S_Punch_1891

da denne tvivlsomme Herres dødelige Afgang kan være Publikum saa ganske ligegyldig, har heldigvis Ingen noget at indvende, naar hun søger at trøste sig ved at lade Morderne gifte sig med hinanden. M æ lkebrøds-Ingénuen udfylder Pavserne ved at for­ tælle om, hvad hun har oplevet — i Zola’s Roman. T redie Akt. T h e r e s e og L a u r e n t skal iBrudeseng. De to H u s v e n n e r putter Nelder i Sengen. Efter denne lille Vittighed skynder de sig ud, da de ikke kommer Kom e­ dien ved. De to Nygifte er nu paa det Rene med, at de har gjort i Nelderne ved at tage Livet af Ægtemanden, og deres moralske Neldefeber bliver akut. M æ lk eb røds-Ingén uen fortæller om, hvad hun videre har oplevet i Zola’s Roman, medens hun truer Publikum med at ville klæde Bruden af. Som vordende Medlem af Akadem iet har Forfatteren dog været saa hensynsfuld at lade Fru Therese gaa i Seng med Klæderne paa. De Nygifte bliver ene. Stor Scene! De baxes, slaas, kysses, pines, elsker, hyler og hvad man iøvrigt kan fore­ tage sig, naar man er et sandt Menneske, der optræder paa et frit Theater. M adam R a q u in overrasker baade Publikum og de Nygifte ved pludselig at træde ind. Hun hører dem tiistaa Forbrydelsen og forlyster i den Anledning Tilskuerne med et af de i Livet saa hyppig forekommende Krampeanfald, efterfulgt af sand menneskelig Apoplexi. Sidste Akt. M ad am R a q u in optræder som apoplektisk Pantomi- miker. De to H u s v e n n e r kommer i Besøg, men forlader atter Scenen, da Forfatteren heldigvis i Tide opdager, at de ikke kommer Komedien ved. Ogsaa Mælkebrøds In g é - n u e n afslutter sin sceniske Virksomhed, efter at hun paany har fortalt om, hvad hun har oplevet i Zola’s Roman. T h e r e s e og L a u r e n t ser stadig Spøgelser med Smil i Mundvigerne. De skjændes paa det Inderligste, medens M adam R a q u in sidder mekanisk Statue og akkompag­ nerer dem med Øjnene. Tilsidst fatter de det noble Forsæt at myrde hinanden, for bagefter at tage Livet af Madamen. Pludselig rejser Statuen sig op med Frygtelighed og Apoplexi og giver sig til at tale med avtomatisk Gravrøst, — aldeles som det gaar til i det virkelige Liv. Hun har besluttet sig til at straffe Forbryderne . . . . ved ikke at straffe dem. Forfærdeligt! Det fra Wessel velkjendte Fad Æ rte r serveres i Form af en Giftflaske. T h e r e s e styrter død om. L a u r e n t styrter død om. M a d a m e n sætter sig ned. Med dyb, psykologisk Pathos udtaler hun derpaa de rædselssvangre Ord; ■De d ø d e m e g e t h u rtig !!« Og saa falder Tæppet.

