S_Punch_1891

171

Georg uden En, og jeg interesserer mig kun for mig selv. C la v ig o . Drejer Du nu igjen den gamle Lire! C a rlo s . Hvis er Skylden? — Jeg sagde til mig selv: Han bærer sin Hat, som lian vil, han er kauscher, — og saa lagde jeg mine Planer. Der gives faa Mennesker, der er saa Jette at faa til at gaa i Tøjet, han kan endogsaa blive Varieté-Direktør! C lav ig o . Jeg tilstaar Dig, jeg har ofte drømt om det samme. C a rlo s. Drømt! — Ligesaa vist, som jeg opnaar en Statsunderstøttelse, naar jeg bare holder min Bøtte, hver Gang Berlingske og Avisen klæ’er mig a ’, ligesaa vist skal vi To en Gang mødes i »Kisten«. Den, der sidder ved Truget uden at blive fed, er et Fæ. Jeg indser heller ikke, hvorfor dette usle Land ikke-ligesaa godt skylder den store Holger en Haandfuld Syngepi’er som den store Rantzau. Den ene giver sit Navn, den anden sine Evner. C la v ig o , Du undervurderer min svimlende Storhed. Jeg vil gjøre mægtige Skridt i Fremtiden, — lige fra »Tarvis« til Vesterbro! C a rlo s . Tro blot ikke, at Integades højeste Oplysning betragter dine Volter som noget ligegyldigt. Har Du glemt, hvad det var for eminente Mænd, der lærte dig at sparke ud efter de fordummede Højre- Hyklere ? C la v ig o . Den Tanke, at Georg og Eedvard og Bentbeim ikke vilde billige min Omvendelse, har allerede pint mig. C a rlo s . Ingen vil billige den. Dine fornemme Venner i Integade er raschendes. Har nogen af voresches Folk givet Dig Lov til at blive rost af Højrepressens ormstukne Patentidioter? C la v ig o . Nu er du uvartig, Georg! C a rlq s . Ikke det allermindste. Jeg polemiserer bare. — Jeg kan forstaa, at man gjør Dumheder, for det gjør jeg selv; jeg kan forstaa, at man prostituerer sig, for det gjør jeg ogsaa. Men at man skriver en Bog som din sid ste................... C la v ig o . Man maa jo hytte Skindet en Gang imellem. Den, der besidder Højres Hjærte, er misun­ delsesværdig. C a rlo s . Hvordan er det gaaet til? spørger man

i Integade. For Logos’ Skyld, hvordan er det gaaet til? Man kigger, man spørger, man mimrer — man mindes den stolte Holger, der tidligere førte herlige, højbarmede Syngepiger i Triumf. Og nu kommer han trippende med sine huløjede Tyrolerpiger, som han har klædt ud som Kanonkvinder og oversmurt med Patent- Fædrelanderi. Gaa væk! — Du kommer aldrig mer i »Poliliken«. C lav igo . Min Ven, min Broder, jeg er i en skrækkelig Stilling. — Da jeg paany fløj i Højres Arme under den første Rus, — for vi store Digtere har jo saa ofte en Rus — mærkede jeg. at det var Løgn i min Hals. alt hvad jeg sagde. Og hvad har jeg saa for det? — Højre har ikke Begreb om at reklamere for os store Digtere, naar vi gjør Grin med dem. Højre har Tæring. C a rlo s. Det har jeg sagt tusende Gange, baade med mine egne Ord og med andres. Hvad vil Du saa paa den Galej? C lav igo . Red mig, min Ven, min kjæresle Ven, red mig (styrter grædende i hans Arme). C a rlo s. Vær Mand! — Se Dig i mit Spejl, og bliv et Overmenneske. C lavigo. Bare jeg dog havde en Gnist af Dit Mod i min arrede Bringe, store Georg! C a rlo s. Enhver kan s’gu blive et Overmenneske! Man blæser kun alle Løfter og Pligter og de smaa Kanaler et Stykke. Har Du Lyst til at lyve og stjæle og myrde og bedrage, — saa vær saa artig Mor Dig godt, naar bare Du er et Overmenneske. C lav igo . Herlig! Det er noget for mig. Lær mig at kunne, saa vil jeg. Jeg kan ikke tænke.Tænkfor mig! C arlo s. Det var Ret, lille Holger. Lad mig se, — Du har jo »forskrevet« Dig . . . . ? C lav ig o . Jeg river Forskrivningen i Stykker. C a rlo s . Godt. Saa pakker Du Dit Fædrelanderi sammen og stiller til Afrøfling i Integade. hvor ingen hellige Højre-Hyklere kan hitte Dig. Kan Du skaffe mig et. Fakkeltog, skal Dine Synder maaske blive Dig tilgivet! C lav io (begejstret). Ned med »Tarvis!« — Nu gaar vi Parvis. (De gaar Arm i Arm ud til Venstre.)

Men, at de nu, selv førend Grundlovsfesten Er kommen, fejrer deres Klammeri, Er noget splinternyt, som dog for Resten Til Afveksling vækker Sympathi For. naar man er begyndt med at snærre Og bide ad hinanden som Fjender, Saa ved man, det kan ikke blive værre, Naar Festlighedens Glædesdag oprinder Af Styrelsen de Ni har etableret Sig som en Art af Velfærdskomité Og til Festen Berg og H ø ru p inviteret, Hvortil de Sex har sagt: »Det skal ej ske!« De mener sagtens, man kan ikke vogte Sig for Skandale, saasom før det sket er, At den ordinære Rumlepotte« kogte Af Harme over mod sin »Luskepeter«. Hvem der er Flertal, er endnu en Gaade, Fordi de Ni paa Hovedet nok staar, Og, vendes paa den rigtige Maade De Sex, man alle Ni til Facit faar; Men Moralen er, at baade Radikale Og Moderate har den Skæbne fælles, At, holder Grundlov de som Liberale, Der bliver altid Vrøvl, naar de skal tælles.

D e S e x o g de N i.

jQet er en gammel velbekjendt Historie, At ved de Liberales Grundlovsfest Fik i Finalen Sammenholdets Glorie En eller anden kjendelig Molest.

Snart gik paa Somm erlyst den til Rotterne Som hos v. Buddinge og C h resten Madsen, Snart kom de paa hverandre i Totterne Paa W od ru f flund og snart paa »Bankepladsen«.