S_Punch_1891

139

G angsti ved H e rlu fs h o lm *. men saa sagde Pedersen » at »de to Selvmordere, som hænger u nder Træ erne, h a r jo tabt bande Næse og M u n d !« — men saa blev je g vred, f o r je g kan godt lide Ring, han e r a ltid saa æ rlig i sin Kunst. Siden kom v i t i l F r u A n n a A n c h e r s Begravelse og den v a r smuk. 1 Oldtiden ved D u nok v a r S ø rg e farven blaat, og d e rfo r e r de allesamm cn blaa selv i A nsig­ terne, det er nu Noget je g ikke h a r F o rs ta n d p aa, men f in t e r det; og desuden v a r d e r to H este a f Agnes L u n n og Pedersen sagde , at den ene v a r en L andau er, f o r han fo r s ta a r sig p a a H este og de v a r nu godt malede. M e n d e r v a r ogsaa et nydeligt Aftenlandskab, som Frøken E s k e s en h a r broderet p a a Kanevas. D q v i saa kom t i l B r e n d e k it’d e s Husmandsstue blev je g saa sulten og det e r Synd a t d e r ikke e r andre C onditorier deroppe, d e rfo r g ik v i in d p a a C a r l C a r Is e n s Auktion, men Pedersen kjøbte ikke Noget f o r — sagde han — d e r s k a l dog ogsaa være Noget t i l de A ndre. E x n e r h a r et B illede med en B rud, d e r py?ites, og saa rød­ mede je g , da v i kom t i l det ; saa sagde Pedersen : » T i l E fte ra a re t g ifte r v i os og je g kjober saa B illed et t i l D ig !« — A a , D u kan ikke tro hvor han e r god. Og P a u l F is c h e r h a r m alet Hojbroplads, og d e r e r saadan en smuk D am e p a a , Pedersen sagde, det lignede m ig, men je g blev forlegen, f ø r det v a r jo ikke m ig d e r havde m a le t det; men W i l l y G r e t o r s P o rtraitstu d ie N r , 141 kan je g m ale ligesaa ubestemmeligt. B a re je g dog kunde komme med t i l E r i k H é n n in g - s e n s »G rundlovsfest«, f o r d e r e r saa hyggeligt, og saa vilde je g danse med L ø jtn a 7 it Pedersen og de andre Bønder, men da je g saae I Is te d s „Am antium ir æ . ...» blev jeg bange, at Pedersen saa skulde sla a op s tra x , d e rfo r sagde je g ikke noget, f o r je g e r en go d Rcgne- m ester og det e r ] e n s e n - E g e b e r g ogsaa, han kan saa g a r lade det regne med P a ris e rb la a t f r a en s k y fri H im m e l; i den store S a l hænger d e r ogsaa Landskaber a f K jæ r s k o u og Pedersen læste i Catalogen og sagde: »Uh se!« Jeg spurgte, hvad han m ente? — S aa sagde han bare, at det stod i Catalogen og del g jo rd e del virkelig . Saa f ik v i ikke set m ere den D a g , men g ik p a a Lan g clin e og d ra k Chokolade og, hvis je g komm er op p a a U dstillingen igjen, s k a l je g fo rtæ lle D ig endnu m ere, men nu e r je g træ t og M o d e r m aa ikke vide a t ' je g lig g e r i Sengen og s k riv e r om A ftenen. Tusinde K ys og H ils e n e r f r a din hengivne C a r o lin e J F jo lle r u p .

F r a Udstillingen .

! Søde A g n e s !

N u kan D u g ra tu le re m ig, je g e r bleven fo rlo v e t med L ø jt­ nan t Pederse:i, han e r saa r a r j det v a r nu ikke p a a den f r i e U dstillin g, men p a a Charlotten - borg, a l han frie d e , f o r bagefter g ik v i sammen derop, hvor je g h a r et B illede, som D u nok f a a r at se, det e r »En Rose i et Glas V an d«je g h a r malet, f o r Pedersen saa ondigi og det syntes je g nu

