S_Punch_1891

155

Vi indtegnede Je. K. L a u r itz e n for en lille Tur til Vandsbæk. Men til Premièren! I den frie Orkesterpavillon hilses de Unges Dirigent, R o b e rt H e n re s c h e s , med stærke Klaps. Han takker paa spansk og dirigerer en »Symphonia«, der udføres af Ynglinge paa 50 Aar. Mere Klaps. Dernæst vender vi os til den frie Kunstnerplæne, hvor Stylteakrobaten H e n n in g J e n s e n io viser sig. Den i Frihed dresserede Kraflkunstner A le x a n d ro K je ll an din i med hans vidunderlige Produktioner paa en »Jakob«-.Stige, der fra en Gyldendal i Ordrup naar lige op til Stavanger, har havt det Uheld at falde ned fra Stigen og brække Hoften. Han sidder nu tiltalt for blækspild; derfor samler al vor Interesse sig om J e n s e n io . Hans Entré er udmærket. Han kommer ind iført en Præstekjole, saa lang som en hel Spalte i »Politiken«, og vækker selvfølgelig Jubel hos de tilstedeværende smaa Sorte. Paa sine Stylter danser han en Pastorale og gjør Knivproduktioner med Ærmegabene til stigende Forfærdelse for alle dem, der i en lignende Situation foretrækker at gaa paa Knæerne. Dette Optrin vækker Latter. Derpaa kaster Jensenio Præstekjolen og slaar Skidt paa Jesu Barndom i den bare Vest. Samtlige Kunster indbringer ham rigeligt Honorar hos P. G. Philipsen. Imidlertid er der trods den bidende Kulde fra Højrepressens Side bleven fuldt af frie Aander i Tivoli. I den frie Koncertsal er der Trængsel. Man venter Kammerherren for det Hele. der for Øjeblikket er til Møde med sine Venner i Theaterkommissionen. Paa den Stol, hvor E e d v a rd plejer at sidde, har endog kærlige »Mænd af Ære« henlagt en Buket af Midas- Guldregn. Paa Slaget 7 træder K amm er ch e f en ind og modtages med en Fanfare af Basunblæsere fra Integade. Vi slutter os til disse Ovationer, idet vi samtidig kom­ plimenterer Chefens Strygekone, Madam W illiam B loch, der fremdeles ekselieier véd at stryge Oehlen- schlaegers og andre barnlige Aandérs Værker af Re­ pertoiret. Efter nogen Dvælen i Koncertsalen, hvorfra vi ud­ dreves ved at faa en forældet Faust i Ansigtet, modstod vi Fristelsen til at gaa om Bord i Plimsolleren : »S ankt G eorg«. Den har i den sidste Tid faaet nogle slemme- Grundskud i sin Vandgang paa Grund af mislige For­ hold i Hovedstrømningerne, og vi turde ikke udsætte os for Muligheden af at gaa til Bunds. Derimod skal vi med Fornøjelse gaa om Bord. naar Sankt Georg, hvad der er Tale om, gaar til Vejrs uden »Understøttelse« som Faldskærm til Kaplejn C h r e s te n s Ballon. Omsider sluttede vi foran del frie Theater, hvor Hr. M a n b an g opnaaede en saa uventet, stor Sukces, at han endog kom »paa ret Kjøl« i »Dagbladet«, da han optraadte som »Harlekin Skelet«. Den Scene, hvor han først reduceres til et Lig paa Grund af Pinsler og bagefter gjør sig ganske umulig ved at gjøre Grin med sig sely, var en virkelig Aktualitet. Men Kulden i den øvrige, fordummede Højrepresse var stadig horribel. Vi havde virkelig Medlidenhed med den grundige Afklædning af E sm a n n s tyndbenede »Enkemænd« samt med den Herre, der stod opført paa Programmet som: »Thérèse Baquin, P e r Anden«. Af Højre-Hyklerne blev det fri Tivolis Première saaledes modtaget med en vis Kulde; men alle frie Aander i Norden gik standhaftig omkring — og var hede om Ørerne.

F r a Kun stve rden en .

, , lm wtmderschonen M o n a t M a i , W enn a lle B lum en spriessen ,« Saa vil man gjerne more sig — Man ser »Adresseavisen«: Den nære glade Pintsefest Med Avertissementer, Der lokker overalt til Gjæst, Saa mange Sjæle fanger. Yort T iv o li er nu begyndt Alt for en Uge siden; Men Bladepragt og Blomsterpynt, Den kommer først med Tiden. Der er lidt fattigt overalt, Saalænge Solen sviger; Dog! skjønt vel Thermometret faldt, B allon c a p t if — den stiger! C y c listern e holdt Foraaisfest En Gang i forrige Uge; Man saa dem, som de kunde bedst, De lange Ben at bruge. Det var en lystelig Kommeis, Som om det gjaldt om Livet — Man kom da ogsaa lidt paa Tvers Af Spor-Lok omotivet. Paa S o rted am de stærke Mænd Har Muskler præsenteret, Der mangen frejdig Ungersvend Har mægtig imponeret. Man mindet blev om salig Safft Og saa, imens de slider, At her er baade Saft og Kraft, Især ved Foraarstider. Det var ej blot blandt dem, vi saa, At Kæmpeaanden fandtes; Den fik vi ogsaa Øje paa Hos D o c to r E edv ard B randes. Som Bryderkonge er han traadt I Skranken, Galerøjsen — Der vanker voldsomt Pukkelblaat Til Berg og F re d e Bojsen.

Saa viser sig den C irk u s Busch Med sine smaa Najader, Der dristig til Orchestertouche 1 Vandbassinet vader. Skraas overfor den » National*- I stille Tavshed knejser: Ak! F e rd in a n d »lægger op« — Paa Eventyr og Rejser. Ta, her er kort sagt nok af Sport, Der Livet os forsøder — Man kan jo ogsaa rejse bort Til al Slags Vælgermøder;

han skal

[Politikerne muntrer sig ]Helt lystig bag Kulissen

,7>lm wunderschönen M o n a t M a i , W enn alle B lum en spriessen .«