S_Punch_1891

119

Foraarsgrønt.

Pr. Omgaaende.

K e re Bob ;

J e j kan lade dig hvide, at d er nu e r engtruffet en Spaltneng mellem \rggDemokradterne h ern ere, fo r d ig \none værnelie Engdioter i K ladsen »h a r ladt sig smøre om Munnen a Udsekten te aa fa a deres Sogger- ' stænger f o r h a l P ris aa e r d e rfo r \gaaet eng p a a a la vos betalle vores C egarer en h al Gang saa dyrtj som v i ellers h ar køft dem

fo r . A a n atyrlivis æ baade j e j aa A ro n d Jakobsen been lynenes g a le i H oderne aa k a r laavet a velle mule Foræ derne o rren tli f o r det i Somm erferrien ; men nu æ d er T ale om, a S om m erferrien ska fø d te s, aa j e æ hves p a a , a de æ, fo r d ig Avtoritedterne ve lægke vos Vandskeliheder i Vejen, naat v i ska u d aa aggetere mod de billie Sogker, va j e synes e r et Slav i Andsektet p a a H aan sfrih eden herjemm e , f o r man skulle da tro , a i tn ia a lera n d i Stadt maa j e ha Lov te aa sla mine M djstannere p a a Snudden aa f a a FTæddersgave aa Provisa ariet oven i Kjøbet; men de ka vore. raksjionæ re G røjhoder a Avthorithedter igge engsee, aa nu h arj e der­ f o r slået m ej p a a Pesigm ismen, som e r de eneste, Ongdomen h a r a glæde s e j over, aa A ro n d fakobsen h a r slået s e j te Polleteken, aa fo rle e n D a da O g t a v iu s maadte g a a hjem aa ligge s e j i Diskusionen om Køven- havns Befæ sting, fik A ron Lov te aa skræve i Polleteken, va Ogtavius kunne ha svardt nem lig , a Fæstningen stre d imod Gronloven, som v ile r p a a et Tokammer­ system, mens Fæstningen v ile r kons p a a et Edtkammer- sygstem. A a j e skræv saa en A rtekkel aa sente den eng te Polleteken, vori j e fo rla n g te, a man sku a vsk a ff ? d i K losedter, som man nu bruer, f o r dig d i strid er osse itnod G ronloven aa v ile r p a a el Etkammersysslem , vo n man h a r engen over s e j aa engen ve Sien a s e t; men je fe k m in A rleg k el tebave mæ et B rev f r a H e r up, v o ri han beklavede, at han kunne igge obta den a M an gel paa P ias, aa de synes je n u v a løgerlig, fo r d ig A rteglen jo sadte paa en M aade et Kabinetsspørsm aal unner Debadt, men j e j tro r nu, j e ska prøve p a a og fa a den obtaed i V e n s t r eb la d e t , f o r d ig j e ved, a t B e r g altid h a r viidet vaaren eng i et Kabinet aa d erfo r maaske nog engtreserer sig f o r Englægket. Ves ikke senn erj e den te Dogter S j a n g d o f f , som nok kan brue den te aa f y Ile op m ed i næste D e l a sine Oblevelser. Men de æ lieg ot et H æ l i Uhællet mæ Ølskatten aa Sogker- loven, a osse Tolien paa Petrolijummen bier nesaf, f o r saa h a r v i da den saa mejet billiere, n aar vi ska te aa g ø re Revolusjon f r a nejen a, aa proklem ere Komunen aa stegke Raajhuset i B ra n d mæ, ves de da bier te noedj D in hengivendes E in a r J o r r e n s e n . P. S k r. Æ r de sani, a B j ø r n s on ska sennes som Volgif.is- dommer te R om mæ et amerigkansk Olieblad i Lommen i

1 æ t ved S lukefter, h v o r Ingen sig d y er F o r A bek atten a t kvæ le, Og »Flasken« lø fter sin H als som et F y r F o r v ild farn e, tø rstig e Sjæ le, Der frem b rin g es 01 til d en ganske S tad S aavel p aa F lask er som frisk fra F ad, Og m an g en en T ub o rger fatter, At P ublikum h ø jt den sk atter. Men, eftersom E s t r u p h a r set sit Snit Til ogsaa a t sk a tte P ro du k tet, H vori en gelad K jø b en h av n er g aa lidt Sin H als h a r indvendig fugtet, S a ’e H e y m a n n , da Hoven om Ø lskatten kom : »Bi kun. G odkarl! Vi g aa r udenom Og brygger et 01 , s

Hermed følger et i l l u s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .