S_Punch_1891

166

M an sch re ibet au s B e r lin . Hr. Redaktør!

C am e ra lucida.

Efter at være rükwendt fra et Besøg i Copenhagen, wor jeg den famose K a in z set haver, er det mig en Vernojelse at erklære Dem mine Inddruck derfra. Jeg haaber nu oprichtig, Dänisch at skrive lært at have. Af den famose Kritikker og Dichter H e rm a n Bang, den jeg studeret haver i det velrenomerede Blad »Copenhagen«. Man falder den sturm- und drang­ volle Geni Herman Bang til Fode. Kritiklos — doch nein! Literatur og Kunst staar i Copenhagen meget højt. Man har der en egen Institution, som literære Vortje- nester belønner lig de gamle Grækere, med Ophold og Bespisning paa öffentliche Koster. Das er der Haupt- und Staats-Gericht.1) som den Redactor »Copenhagens« 0. W. R o te fornöjelig 2) paa denne Wiis begegnete, og so ogsaa den Redaktor" af den dänische Socialdemokrat W e in la u b 3) (bekjendt fra »Hedda Gabler«), den Redactor A lv o r 5) B ra n d e s og den Redactor des »Af- fenblattes« 5) og Samfundsreformator Em il Rex. Den sidste har desuden en Hadersgabe paa 50.000 Rmk. bekommet af Staaten for sin udmærkede Wirksomheds Sküld. Ogsaa Kainz dencker man at belønne. Han har nemlig Udsicht til at worde Ridder af Ordenen »Ballon captif Montebello«, en af de mest bøjtgaaende dänische Ordener. Det Theater, hwor Kainz optræder, er D a gm a r­ th e a t re t, hvis Gründer af de katliolske Däner er kanoniseret bleven under Navnet H e ilig -H a n s e n . Det bliver nu regeret af den Hr. Director K n u tz e n , mest berømt som Broder til den store Journalist Jo h an K n u t ze n og paa Grund af sit riesenhafte Üdre kaldes R ie s e -K n u tz e n . Denne Theaters første Sjovspiller6) er Herr M a rtin iu s N ie lse n , der i Sandhed er häftig sjov 7) i Tragedien. Den R ie s e -K n u tz e n har aber en slem Konkurrent i den Bier-Brügger C a rl v. J a c o b s e n , som nülich har kjøbt de Dänisches N a tio n a l- T h e a te r , hwis Director hidtil har wäret Danmarks Coquelin, Herrn F e r d in a n d S c hm id t, som der spillede den dänische Literaturs klassische Werker, de sogenante Rewuer. Da Herrn Schmidt doch nu er worden en Greis, er han furet blewen, og paa hans Theater skal nu spieles Musik, hwilket i Copenhagen ansees at wäre den höjeste dramatische Nüdelse. Paa det königliche Theater, som nächst National er Stadens første, spieles der nämlich Klavier efter Vorstellungerne af den Herrn Pianisten W ie ? 8) og det er Meinungen, at man i Tilkomsten udslukkende 9) wil der give Koncert af ham og Sologesang af Sängerinden Frl. Dons. Natürlich war de Kopenhagener meget, henrückte over wor Josef. Og doch har de selv en Benjamin, nämlich den Herrn B e n ja m in P e te r s e n , som dog ikke kunde spille Juden i »Die Jüdin von Toledo«. I det Mindste sagde »Politiken«, at han war grässlich, og paa dette Punkt har wirkelich »Politiken« Sachkundskaft og den højeste Oplysning, eftersom det er specielt Fagorgan for Juderne i Copenhagen. Der H e rm a n B ang har loppet ,0) den Kainz. Og der Herman har doch selv Komedie spielet baade i Copenhagen og i Norwegen, som er en Prowinz af Grönland. Sine meste Lorbär har han doch holet udenfor Scenen, hwor han paa det bedste er Sjovspiller. *) Hof- og Stads-Retten. *) neulich. 3 ) Wiinblad. 4) Ernst. 5) •Aftenbladet«. *) Schauspieler. 7) schauder­ haft. 8) Wad. *) auschlieszend. ,0) gelobt.

ret ser lidt lidt broget ud i disse Tider Saavel i Øst og Vest som Nord og Syd; De brave Bjergmænd haardt forFøden strider, I Tydskland og i Belgien slaas til Lyd. Fra Bjergets Indre, fra de dybe Schachter Der hores Sten og Suk om Kval og Nød; Paa Erins grønne 0 enhver Forpagter Er bleven truet snart paa Liv og Død. I Frankrig er der ogsaa nok af Gjæring. Det lille Portugal er ilde stedt ; I Afrika det lider fælt af Tæring Og trues slemt af Englands Majestæt. I Grækenland, paa Corfu og paa Zante De stakkels Jøder har det ikke vel; Beboerne er ikke hel galante, For de vil bare slaa dem lidt ihjel. I Rusland haardt man til et Statslaan trænger Og havde halvvejs arrangeret sig; iM enRotschild vil ej ud med sine »Penger* ¡/Og gav tilsidst et kategorisk Nei. Laur i Frankrigs Deputeretkammer /Har ment, at man paa Sligt bør sætte Pris — Med Ostracisme mener han, man rammer | En saadan Nærighed paa bedste Vis. Italien nys om en læderet Ære Til Unionen rask Depecher skrev Paa Grund af denne New-Orleans-Affære, Hvor Maffiabanditter lynchet blev. Gesandten hurtigt blev kaldt bort fra Landet, Fra Washington med Brask og Bram og Brout,. Et Knips i Lommen og slet ikke Andet! kDet falder ellers noget lovlig flovt! I Serbien vi saa, at dens Skupschtina 'For E x k o n g M ilan blev omsider fri; ,Men nu med F ru N ath a l ia, Ex-Regina, * Den synes at faa dobbelt Bryderi. ' Forlængst hun fik consilium abeundi , .Men hun vil ikke lyde noget Bud. r> j Naa ! vil hun ej — sic tra n s it g lo ria m undi l TO-'i Hun bliver sikkert sans façon — hældt ud. Højt imod Nord den norske Normand skummer Paa Grund af misforstaade, svenske Ord; I »VerdensGang« slaar V ull um slemt paaTrommer, Mens B jørnson kalder alle Mand om Bord. Til Vikingfærd hin Fredsapostel kalder — Den Storavgur er altid konsekvent! — Men lad ham bare gjøre sit Rabalder, Thi desto før er Vandglas-Stormen endt! Herhjemme »Sammensmeltningens« Finale Tør blive ganske kuriøs maaske; Bestyrelsen udi »den Liberale« Har faaet den mærkværdige Ide At holde Grundlovsfest med Radikale, Hvor Berg skal tale — hvilken Nydelse! Manglemmerrent:AfBergsformegen Tale I Reglen kommer der Fortrydelse!