S_Punch_1891
162
En Omgang ægte, uforfalsket Had; Ja, hver Gang T a u b e r skummer frisk fra Fad Mod Skat paa Bajeren, strax til ham vanker: Den stammer fra hans — ikke toldfri — Tanker. — Ak ja! Forvildelser i Ungdomsaarene Med Tiden kan som en Slags »gammel Gjæld« Den bedste Evropæer slaa ihjel! — Men Vælgerfolket, som skal skille Faarene Fra Bukkene, i Følge B e r g s Appel, Fortvivlet river daglig sig i Haarene, Fordi det rene Venstres Renhedsmærke Er Humbug, ganske som dets Enhedsmærke. S en sation s-T elegramm er til Punch. Stokholm d. 15 . I Følge Telegram fra » Verdens Gang « hertil skal Statsrevisor H ø ru p s Stilling være stærkt truet, fordi han i et Nummer af » PolU iken « fra forrige Aar skal have udtalt, at »faa vi først Fingre i C amm er m ejers Forlag, skal vi siden snakke gammelnorsk med Normændene.« — Den 16 . Det norske Ministerium har vedtaget at sende hele den norske Flaade til Hjørnet af Integade for at kræve Oprejsning i Anledning af de faldne Ytringer. En Mobilisering af »Riffelringen« anses for nær forestaaende. B jø rn s tje rn e B jø rn so n arbeider i sit Ansigts Sved paa en ny og forbedret Krigssang. — Den 17 . Fra K jø b en h a v n meldes, at Krigs humøret paa Hjørnet af Integade er faldet adskillige Grader. Paa Forespørgsel til H ø ru p, om han vilde blive og dø i sin Rede, skal han have givet det bestemte Svar: »Hvad kan det nytte?» — Den 18 . I Dag ventes »PolitikenPoliiiken*$ fedeste »Ænder«, dog ganske vist med Gaaseøjne, som har besluttet i Sommerens Løb at glæde vort Tivolipubli- kom med adskillige overraskende Præstationer.
n ~ JL/e stakkels, haardt forfulgte Radikale Forbander uden Tvivl det Øjeblik, Da de paa L e d r e g r e v e n s Vildmand gik For h a n s »Forhandlingværk« at anbefale; D e kaldte det saagar den geniale- ste Vending i den danske Politik! — Men efter slig en genial Udgydelse Er fulgt en dyb og uforstilt Fortrydelse. Betitler blot den bolde H e rm a n B in g Forhandlingen som »Kronen paa Fadæsen«, Strax rives ham i Evropæernæsen, A t E e d v a r d fostret har den lede Ting; Og, blotter H ø r u p med et hastemt Sving Forhandlingspolitikkens sande Væsen, Saa bliver mellem andre gamle Skader H an udlagt ligefrem som Barnets Fader! Hvis H e n n in g J e n s e n bare Munden lukker Lidt højlydt op mod F r e d e B o js e n s Trop Og siger fuld af Salvelse sit Stop Til Konsekvenserne af 01 og Sukker, Saa kommer en Krakiler strax og mukker, A t d en Reform har selv han flasket op, Ja — før end han fik gjennemtænkt Projektet — Har som en islandsk Løve det forfægtet. Og, naar J e n s B u s k paa samme Vis gjør Knuder, Paa sin Tallerken lige strax han faar, A t han gik ogsaa som Forligsbebuder Om mellem Jyderne forgangent Aar Og snakked om. at Provisoriets »Ruder« For et Forlig i Vejen i k k e staar, Ja, havde til et saadant vovet Trøjen, H v i s blot han havde kunnet taale Røgen. Selv J e . K. L a u r i d s e n har dekreteret, A t Kampen bare gjaldt om »mere Mad«, Saa han var, hvad man kalder, net leveret, Hvor han paa »billigt Sukker« har spenderet
Made with FlippingBook