S_Punch_1891
6
Hvad nu?
mar og se „Et Sølvbryllup“. Og det er ikke for det, for jeg er jo egent lig sikker nok paa Petersen, men man kan dog aldrig vide, 0111 han ikke er ligesom Sæ tti, der gaar paa Varieté og drikker Sjampanje med Sangerinder og B en jam in P e d e r sen, som altid var saa respektabel og honnet, den Gang han var ved Folketheatret, men som nu er skejet ud og bleven Bohême, siden han er kommen til Riis-Knudsen, og godt er det da, at Fru M a th ild e N ie l sen kan sige dem Sandheden, og jeg kan saa godt forstaa, at hun er bleven gnaven, fordi de har taget Rol len fra S o fu s Nøj 111 and, som jo dog er hendes Broder, hvorfor hun ryster Støvet afsine Fødder ogvil gaa fra The- atret, men j eg beder Demdog betænke, hvad vi Koner er udsat for, naar ikke en Gang en Mand som Sætti, der dog er Etatsraad i Stykket og Ridder af Dannebrog, holder sig for god til at gaa paa Galejen, og jeg ved ikke, om De var ganske sikker paa salig af døde Schrøder, den Gang han levede, for der var noget over ham, som nok kunde tyde paa, at han holdt af at lufte sig en Gang imellem, men for Resten havde han vel ikke Raad til at drikke Sjampanje, naar der ikke var nogen, der vilde traktere, og Gud bevares, 0 1 er jo ogssa meget godt for de ubemidlede Klasser, og jeg vilde saamænd ønske, at Hørups og Bergs Lovforslag om Alderdomsfor sørgelsen vilde gaa igjennem, for De har jo altid klaget over, at De ikke kunde faa noget Legat, fordi de ikke var i Familie med nogen Legatstifter og Familien jo næsten altid gaar forud, men hvis nu Ølskatten skulde anvendes til Fordel for de Trængende, saa maa det vel nærmest blive til For del for Familien af dem, som har druk ket mest 01, og salig Schrøder var jo t anske godt med i den Retning, og et skal jo ikke være noget i Smag med Yartov eller Almindeligheden, men en pæn Forsørgelse for ældre Folk, som beholder deres Valgret, og det er vel ikke ligefrem nødvendigt, at man har været i Tugthuset, saa De kan vel nok komme i Betragtning, uagtet De ikke har gjort noget, selv om det maaske nok vilde være det heldigste. Ja , ja, De skulde dog tænke over Sagen, Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe. Gode Udsigtert
Men har Du, med andre Ord, Intet at bebude, G id Du saa var snart »i Fjor« Saa er Visen ude!
Nye Aar! — Vær mild, du Smaa, Se, hvor pænt vi bukke, Mens vi Alle spændte staa Rundt omkring din Vugge. At din Fødsel hædret bli’er, Mer Du ej forlanger, — Det er jo dig selv, der gi’er Fødselsdags-Presenter! Sig da, hvilke Gaver har Du at overrække? Bli’er Du gnaven eller rar, Eller lidt af begge? Vil med gratis Sukker i Kaifen Du forsøde? Og hvad skal vi for en 10 - Øres Bajer bøde? Under Du af Hjærtens Grund B o js e n Ly og Varme, Med en Øl-Sut i sin Mund, Lunt i Højres Arme? Putter B e n t h e im D u til Køjs, Lige til han skri’er, I Hr. C h r e s t e n s Syltetøjs- Rumlepotterier ? Gjør vor By Du udenlandsk, Bli’er vor Frihavn yndig? Vil Du lære E e d v a r d Dansk? Gjør Du O v e myndig? Vil Du Liget H e rm a n gi’e Pinsler nok at hyle méd? La’er D u G e o r g fa a en fri Stats-Ducør at wühle med? Faar et Tog langs Kysten snart Svensken til at blegne? Lærer med elektrisk Fart Ø l l g a a r d Du at regne? La’er Du E s m a n n — -Himmel! — n o k En Komedie lave? Skal en RAU T ZA u ’sk Nymfeflok D r a c h m a n n ha’e til Pave? Vandrer Du den lige Vej Frem til Fred og Ære ? Gjør nu, hvad du kan, — hvis ej, Saa maa Du la’e være!
Fru Juliane Fetersen: God Dag, søde Fru Schrøder, g-lædeligt Nytaar og tak for det gamle. Og det er sandt, maa jeg takke Dem saa mange Gange for den nydelige Lysdug, som De forærede mig til Ju l. Kan De tænke Dem, Petersen troede, det var et Tæppe til vores lille Ami, som jo med Alderen er bleven noget forkjælet og nok kan lide at ligge lidt lunt ved Kakkelovnen, men Frits Grønbæk sagde da ogsaa strax til ham, at fordi han nu selv gjorde i hvide Varer, derfor maatte han ikke tro, at de umælende havde For stand til at gjøre det samme, og han troede nu, at det var et Sengetæppe til lille Ambrosius’s Seng, men jeg kunde jo strax se, hvad det skulde være, for ikke sandt, det v a r jo en Lysdug og ikke en Antimakassar til Sjæselongen eller en Pose til smud sigt Linned, som jeg selv skal gjøre færdig? Det er 6n stor Skam af mig, at jeg ikke har faaet det uldne Shawl færdig, som jeg havde lovet Dem, den Gang det var Deres Fød selsdag, men jeg har haft saa meget andet for, som heller ikke er hleven færdigt, saa De kan jo nok forstaa, at je g ikke har kunnet faa Tid, og sa.a bad jeg Petrine om at hjælpe mig, men hun har været saa optaget af at læse Ibsens Hedda Rapler eller hvad hun nu hedder, og saa mente hun ikke, hun kunde gjøre det i Skjønhed/og derfor vilde hun hellere lade være, oar i dets Sted har hun kjøbt sig en Revolver, som hun gaar og øver sig med hele Da gen, og hvis det bliver saadan ved, saa er der snart ikké et’ helt Stykke tilbage i hendes Værelse, men det er hende ogsaa lige meget, naar det bare kan ske i Skjørihecl, hvad jeg for Resten ikke forstaar, men Frits er naturligvis ondskabsfuld som sæd vanlig og mener, at hun vil skyde Kanariefuglen, fordi hun ikke" fik skudt Papegøjen, den Gang t den unge Jespersen gik hen og forlovede sig med en Anden, hvad der for Resten var en Skam af hende, og hvis hun skyder den, saa er det det første Væsen af Mandkjøn, der er bleven skudt for hendes Skyld, men saadan siger Herrerne jo altid, og hvis man rigtig vil vide, hvordan de er, saa kan man bare gaa ud iDag-
nye Aar er som et Digt
Med underfulde Vue’r Saa fagert og saa løfterigt, Saa frit for alle Skyer.
Made with FlippingBook