S_Punch_1891

jeg i Dagmar med min Tochter Mine und sin Kjæreste, — det vil sige den nye. Han er Probenreuter aus Berlin. — Jeg havde ellers hørt, at hun var forlovet med en Maler? — Ja, det var den Gang — damals, forstaar Du. Han ha’de faaet et Billede paa den freie Ausstellung: en Moppe med røde Ører og grønne Hinterben, der kaster Trillinger i en Skarnbøtte. Wunderhübsch! — Der famose Kritikus H a n n o v e r ha’de de grausamste Pinsler af Henrichelse, og min Schwiegersohn blev so berühmt, at han strax blev engagiert til at male Vægge i det neu reparierte Kasino. — Maler han Vægge i Kasino? Jeg troede snarere, at det var Pengekassen, der trængte til lidt Fernis. — Gleiche Fedt! Skulde min Tochter Mine udsætte sig for at blive Enke, wenn han hvert Øjeblik ligger og faar Loftet i Ho’edet? Naa, — saa machte hun es vorbei. — Hvor traf hun da Probenreuteren? — I Ballonen, natürlicherweise. Hun var gaaet til Vejrs — hoch über alle Dahle und Bäume und Rambusche und das ganze Volkersen. — Hvad vilde hun d er? — Hun vilde se F e r d in a n d blive Schmidt her­ aus fra National med alle sine arme Pigebørn, der schlechtsingen Kleider ha’de paa Kroppen. — Ja rigtig. Og imens sidder Bryggeren og synger: Tip Tap Tønde, nu skal jeg begynde! — Kjør videre. — Saa hører min Tochter Mine plotzelich en Herre ved Siden a ’ sig sige: Ah! Ah! — Naa, det var En, der vilde a ’? — Ja wohl. Han var luftsyg, forstaar Du. Al sin Frühstück kastede han ud over Rælingen, og saa kastede han sig selv op i min Tochter Mine sine Arme. — Saa hældte hun ham vel ud efter Frokosten? — Ach nei, mein lieber Lassen! Bedenke doch: Hun ha’de for Øjeblikket ingen Engagement, — ikke en Gang en Klasselotteri-Kollektion. Hun stod som hun var falden op fra Jorden. Og saa sa’ hun: »Lass gehen!« sa’e hun; »nun bist du der Meininger, so bin ich die Deininger!« — Naa, og saa var de forlovede? — Freilich. Næste Dag stod baade hun og hendes lieber Sophus i »Avisen«. — Var lia n ogsaa en Sophus, der var paa Tournee? Ved Du hvad, Madsen, saa kan jeg forstaa, at han blev ør! — Donnerwetter! Die Glocke ist halb acht. So hat der Kainz schon eine halbe Stunde gebrüllt. Ich muss laufen Alles wass Riemer und Zeug kan halten! ................Adjøs, Lassen!

M ad sen _o g L a s s e n .

— Ger Dag, Mad­

sen.

— Guten Tag,

Lassen.

— Hvorhen saa

hastig?

— Geh wæk! Ich habe nix Zeit mit dich zu sprækken. —Hvad er den a ’? Har Du glemt dit Mo- dersmaal, Madsen?

— Gu’ har jeg saa. Jeg skal jo paa tysk Komedie. Ach, der K ainz, der K ainz, der gigantische König für allen Sjauspielern! — U ndd erK ob er; ach, der K o b er! — Hast du sein Magen gesehn? — Nej Tak. Jeg kan selv skabe mig. — Schaffen dich? Sagst du, at der Kainz und der Kober schaffen sich? Uf! — denne dänische Dummheit und Hyklerei! Was sagt ikke der grosse H e rm a n B ang? — Naa, hvad siger saa h a n ? — Men tag og over­ sæt det for mig, Du; for d e t Danske, han laver, er li’esaa svært at forstaa som Tyskerne. — Er sagt, — jeg mener han siger, at det »ranker« de Unge at staa lige overfor Geniet. Nu vil jeg hen og rankes, — Passiar! Kan Du ikke begribe, at han henvender sig til de Unge, der endnn rider Ranke? Vil Du endelig ha’e tyske Anstalter, kan vi jo gaa ind i en Port; saa skal jeg brøle for dig og slaa ud med Arme og Ben. li’esaa længe Du vil h a’et. Og det skal Du faa gratis. — Ich glaube, das du will! Jeg gaar jo paa Frei- billet, for at vi kan faa udsolgt. Saa bleibt der kleine O tto so vergnügen. — Jeg er ikke med. Naar ¿Othello» skaber sig gal ude i National, saa griner man a ’et, men, naar Kainz skaber sig endnu galere, saa. skal det være evig dejligt! — Du hast nix Begreif um Kunst, Lassen! Jeg siger ligesom der grosse Direktør K n u d s e n : der Par­ nas liegt auf dem Ri isengebirge. — Det vil jeg tro. Saa er der vel No’et i, hvad Folk fortæller? — Was verzählen die Leute? — At Riis for Fremtiden vil la’e Oehlenschlaeger oversætte paa Tysk for at gjøre ham bedre forstaaelig for os Danske. — Ja, Gott giehe es! — Der ist kun e in e deutsche Kultur, und der R iis ist sein Prophet! For Resten skal

Indestaengede. <%i

A t B e n t h e i m fik s in B ru m m etu r, O g E r n s t e n d n u h a r s in til G od e, G jør ik k e S k æ b n e n m in d r e su r F o r W i i n b l a d , K o r s g a a r d , R e x o g R o d e , S æ r d a d e n T id er so m e n R ø g F o r d u fte t, d a for s in H a llø j M ed M ø b lem e n t o g S y lte tø j M a n fik s it R y g te b r a g t p a a F o d e . D e rfo r er m a n i tr is t H u m ø r I b a a d e Børs - o g Aftenbladet , H v o r u d e n „ B ru m m e r ed a k tø r “ M ed G r o v h e d d e r e s S k y ts d e la d e d ’. L a d ,, PolitiJcen “ v æ r e slem , O g „ København “ lid t lig e fr e m , M ed W i i n b l a d m ø d e s a lle fe m A llig e v e l i F e d te fa d e t!

D e t a rm e M a rty re x em p la r D y b t su k k e r : D e n V ej sk a l v i a lle , H v o r in t e t a n d e t G rø n t m a n h ar, E n d m u lig v is E n s e g e n G a ld e. — F r a O v e R o d e h a n m a a sk e V il fa a a t h ø re m a n g t O V e , H v is u d t il „ København “ m e d „C “ T il C h r istia n sh a v n , h a n s V ej sk a l fa ld e O g s ta k k e ls R e x m e d tv iv ls o m t H e ld I R o se n sk jæ r sin L o d afm aler. H a n s ig e r o g s a a sn a r t F a r v e l T il F r ilu fts liv e ts Id e a ler . I T ilg ift R e tte n v a r s a a s tr ix M o d Aftenbladets æ d le R e x A t k r æ v e a f h a n s P o r t’m e n ix H a lv tr e d ie tu sin d R e x -B a n k d a le r !

P in ts e tid , n a a r S k o v e n sla a r O m M a rk en s in e g r ø n n e K r a n se, O g u d p a a F r e d e r ik s b e r g m a n g a a r, F o r d i m a n v il s e S o le n d a n se, E r d e t b e d r ø v e lig t o g tr ist, A t fra e t W i i n b l a d s g r ø n n e K v is t M a n a f e t F æ n g s e ls g itte r s R is t S in T a n k e flu g t m a a la d e sta n d se .