S_Punch_1891

115

sine egne frigjorte Læderflasker, saa skal De se rigtige L øjer! Men T iden er der, lille O ve maa passe paa, han maa hver Dag slaa en halv Snes franske Spiritualister ihjel, for at der ikke skal komme for mange fede Processer ud af Maupassants magre Sneppe Og han maa pibe dem ud alle­ sammen, Komedieskriverne, ligefra E sm a n n og ned til O e h le n s c h lS .e g e r ; thi de er Pseudonymer til Hobe og hedder M a rc u s s e n . K an han paa en Jag ttu r blot faa en eneste Sneppe til at glide ned i Publikum s Pose, maa han være veltilfreds. Og den er han saa i Ulejlighed med. Har han en F ein ­ schmecker soro E e d v a r d i sin Omgangskreds, gjør han vel i at forære ham den. I Fam ilier gjør franske Snepper kun Forstyrrelse; men man lader dem passere, dels fordi man nu en Gang er vant til at lave K ritik af Øllebrød, dels fordi lille Ove selv har sagt, at de er verdensberømte. Indtil Jagttiden kommer: Naar Ove jager efter Sneppen, jager P olitiet efter Ove; og saa snappes baade Sneppen og Ove. A propos om Jagttiden. Jeg kan en storartet A nek­ dote, der handler om noget andet. Jeg kan altid passende Anekdoter, og jeg fortæller dem mageløst. Jeg var en Gang i Besøg hos en Baron, for jeg er en fin M and og omgaas kun fine Folk. Baronens charmante, unge Frue, der før havde været Grevefrøken, havde Æ ren af at have mig til Bords. •Morer det Fruen at læse Gadebladet?* spurgte jeg aandfuldt. »Det véd jeg saamænd ikke,« svarede hun, »hjemme brugte min Fader den til Indpakningspapir, og her bruger min Mand den til — kasseret Papir.* B o g a n is ju n . Til Konfirmation anbefales: R e d a k tø r O v e R o d e og h a n s lille B ro d e r H e l g e . K o n f l ik te n m ellem Ita lie n og de n o rd am e rik a n sk e F r is ta te r sy n e s n u a t sk u lle b liv e bilagt, tid en rin g e ste B lo d su d g y d else , id e t b eg g e P a r te r sk a l v æ re b iev n e e n ig e om , a t alle de i S ag en im p licered e P a rte r, in k lu ­ siv e d e 30,000 S e lv tæ g tsm æ n d i N ew Orlcans sk a l stilles fo r en am e rik a n sk J u ry , og d e t e r u d try k k e lig t fast- sla a e t, a t O c t a v i u s H a n s e n ik k e m a a b e n y tte s til D efen so r.

f f $fattfejmnåi

3 eppe

SEattg. ( 3 eppe Stang baagnct oi) mellem bc forenebc sPergianere, ©bropæere oa ®ociatifter.) 3 eppe: (§p, ijtmb er bog bete for et $arti, og Ijüorban er jeg iomtnen Ijertil? i»oor er højbro e, og bbor er g-rebe 58oif en, og Ijoor er 3eppe? (5ø, b»aber bog bette? Serntfen, SBerntfen, Serntfen! 3eg troer, at jeg er fommen mettent ©bropæerne, og bet ganffe uforjfplbt. aften mon bet er jeg? Sftaar jeg føler paa min ©ibelomme, fom enbnu er ganffe fulb af atte be olm og paa al ben bPPjfie Op* liuSning, fom P o litiq u e n barftittet mig for $ 2 % , og jegbører benliflige ebropæiffe koncert, faa Sbteften SBerg fplibe mig ab, om jeg fanb faa i mit #obeb, at bet er jeg. ' 2ften mon jeg iffe brømmer? 3eg bil forføge at fnibe ub af partiet, $bi« ingen mærfer bet, faa barjefl brømt bet $ele. Sftep, bengif iffe! 2Ken bborban fan jeg »ærebaagen, naar jeg ret betænfer alting ? 3eg beeb jo, at jeg er en banfî SBonbeben, en brølenbe SErcel og Unbermaaler og en glabQtbrefien, boorban fan jeg til­ lige bæreGsbropæer og gritænfer? Sfteø, bet er iffun enSDrøm, bet er berforbeft, jeg barîaalmobigbeb, inbtil jegbaagner op. (©obcr atter inb, mebettS ben cbroboeiffc Æoncert beboarer.)

Aandsfrihed?

Da hører man en sælsom Klagesang Fra sønderrevne Evropæersjæle Til Trøst saavel for Jøden som hans Græker,

Naar en Profet fra Integades Hjørne, Blandt andet velbekjendt for Plagiat, Faar ingen Renter fra den danske Stat For sine Laan h o s H e in e o g h o s B ø r n e , Og naar en „Københavner “, fuld af Bjørne- tjenstagtighed mod samme Literat, Paa Figenbladets Fred gjør Attentat, Saa fælt han river sig paa Lovens Tjørne.

At Reaktionen her i Dannevang I disse to vil A ande ns Frihed kvæle, — Skjønt det er Kjødets Lyst, som begge præker.

Made with