S_Punch_1891

1 5 4

E e d v a r d er sorgfuld og svært desperat Over det Tab, som Fallitten forkynder Ham og hans Bro’er for A g u r k e - S a l a t , Som de paa Kridt har serveret f o r— B ø n d e r ! Nu kan de selv ikke mer faa Kredit Og blev for S t a t s - T i l s k u d sørgelig snydte! Gjerne gik H ø r u p i a t e t fallit Helst med det samme;dog, h v a d kan de t ny t t e ? Medens »F'or h a n d l e r n e « hittede paa, Da det for hedt blev med Rykkernes Prajning, A t der hos Højre var Bistand at faa Til at klarere R e f o r m e r n e s Regning, Finder man C h r e s t e n og B e n t h e im paa Knæer; Haabløs er Sorgen, og højlydt er Jammeren, Navnlig, da G e o r g s c s laante Klæ’er Kommer i vB e rlm g sk e l' selv linder Hammeren!

F o r Fa llitb o e ts R e gn in g .

D e t fr i T iv o li.

>takkels forgjældede Demokrati! Du, som med straalende Lofter lod regne Over hver Flok paa din bugtede Sti, Som du har kapret paa Flertallets Vegne; Altid du laante hos den eller den For ikke Tallenes Gud at fortørne; Om det saa var din »fornemme« Ven G e o r g , saa laante endog han hos B ø r n e . Mindes vi kan det glade Moment, Den Gang Hr. B e r g for »Folket« a t vinde Rejste et Laan til halvfems Procent Ph is hver en hjertefast Dannekvinde. Selv til sin Grundlovsfest Venstres Parti Ofte fandt Laan h o s Hr. W ii n b la d nødvendigt, For at det kunde paa Gade og Sti Ses i et Optog, der var lidt anstændigt. Men en Forretning kun gaar til en Tid, Hvor man blot lader Tallene tale, Medens at handle man undgaar med Flid, Bare for Regnskabets D ag at forhale. Gik man paa S k o d s b o r g til Fiihedsbanket, Eller paa Kroer man folkelig svired’. Glemte man rent, at den Magt, som faar Ret, Er ikke Tal, som kun staar paa Papiret. Og der er kommen en Stund, som er slem, Hvor disse Laan skal betales tilbage. — Venstre har borget o g prakket sig frem Stadig med Løfter paa Fremtidens Dage; Ikke det nytted’ at komme med Snak Længer til Kreditorskaren, der venter; Derfor gik Venstre fallit med et Krack! — Fløjten gik rent Kapitaler og Renter.

D et f r i T iv o li var det eneste Led, der manglede i Nutidens fri Bestræbelser efter Frihed paa alle Om- raader. Denne smukke Tanke, der er udklækket ved frit Samarbejde mellem alle frie Aander i Norden, — frie Aander bar som bekjendt altid en Tanke, — er det nu endelig lykkedes at faa realiseret. Kl. 4 forleden Eftermiddag aabnedes »det fri Tivoli« med Salut for Vindbøsser, og strax faldt de fordum­ mede Højre-Hykleres Mod ned til adskillige Tommer under Buxelinningen. Vi skjulte derfor vore lyse For- haabninger med døde Torskeskind, før vi gik ind og komplimenterede Direktør B e n th e im . Det første, der vakte vor Opmærksomhed, var Bal­ lonen »Hvakadenytte?« Vi betragtede nysgjerrig denne store, røde Pære, som Kaptejn C h r e s te n med Assi­ stance af lille E e d v a rd forgjæves søgte at faa fyldt. Samtlige Vandgange fra 85 til 91 blev tagne i Brug for at udvikle Brint; det lugtede langt væk, men fikst du Pæren? — lige lidt hjalp det. Fra den Kant Vinden blæste, forekom den dem nemlig for »moderat« til, at de turde gaa paa Tournée med Ballonen, inden de selv havde faaet gjort lidt mere Blæst. Husmænd og Land­ arbejdere stod og skjævede til de lange røde Tove, hvormed de skrrlde hale Ballonen i Land, naar den rev­ nede. I deres Ansigter læstes mere Frygt end Mod.