syntes

ogsaa, na a r je g selv s k a l sige det; men saa kom v i in d i en S al, hvor d e r hang nogle fo rfæ rd e lig e B ille d e r ; — tænk D ig d e r v a r et f r a Ryssenstens Damebade, som F r u W a n d e l h a r m alet, og saa v a r d e r et , som f o r e ­ s tille r en ungD am e i dybeste N egligé , som kommer m d i et rom erskBad,\ hvor d e r lig g e r en g am m e i E ta is ra a d , indsvøbt i uldne Tæpper, og s p o ig e r t i l hans Befindende, og det e r ikke m in SkyId, f o r det e r K o r n e- r u p , som h a r g jo rt det, saa je g kan v irk e lig ikke gøre f o r det. M e n saa spurgte Pedersen »om je g havde set Chr. C la u s e n s smukke D am e p a a Badetrappen, f o r hun v a r bedre« men saa svarede je g : •N e j den Slags B ille d e r s e r je g re'nok ikke p a a l« M e n saa komm er det værste, f o r saa fø r te han ■tfiig hen fo r a n et B illede a f l p s en, d e r fo r e s tille r Academ iets M alerskole, og det e r jo m ig — men det m aa D u ikke sige t i l Nogen — der h a r siddet Model, f o r je g vendte ved Gua kun Ryggen til. Og saa komm er det fo rfæ rd e lig e : tænk D ig ! — han s ig e r udenvidere: »M en det e r dog forbavsende hvor det lig n e r D em , Frøken F jo lle r up /« — Og saa ved je g ikke m ere, f ø r je g vaagnede op a f m in Besvi­ melse og la a i hans A rm e mens de stænkede m ig Vand i A nsigtet og spolerte m in nye K n ip lin gskrave, og saa m aaite v i s lr a x g a a , og han spurgte e fte r M o d e rs Adresse og tog en Vogn og fr ie d e p a a Vejen h je m ; men M o d e r m aa ikke vide det endnu. Næste D a g g ik v i derop igjen og saa en Masse B ille d e r og d e r v a r et a f C h a r lo tt e Sode, hvor d e r s ta a r en u n g D am e i N a td ra g t og ta g e r Ricinus O lje e lle r kølende P u lv e r , f o r hun h a r læst f o r meget K u n s t­ k ritik i A viserne, og nedenunder hang en M and , som h a r m istet sin K n ap , og den h a r E x n e r m alet og saa hænger d e r næ rved et smukt B illede a f R in g »En

Et løjerligt Syn den Gjengangerfærd! Se kun, hvor de Stympere humper I Prosa og Vers med stilistisk Besvær I »Københavns« Katakomber, Hvor Væggene pranger i skumle Hal Med mangen en heltom Hjerneskal. Med Foraarslivlighed gaar det løs Med Striker, naar Vaaren kommer; Skjønt Vinteren baade var lang og bøs Og tømte de fleste Lommer, Med Fyrighed gaar man paa igjen — Man er jo en »fyrig» Haandværksvend! Ja, Vaaren lokker med tusind Fif Til alle Slags Extravagancer. I Tivoli vil en Ballon captif. Os byde adskillige Chancer Til at opnaa betydelig Færdighed I »Overmenneske-Værdighed«.

Den Roer trækker i Sportens Habit Cyclisten faaer fat i sin Tromle Og kjor’ til Nyholte med grum Appetit Til baade at buldre og bumle. Paa Fælleden stiller Adskillige stolt MedLang-, med Fod-og medCricketboldt. Man glæder sig efter Vinterens Savn — Det Falmede svandt med det Visne! Kun tyveaars Oldinge i »København« Ved Foraarstid spiller »zerrissne«. Viggo S tu c k e n b e rg paa Ægyptervis Fik lavet sig om til »forstenet Plise. En Sophus Clausen i daarlige Vers Besynger sin Alderdoms Kvide, MensO scarM adsen medGalgenkommers Fortæller om, hvad han maa lide. Den lille Herman helt tanketom Som »levende Lig» spadserer om.

H ilsen til F o r a a re t .

Motto: Hvad kan jeg: troe, hvad jeg: seer? Igaar omfygede Sneen, Ognn straaler idag varm den oplivende Sol. J. L Heiberg. N: aar Foraaret kommer med varmendeLuft Og spirende Knopper og Blade, Med Primulæ og Violernes Duft Og alle Smaafugle saa glade, Med Luften fyldt af Lærkernes Sang, Ja, da er der Fryd i By og paa Vang.