S_Punch_1891

F r a v o r s to re F ø r e r s tam m e r S om fra B a r n u m s P e n en s to r M æ n g d e lo v e n d e P ro g ram m e r, F y ld t m e d a lsk e n s fed e O rd. F o r d en s to re H o b de h a r A ld rig v æ re t K a v ia r. N a a r h a n m ed sin K a ra v a n e P a a T o u rn é e i L a n d e t gik, V e d R e k la m e n s H jæ lp v o r „B a n e ­ b ry d e r“ g je m e fu ld t H u s fik; H v o r h a n s s to re T ro m m e kom , V a r T rib u n e n a ld rig tom . I h a n s B la d fa b rik a rb e jd e r A f sm a a N ig g e re e n S lu m p ; H a n h a r fo re v ist S c h ø n h e y d e r S om sin „ A d m ira l“ T o m T h u m b , M ens h a n S v e r d r u p , s ta k k e ls S k in d , V iste frem som J e n n y L i n d . P a s b lo t p a a ! E n D a g h a n fa re r M ed s in F o rs v a rs n ih ilis t O g de a n d re D ro m e d a re r B o rt til B a r n u m s C irku s h is t O g s it S y lte tø j fo rn y e r V ed de u d e n la n d sk e D y r.

R u n d t i V e ste n s fjern e S tæ d e r M an til D a to In g e n fan d t, D e r til B a r n u m s S te d fo rtræ d e r E g n e d sig som A sp ira n t. H e ld ig v is de h a r d og T rø st F u n d e t, m ellem os, m o d Ø st. H is t, h v o r G od tfolk fo r en b illig P e n g e fa a r en D o k to rh a t, S k a l m a n n em lig v æ re v illig T il a t faa h a n s P la d s b e s a t M ed v o r v id tb e rø m te V en J u m b o B e r g , fø d t P o v e l s e n .

'v r e fra d e t fjern e V e ste n K om h e rtil e t S o rg e n s B u d : B a r n u m . g am m el n o k fo r R e ste n , F ik s it L iv sly s p u s te t ud. F r a L iv s g ild é t op h a n b rø d , E r d og ei „i S k jø n h e d “ død. M ed en K um m e r, F a a k u n fa tte r, S k u e r N o rd a m e rik a R u n d t o m k rin g sig, h v o r d e t a tte r S k a l sig fa a en B a r n u m fra ; S elv im e llem E v ro p æ e r V o x e r d e n S la g s ej p a a T ræ e r.

vidunderlige Værk, som Taleren ikke noksom kunde be­ undre. Den danske P oet M. ’ 0 1 b e r g , der dog vistnok var afgaaet ved Døden, havde et Sted sagt i sin Tragedie Jacques v. Thuboe, at Poesien i Danmark var des bedre, jo mere P oeterne fattede sig i K orthed, saa at naar et D igt kun var paa et enkelt Ord, kunde selv Fanden ikke veje det op med Guld. Taleren, der ikke forstod Dansk, havde kun set M. R odés Bog paa Bindet, men efter denne ’O lbergske Maalestok m aatte den være et Digterværk af høj R ang. M.; H u y s m a n n s vidste ikke, om ’Olberg var død, men han troede det ikke. M. L é o n B l o y havde søgt at fremstille ’O lberg som en naturalistisk F orfatter, skjønt Gud og Hvermand jo vidste, at ’Olberg var Danmarks første romantiske T ragedie-Forfatter. Han om talte nærmere hans Hovedværk »Pierre Paars«, der var skrevet paa Vers, og i hvilket D igteren havde hævet sig til høj poetisk F lugt. A f hans andre Tragedier kunde nævnes »Jeppe paa B jergete, i hvilken han havde frem stillet D rukkenskabens Last i dens storslaaede Uhyggelighed. Man skulde ikke komme og sige, at ’O lberg ikke var Spiritualist, for det vidste Taleren bedre. Næ stefter M. M. Oscar Madsén og Jean Joergensén var der Ingen af de nulevendq Lyrikere, man ventede sig mere af i Danmark. M. A l p h o n s e D a u d e t om talte Danmarks dramatiske Literatur. D er var i Danmark en Ræ kke af klassiske F o r­ fattere, de saakaldte R evueforfattere, hvis Værker stadig blev spillede paa de to nationale Scener, N a t i o n a l og F r é d é r i c s b e r g T h é â t r e d e M o r s k a b , hvilket sidste var opkaldt efter den afdøde K onge Frédéric VI, af hvem F olket til T ak herfor havde rejst en Statue paa en P lads i Næ rheden. Disse Forfattere var for Danmark, hvad Molière var for Frankrig. A f andre Dramatikere var M. E e d o u a r d B r a n d e s en af de betydeligste. Han var Danmarks Paille- ron, thi hans Væ rker künde allesammen med R ette bære T itlen »Hvor man kjeder sig«. Der udspandt sig derefter en længere Diskussion om, hvorvidt M. H e r m a n B a n g var en nulevende eller af­ død Forfatter, idet det overvejende Flertal dog holdt paa, at han maatte være død, da han selv havde udtalt sig i den R etning i sine Værker. — Omsider hævede Punch Mødet med en Tak til Talerne, der havde klaret hans Begieber betydelig.

Literært Møde.

T il Belysning af det Spørgs- maal, om den nyeie danske L iteratur er spiritua- eller natu- ^ ta lis tis k , havde Pu nch sammen­ kaldt et Møde af de mest frem ­ ragende nulevende og afdøde franske F orfattere. E fter kort at have m indet om Sagens Alvor, gav han Ordet til: M. E m ile Z o la , der be­ gyndte med at udtale, at han ikke forstod Dansk og derfor ikke

kjendte Noget til den danske Literatur. Saavidt han vidste, var dog navnlig D’H rr. O l b e rg , H o h l e n s la e g e r , P i e r r e N a n s e n (fransk Nonsens) og G u s ta v e H e s s m a n n s meget fremragende Skribenter og Bærere af Frem tidens Literatur. H an beklagede, at han aldrig havde havt Lejlighed til at gjøre de to Førstnævntes personlige Bekjendtskab. Hvad de to sidste angik, da turde han nok sige, at de var gode Naturalister. Spiritualister kunde de umulig være, da de. saavidt han vidste, aldrig havde været Spor af spirituelle i deres Liv.. Nordens største B elesprit var dog sikkert Fru A m a lie S k r a m . Taleren havde bedt en Normand over­ sætte en af hendes Bøger for ham, da han havde hørt, at hun skulde kunne nogle uartige O rd, som ikke en Gang han (Zola) kjendte. Nordmanden havde imidlei tid erklæret, at han ikke forstod et Ord af det H ele. Saa det maatte vel være meget slemt. A fdøde M. C h a r l e s B a u d e la ir e vilde bringe en hjertelig Tak til H r. P a u l M a rc u s s e n for den meget smigrende Omtale, han var bleven gjort til G jenstand for. Taleren kunde kun beklage, at hans desværre saa tidlig indtrufne Død havde fo rh in dret.ham -i at trykke H r. Mar- cussens Haand. Men som sagt, han vilde kun takke og bede denne Tak bragt videre til M. F r é d é r i c ’A n s e n , fordi han (Baudelaire) saa uforskyldt var bleven Medarbejder ved A visen . M. G u y de M a u p a s s a n t omtalte M. ’E lg e R o d e , hvem han ansaa for Danmarks første Forfatter. M. R odé var Ivans Bel-ami. Hans Hovedværk var »Styrke«, dette