S_Punch_1891
1 2 7
Den frie Udstilling.
om de stakkels Kunstnere, d er maa nøjes m ed at ud stille p a a Charlottenborg, f o r A lt hvad K rø yer og Zart- maun og J u l. P au lsen h a r fa a e t kasseret paa den f r i e Udstilling, har de sendt op paa Charlottenborg med tusinde K ys D in hengivne C a ro lin e F je lle r u p *
Søde A g n es!
J e g h ar jo lovet D ig at fortælle D ig lidt om Udstillin gen,, da Du naturligvis ikke kan komme h erind og se den s e lv , men man passe dine G ryder. Du ved nok at f ø r kaldte de m ig »en vandrende M alcrkasse «, men nu h ar je g
allerede gaaet tre D age hos V i g g o J o h a n s e n , o g n u e r je g ogsaa Kunstnerinde. Det blev je g fø r s t rigtig k la r p a a , da je g kom zt,d i den f r i e Udstilling, hvor alle de u dstiller, som e r f o r gode til, at fa a deres B illeder antagne p a a Charlottenborg. Og d er v a r saadan en øndig R aderin g a f Wi llu m s e n , den fo restilte r en Grønt- kone, som h a r fa a e t ondt i Maven, og nedenunder sta a r Recepten paæ F ra n sk , som Du jo ikke kan, og d erfo r kan det ogsaa være det Samme, hvad d er staar. M en nu sk a l D u h ø re: næste A a r v il je g udstille et P a r B lade a f m in Stilebog; kan Du huske den, jeg teg nede uartige B ille d e r i, f o r man h ar jo Lov at udstille A lt, h vad man vil, paa den fr ie Udstilling. M en nu s k a l Du høre lidt om B illed ern e; je g h a r rigtignok ingen Fo rstan d p a a dem, men det h ar E m il Hannover h eller ikke og han sk riv e r dog i den kojeste Oplysning. D e r e r et morsomt B illede a f H a m m e r s h ø j — man kan slet ikke se, hvad det fo restiller, men d erfo r e r det ogsaa rost i -»Politiken« og de kan A lle saa godt lide Hamm ershøj, f o r hans B illed er g jo r slet ingen F o r træd, n a a r de hænges op ved Siden a f de andre M aleres, og d e r fo r fik kan ogsaa M edaille i P a ris. Og saa er d er saadan et morsomt B illede a f S lo t t -M ø I le r , men det er Syn d mod F rk . Brodersen, at han h a r sat uægte G u ld paa hendes H a a r og givet hende grø nn e Øjne, f o r hun e r dog saa sød og hun h ar slet ikke fo rlo re n t Haar. Og f F S k o v g a a r d har rø rt m ig til T a a rer, f o r Du ved jo, at je g i G runden e r et blødt Gemyt og slet ikke ond a f m ig, n aar je g ikke bliver drillet, og han h a r malet et himmelsk B illede a f P aradisnm ren, og je g kjendte stra x den gam le Rulche- bane igjen p a a Tivoli, som v i h ar miIIet sammen paa, og den v a r saa grin agtig. M en ved Du hvad, Du skulde bare have set et M a le ri a f J o h . R h o d e , sotn fo re s tille r et Galehus, hvor alle de f r i e Kunstnere f a a r P ry g l , og d erfo r sk rig e r de saa fo rfæ rd elig , og de h ar fa a e l en rød Spændetrøje paa h ver og Rhode selv ligg er paa Gulvet og fo d e r efte r det tabte Paradis. N e j! det v a r dog mærkeligt, nu se r je g i Kataloget, at det sk a l være *F relsen s Hær«-, saa je g h ar nok taget f e j l, men det g jø r ikke noget, f o r H annover har ogsaa tidt taget f e j l , j a selve K a r l Madsen e r en Gang gaaet g a lt i Byen, men saa jo lled e je g videre og kom hen fo r a n J o h a n n e K r e b s , som h ar en gamm el Mand, men hun sk rive r f o r klein og m aler f o r stort og det kan m ine Øjne ikke taale, og saa gik je g ove" paa den anden Side og saa paa N i e l s S k o v g a a r d s Troldeskov, f o r han h a r nogle dejlige Svin p a a Skoven og det grø nn e e r godt f o r Øjnene, n aar det kun ikke sidder paa S l o t t - M ø l l e r s Stork, men je g v il bestille mine Ram m er hos ham f o r nu e r han jo bleven F o rg yld er og h ar opgivet M alerprofessionen. Og saa e r der ikke m ere end Z a r t m a n n s Leonora Christina og hun h ar spildt K a ffe ned ad K jolen , og An ilin og en Masse andre T in g, og den ene H aan d e r dobbelt saa stor som den anden, men det e r netop det fin e ved den, men saa kom L ieutenanl Pedersen med d og saa saae je g ikke m ere den Dag, men næste Gang sk al je g fortæ/le D ig
f i i
lu er det Foraar, det er jo klart. Omsider har Solen sejret, Skjønt Foraarstiden med Regn og Slud I A ar har sit Indtog fejret. Man vadede rundt i Sol og Dynd, Naar man tog en Tur paa Landet; Saagar O s c a r M a d s e n s vilde Vin j Var rent forskrækkelig vandet. I KLjøbenhavn og i »København« Var alt kun Mudder og Væde; Faa Grund af for megen Usædelighed Skal O ve nok ha’ paa — sit Sæde. Ja, vi »det skjønne Foraar» har set Med lutter Vandgang begynde; Og bagefter kom saa det tynde 01 Fra H e y m a n n s nyeste Tønde. Det tynde 01 , — det bli’er Aarets SorgU I hver en Kjælderetage Vil denne Frugt af vort Rigsdagsslid Forvolde en vældig Ravage; f/ C f Hvem anede, at man var udsat for 'flfy En saa bedrøvelig Chance, Da B o j s e n og Højre bryggede paa Den sidste, ny »Alliance«? Det tynde 01 ta’er jo Pippet rent Fra alle de store Velgjørere, Som med deres Bajere virket har Med Held som Smaafolks Forførere. Selv F e r d i n a n d med hans ædle Trup A f stræbende Kunst-Kamerater Bli’er skyllet ud som en druknet Mus A f Brygger C a r l s b e r g s Theater! Det tynde 01 — pas nu bare paa! — Vil snart gjøre H o’ederne koldere, Saa hele vor dejlige Hovedstad Befolkes med Maadeholdere! Og saa skal De se. hvor A v i s e n den Bli’er gnistrende gal og bister: Hvordan skal den nu faa Folk skabt om' Til »Spiritus-ualister« ? Det tynde 01 følger B e r g paa Vej, Naar Vælger-»Kampagnen« begynder, ! Og naar han skal drikke Hr. H 0 r d u m s Skaal < Med B e n t h e i m s oplyste Bønder. Men, selv om han klinker med Snaps og R om , Beviser dog Chrestens Kunster, A t ogsaa den danske »Kampagne* har Kun fæle, giftige Dunster!
• i i
I M f -
/ R ettelse. I T exten u n d er B illedet p aa F orsiden i forrige N um er er v ed U agtsom hed den sidste L inie falden ud: — Ja, Onkel, er det m e d B oller eller u d e n B oller?
■ j q r H e rm e d fø lg e r e t i llu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .
Made with FlippingBook