S_Punch_1891
115
sine egne frigjorte Læderflasker, saa skal De se rigtige L øjer! Men T iden er der, lille O ve maa passe paa, han maa hver Dag slaa en halv Snes franske Spiritualister ihjel, for at der ikke skal komme for mange fede Processer ud af Maupassants magre Sneppe Og han maa pibe dem ud alle sammen, Komedieskriverne, ligefra E sm a n n og ned til O e h le n s c h lS .e g e r ; thi de er Pseudonymer til Hobe og hedder M a rc u s s e n . K an han paa en Jag ttu r blot faa en eneste Sneppe til at glide ned i Publikum s Pose, maa han være veltilfreds. Og den er han saa i Ulejlighed med. Har han en F ein schmecker soro E e d v a r d i sin Omgangskreds, gjør han vel i at forære ham den. I Fam ilier gjør franske Snepper kun Forstyrrelse; men man lader dem passere, dels fordi man nu en Gang er vant til at lave K ritik af Øllebrød, dels fordi lille Ove selv har sagt, at de er verdensberømte. Indtil Jagttiden kommer: Naar Ove jager efter Sneppen, jager P olitiet efter Ove; og saa snappes baade Sneppen og Ove. A propos om Jagttiden. Jeg kan en storartet A nek dote, der handler om noget andet. Jeg kan altid passende Anekdoter, og jeg fortæller dem mageløst. Jeg var en Gang i Besøg hos en Baron, for jeg er en fin M and og omgaas kun fine Folk. Baronens charmante, unge Frue, der før havde været Grevefrøken, havde Æ ren af at have mig til Bords. •Morer det Fruen at læse Gadebladet?* spurgte jeg aandfuldt. »Det véd jeg saamænd ikke,« svarede hun, »hjemme brugte min Fader den til Indpakningspapir, og her bruger min Mand den til — kasseret Papir.* B o g a n is ju n . Til Konfirmation anbefales: R e d a k tø r O v e R o d e og h a n s lille B ro d e r H e l g e . K o n f l ik te n m ellem Ita lie n og de n o rd am e rik a n sk e F r is ta te r sy n e s n u a t sk u lle b liv e bilagt, tid en rin g e ste B lo d su d g y d else , id e t b eg g e P a r te r sk a l v æ re b iev n e e n ig e om , a t alle de i S ag en im p licered e P a rte r, in k lu siv e d e 30,000 S e lv tæ g tsm æ n d i N ew Orlcans sk a l stilles fo r en am e rik a n sk J u ry , og d e t e r u d try k k e lig t fast- sla a e t, a t O c t a v i u s H a n s e n ik k e m a a b e n y tte s til D efen so r.
f f $fattfejmnåi
3 eppe
SEattg. ( 3 eppe Stang baagnct oi) mellem bc forenebc sPergianere, ©bropæere oa ®ociatifter.) 3 eppe: (§p, ijtmb er bog bete for et $arti, og Ijüorban er jeg iomtnen Ijertil? i»oor er højbro e, og bbor er g-rebe 58oif en, og Ijoor er 3eppe? (5ø, b»aber bog bette? Serntfen, SBerntfen, Serntfen! 3eg troer, at jeg er fommen mettent ©bropæerne, og bet ganffe uforjfplbt. aften mon bet er jeg? Sftaar jeg føler paa min ©ibelomme, fom enbnu er ganffe fulb af atte be
Aandsfrihed?
Da hører man en sælsom Klagesang Fra sønderrevne Evropæersjæle Til Trøst saavel for Jøden som hans Græker,
Naar en Profet fra Integades Hjørne, Blandt andet velbekjendt for Plagiat, Faar ingen Renter fra den danske Stat For sine Laan h o s H e in e o g h o s B ø r n e , Og naar en „Københavner “, fuld af Bjørne- tjenstagtighed mod samme Literat, Paa Figenbladets Fred gjør Attentat, Saa fælt han river sig paa Lovens Tjørne.
At Reaktionen her i Dannevang I disse to vil A ande ns Frihed kvæle, — Skjønt det er Kjødets Lyst, som begge præker.
Made with FlippingBook