forlæggerens Loft. S k o lem e s te r e n . Henning, Peter, Henrik, Ove, Herman, Johan! hvor mange Propheter er der? T u tti. Der er ingen Gsbruder B randes uden tre, og Ze^ø-r-Dyrkere ere de alle. B e n th e im . Pifter ham ud igjen! B ø rn e n e . Æh . . . bæh! Æh . . . bæh! . . .