S_Punch_1891

7

I Tanker man profetisk ser. Hvor mange geniale Og lyse, lovende Ideer Vil blive helt reale. Med Løfter snart i Snesevis Man os om Munden smører,

leret til Næveretten i Spørgsmaalet om de røde Mænds moralske Ret til deres Medmenneskers Hovedhuder. Fredsforeningen har fø lt sig saa megtt smerteligere skuffet, som den f r a en Mand , der maa antages at ■»vide Besked ». nemlig f r a Historie- og Skrønefabrikant Bjørnsijerne Bjørnso?:, havde faaet Tilsagn om, at de amerikanske Statsmænd fo r Fremtiden kun vilde betjene sig a f Voldgift til at jævne opstaaende Stri­ digheder, og da Deres Velbaarenhed i den Anledning ikke har sendt mig nogen Berigtigelse, en Formalitet, som je g aldrig har forsømt, maa je g altsaa gaa tid f r a , at Bjørnstjerne Bjørnson denne Gang har grebet i den rigtige Lomme. Deres Velbaarenhed vil let indse, at Spørgsmaalet kar vakt en pinlig Opsigt blandt de herboende » Røde *, og at der i det Folkethingsudvalg , s om Præsidenten fo r den danske Fredsforening har faaet nedsat f o r at sikre Verdensfreden, allerede er opstaaet sn evropæisk Konflikt, idet saavel dets rode som deis smaa sorte Medlemmer har truet med at stikke Fredspiben ind, møde i Krigsmaling og opfort deres Krigsdans med de værgeløse' Fredspiger, hvis Skalpe svæver i saa meget større Fare, som den hos adskillige a f dem sidder temnielig løst paa Hovedet, ja en enkelt ved Navn fen s Busk har end- ogsaa erklæret at ville vove Trøjen, dersom Fredsforeningen ikke ufor­ tøvet skaffer F red i Vesten. fe g skal derfor tillade mig at foreslaa Ds. Vlhd. at henvende Dem til et Pa r Voldgiftsdommert, f . E x . til Hs. Maj. Kong C h r e s te n a f Bogø, der i Fiskerispørgsmaal er en særdeles vel f o r f aren Monark, og som for, Tiden har den fiskerikyndige L e th i sil Kabinet, eller til Fyrsten a f Dahorney, der er en Avtoritet i alle Sgørgsmaal om Flaaning. Den gode Forsfaaelse mellem Kabinettet i Washington og Fredsforeningen i Kjebenhavn vil da atter med Lethed knnne gjenoprettes. Med al Agtelse F r e d e r ik B a je r , Præsident i Fredsforeningen i Kbhvn. IV. Velbqarne Hr. F r e d e r ik B a je r .

Forude?: Voldgiftsret og Folkeret findes her nemlig ogsaa noget, der kaldes en Fiskeret, og hvor den bliver serveret, vil hverken fohn Bu il eller Broder Jonathan godvillig give Slip paa den, saalænge der er noget at fiske. Og vel har Frcdsligaen jo nok lyst F red mellem alle D yr: Løver og Ørne cg Enhjørninger, saa det ene ikke tor gjøre det andet noget; men je g vil lade mig hænge, hvis disse lumpne Indianertampe har hort et Muk om Freden, eller veed, at man kan sikre sig den ved at abonnere paa den hos Dem f o r en liden Kjendelse pr. Kvartal. Fred være med Dem l H a r r is o n , Præsident i U. S. A. g dersom du lumsk dig kjeder Ved Oves Nyfigenblad Og over en Morgenbladsleder, Saa kom du til Punch, og vær glad! Man gi’er kun to Kroner Kvartalet, I Venstre paa »Omslag« staar. Et Hurra først for Hr. Berre; Ch rest glæde hans kløgtige Krop, Han sparer en langfingret Herre At brække Statskassen op. Paa Plænen Kraftproduktioner Besørges af K orsgaard og L eth , Mens J. K. L au rid sen troner Iblandt dem paa Hovedet. I H ø g sb r o e s Pavlun kan man høre, Der har vi vor Dampkarussel, Som Folk faar net op at kjøre, Og Omslag man gratis faar, Især saa tidt, som Signalet Imens den slaar Tiden ihjel. Til Luftkasteller man billig Kan komme i Ro og Mag: I Gyngen gaaer B iø rn son villig Med Bajer for »Fredens« Sag. Man frydes af Toner blide Fra D rachm anns Varietée. —Men paa den bageste Side Staaer dog de grinagtigste. Hist Restaurationen fremtitter, Hvor Tauber er Spisevært, Mens her vore egne Semitter Gi’er evropæisk Koncert. Blandt ulyksalige Jamber Optræder St. G eorg som Gjæst, Mens orientalske Lamper Oplyser vor Børne*Fest. Ved hver en hjemlig Ballade Vi glad har en Lyre stemt. — Organet i Integade Det havde jeg nær forglemt. Naar derfor dets Børn og Cohner Gjør Livet dig tomt og forladt, Gak saa kun til Punch med to Kroner, Her falder de inte paa Plat.

Og uden Tvivl man sætter Pris Og tror paa, hvad man hører. Paa Ove, da han ej var sød, A t han faar fri Forplejning Med Korrektionens Vand og Brød, Vi gjør nu sikker Regning. At Drachmann faar en »Kiste« fuld A f flotte Syngedamer, Men ikke tjener Sølv og Gnid Trods alle Slags Reklamer, Se, det er vi saa sikre paa, Som at vi der en gala En Del »Kantussegjøgl« vil faa I Digterens • Valhalla «. Og Marmorkirken i en Fart, Den store T ie tg e n værdig, Vil blive snart, hvor det er rart! Omtrent aldeles færdig. Der er jo nok en lille Hank Ved den fuldendte Krukke — Ak! aussen blank und binnen krank! Vi maa fremdeles sukke. Hr. S ech er i sit » Morgenblad « Vil være »økonomisk« Hver Mandagmorgen fro og glad, Ja, det er næsten komisk! Man har gemytlig selv fortalt, Man ej vil være flotte, Naar fattig man i Et og Alt Er som en Kirkerotte. Hans Morgenbladsøkonomt Os kosteligen morer. Hr. B erg plus H ørup skue vi Som flotte Matadorer. Ja, det er Humbug over alt, Saa det kan næsten vamle; Men, skjønt det tidt nok er fortalt, A lt bliver ved det Gamle. Den store Hob er Klokkefaar, Som helst gouterer Løgne Og holder af at puttes Blaar I begge sine Øjne. A f Punchs blaa Bog. m , Velhaarne Hr. Præsident H a r r is on. Hajt ærede Hr. Kollega. Undertegnede Præsi­ dent i den danske Freds- 1forening maa desværre yudtale en dyb Beklagelse overden smertelige Skuf- _ ___ f e Ise, Regeringen i Wa­ shington har foi'vcldet os, idet den har afslaaet en Voldgiftskendelse i Spørgssmaalet om Ejendomsretten til Fiskene i Beringshavet samt appel­ Det Hele skal slaa lige til, Og Menigmand de frister: Da alle Døgenigter vil De slaa til Pensionister.

Det gjør mig ondt, at den Pa rag raf g, som Fredskongressen i Wa­ shington fornylig vedtog, har forvoldt Dem en saa smertelig Skuffelse, men

dei kan maaske trøste Dem og Bjørn­ stjerne Bjørnson, at vor egen Barnum ogsaa flere Gange harfe lt sig skuffet a f Gæssene gaa Kapiiolium, uden at den Sag, han kæmper fo r, derfor er kommen til at gaa i Gaasegang.

Hermed følger et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .

Made with