Omfattende Virksomhed. S o m vore L æ sere form odentlig lykkelig og v el h a r svedt ud, blev der i Folkethingefs sidste Sam ling n ed sat et Udvalg, som skulde arb e jd e for, a t indføre Voldgifts­ domstole i alle S tridiglieder paa den ganske Jord. U dvalget er vel ikke n a a e t til a t afgive B etæ nkning, m en vi ser os dog i S tand til at m eddele n ed en staaen d e P rø v e r p aa d ets V irksom hed saav el i som u denfor Be­ tæ nkningstiden. 1 . I den d an sk -e v ro p æ isk e Strid m ellem D eres M ajestæ ter Kong Chresten d. 1 . a f Bogø og K lintekongen Frede, den 1 . a f Møen an g aa en d e d e t b aje rsk e Spørgs- m aa l h a r U dvalget tilb ud t at væ re V oldgiftsdom stol. D esvæ rre blev T ilbudet afsla a e t a t begge de krigsførende M agter; m en M æ glingsforslaget m edførte dog det glæ de­ lige R esultat, a t F olkethingsm and B a j e r h a r d an n e t en selvstæ ndig Magt og afgivet b indende L øfter om. a t han, saafrem t h an skulde komm e i Strid m ed sig selv om et eller andet, ufo rtø vet vil lad e U dvalget fæ lde Voldgifts­ dom i S tridssp ø rg sm aalene, sa a m an ikke b eh øv er a t frygte B lodsudgydelse i den A nledning 2 . Den 9 . M arts tilbød Udvalget sin Voldgift i S tri­ dighederne ved A nd elsslagteriet i H o r s e n s og lovede v elv illig st a t fungere som F orligelseskomm ission. F o r­ slaget blev d esvæ rre ikke m odtaget, m en re tu rn e re t fra S lagteriet R eturkom m ission. 3 . L igeledes h a r U dvalget indstæ ndig anm o det s a a ­ vel Æ gypterne som M ahdisterne om at holde inde m ed C hargeringen og i S tedet for a t dolke h in an d en h ellere tag e en tilstræ kkelig Dosis Voldgift. Begge P a rte r h a r v elvilligst lovet at tage F o rslag et u n d e r O vervejelse, sa a s n a rt de v a r bievne fæ rdige m ed a t u drydde d eres H unde­ søn ner a f M odstandere til sidste Mand. 4 . D ernæ st h a r U dvalget re tte t en F orespø rg sel til de krigsførende M agter i C h i l i om , h vo rv id t K rigen »Diejer sig der Ligrosom 'her Om Sylteløj.« S v aren e oplyste, a t B eskydningen a f d r »indre F jender* i R epublikken ikke v a r a n d et end et U dslag a f Glæde og B egejstring over, a t d et v a r lykkedes F redsko n gressen i W a s h i n g t o n og Bjørnstjern e B jørnson a t indføre a l­ m indelig F red og V oldg iftskend else for alle de am e ­ rik an sk e R epublikker. 5 . E ndelig h a r U dvalget syslet m ed a t u d arb ejd e et F orslag til O prettelsen a f V oldgiftsdom stole for S tri­ d ig heder m ellem H undene og K attene. Skulde F orslag et ikke blive vedtaget, h a r U dvalget enstem m ig b eslu tte t at g aa til R ottern e med det.

V i m o re r os o v er v o rt e g e t V id, som ræ d som g rin a g tig t v i finder, og g læ d e r os v e d a e b e d a a re n d e Sm il a f fo rh o ldsv is p æ n e K v in d er. O g an e d e V erden, h v a d L ø fte r h e r v e d S o ld et b le v ta g e t og g iv et, om fy rg te rlig K am p m od d e t g am le og g raa , b le v F o lk sg u b a n g e for L iv e t. J e g s y n ’s, d e t e r d ristig t, v i sid d e r h e r og si’e r v i e r ra d ik a le ; de B o rg e rm æ n d lig g e r og ry s te r a f S kræ k, h v is ik k e de tro r, v i e r 1_ J e g s e r h am for m ig, m in B el-am i, h a n h ø re r d og m ed til L a g e t, d e t v ild e S vin, h a n h a r ligesom v i i l i v e t s B u n d fald jo sn ag et.

M e n h a n sto d d er o g saa stu n d om v ed L ag, h v o r T o n en v a r m ere douce, n a a r d e r v an k e dD o m m e ogX Jdsigt til fri F o rtæ rin g i S ta te n s H u se — h v o r u n g e T a n k e r fa n d t p a a en S pas — som d e t n u b e d st k u n d e p asse — og h v o r v i fik K lø for s a a m an g e T ing, og K lø, som stu n d om v a r h vasse, — h v o r alle S k a n d a ler, v i g jem m e paa, og L o v en os b y d e r a t fjæ le, o g a l v o r F o ra g t for N æ sten s R y i tø jleslø s F rih e d fik Mæle. O g V rø v let skiffced, o g T im e rn e fløj i N a tte n s p ik a n te S tu n d er, je g sid d e r o g slu d re r, og D u e r fuld, d e A n d re p a a S ofaen b lu n d e r.

De vilde Svin* T ile g n e t O v e R o d e .

J e g s a a h a m fo r m ig m in B el-am i, h a n sto d i D in K jæ la e re ta g e , — selv fø lg elig sp litte rn ø g e n — o g v a r e n d ejlig b e s k id t P lam ag e. V o rF o jb o s A pollon, v o r h e d e n sk e G ud fo r H e n n in g s ’s H of-M usik N oder, v e ls ig n e t u m u lig lig esom vi, h a n s eg n e, y n d ig e P o d er.