S_Punch_1891

99

S ta tsp e n sio n , v a r d e r jo s le t in g e n M ening i a t v æ re F ø r e r fo r e n M u d d erp ram . T il O tto v ild e lia n k u n b em æ rk e, a t „K ø b en h a v n “ v a r o p r e tte t p a a en T id, d a b illig t M and sk ab g ik le d ig t p a a T o rv e t. M an k u n d e a lts a a ik k e fo rlan ge, a t d en s k u ld e v æ re fra g te t m ed p rim a V arer. H a n h a v d e dog fo rg a n g e n N a t tru ffe t n o g le D am e r p a a G aden, som h a v d e u d ta lt d e re s P a a sk jø n n e lse af M u d d erp ram m en s „m o d ig e “ In d h o ld . H a n s M u d d er v a r iø v rig t a ltid a f fin e ste S lags, d a h a n k u n ø ste a f an se te ev ro p æ isk e S la m k is te r; og h a n g jo rd e a ltid s it B ed ste for a t k a ste F o lk M u d d e r i Ø jn en e. U n d e r a lm in d e lig J u b e l b le v d e r sk re d e t til A f­ s tem n in g . D e t v e d to g e s m e d alle og en afdød S tem m e a t u d ta le en A n e rk j en d else a f d en m odige F ø re rs U m u ­ lig h e d . H a n ta k k e d e sm ig ret. D e re fte r v ed to g e s d e t a t in d se n d e en A d re sse til R ig sd a g e n m ed F o rsla g om, a t d e t p a a d en re g e lm æ ssig e F in a n slo v o pk ræ v ed e B elø b sk u ld e u d d e le s til S k o le sk ib et „G eo rg “. T il S lu tn in g fo rb e h o ld t B e s ty re lse n sig R e t til u n d e r ev en ­ tu e lle , fo re sta a e n d e H a v a re rin g stiifæ ld e a t b ræ n d e sine S k ib e.______________________________________________ ______ _ Dagens Vidundere. I l l u s t r e r e t O p f in d te r - o g M ik e n ik - T id e n d e . Om huorledes FriH aun en opfindes og D øsstraffen Ophæves m. m. m., Som je g udi m it H iæ rtes Een foldighed haver udpøndsket - og h v il nu tage Patent paa, H vis je g kan f a a det. en F riH a u n ved je g ikke hvad er, da je g aldrig haver seet noget lignende. Men da je g dog haver lært a f N iels N ielsen u di Angkerborg p r. Kjøge, huorledes man sk a l opfinne Og je g e r et got Hode og je g haver læst H e r m a n d B a n g s A rtik ler i K o v e n k a u n , som vist e r en F rih a u n f o r ham og hand h eller ikke hauer Fo rsta n d p a a Tingen undtagen fo r d i han sk river Ro­ m an er og lydriske D igte i stilhed Som f e g ikke kaver læst M en ogsaa kunne g jore. H uis je g ville. Og d erv e d h aver je g erhvervet m ig Indsigt i Nasional- økkonomikken. Og je g ville S p a rre om ikke TagAnlægget p a a N asionald kunne bruges d eriild Som man altid bru g er na a r M an ikke har Noget Andet og som vilde væ re Nasionaldokkonomik E lle r ogsaa Panneramet eller M arm o rkirken Som Tidtgen nok ikke f a a r fæ rd ig allige­ v e l og Dampvovnen kunne jo saa besørre B e fodringen. Og da det jo N u e r bleven Paadske og v i er over

Handelsogkontoridstforeningens K arn eva/d og Folk begynner at gaa paa langelindje og det aldrigen kunne sjenere dem om d er w a r Frih au n paa TagAnlægget og vor Handelsstand m angler en ersji som je g h a ver og Ja c o b s e n kunne got brogge sit sk ad tefri Ø l og P o li - t ik e n sk a l ikke være skadtefro og Onskabsful mod m ig Som den kan wære fo r d i at den kjender M ig og ved huordanne je g e r fo r d i je g haver A rbejdet ved Bladet og kan d erfo r være Onskabsful mod d etigjen o g F i li p - s j ov kunne f a a en Orden og H e r m a n d b a n g blive direktør og K e j s e r v i l h e l m g ra v e K a n a ler og O v e ­ ro d e bygge M oler i Sønderjylland. Oci J e g ikke haver Lært noget og ikke haver begrev Om Frihaunen. Saa v ild je g anbefalde M ig Æ rbødist med denne Opfinnelse. Og je g fn d e r det fræ k t a f Handelsstanden at g aa p a a Langelin je Storebededas- aflen og spise hvarme H veder n aar de kommer hjem. F o rd i det viser, at d er icke er Fudt og en ersji i Han- delsogkontoridstkarnevaldsforeningen som skulle pænt blive hjemme og padse Boiekken og sp rin ge paa disken og lave Frihaunen. Og je g v il fra b ed e mig, at d er g jø res G rin med m ig som f . E x . u d i P u n s . D a J e g ikke er Morsom, Og saasom J e g tænker p a a mange T in g og haude opfundtet Meget og ogsaa opfundtet Døsstraffen, huor­ ledes mand sk a l blive av med den D a det dog vidstnok v a r det nemmeste, om M ord ikke blev begangne, Og ikke stiæle, saa v a r d er jo icke Noget at stro fe f o r . Og J e g synes D erfor, at Politidet skulle fo rbyd e Morterne at sla i Hjæld. Som D e Saa Ogsaa Nok lod Være, Og stjæ lE. Undtagen de ga ln e og sindsSyge, Som det er Syn d at nægte den Fornøjelse Og N a a r Man saa s ia r IH jæ ld alligevel, Uagtedt det stander udi chatechismen og balslevsLærebog, adt Man sk a l lae være Saa maa mand wære moralsk SindsSyg. Som H e r m a n db a n g . H a r skrævet udi K ø v e n h a v n , Og d erfo r Saa kand Man icke gjøre f o r det. F o rd i at hvis M an d ikke haude Wæret umorralsk sindsSyg, og G alen , saa havde Man nok hvidst, at Man ikke maadte. fo r d i at j o alle f o r ­ nuftige M ennesker haver jo ga a et til Presten og d er lærdt det udi deres Ckatechismus. M en Dersom m and er et levende Lig, da kan det ikke g jø re saa Meget , om D e da tager L iw et a f E n i Gang til. F o rd i man da ikke haver noget Videre at midste. Og j e g synnes, det er Grudeligt. Æ rB ødist H a n s H a n s e n B a n g Opfindter og mikkenisk Sjeni.

Paa Faldrebet.

Hvordan man bedst som f a s te K l i p p e r Skal kunne staa, Som Mænd af stobte Staal-Principper — Se, det er netop der, det glipper, Kan man forstaa. A t man er gaaet bag ad Dansen Er let at se; Men derfor Hr. O c ta v iu s H a n s e n Selv til det Sidste staar paa Skansen, Saa man maa le. Og derfor trumfer han i Bordet Med Brask og Bram, Skont vel han veed, at hele K oret Ej bryder sig en Dojt om Ordet, Der kom fra ham. Og derfor H o ru p -B e rg s Aviser De rykke frem Tildels med Grovhed, dels Bétiser, Der Dioskurerne kun viser •Som Store Slem*.

Dagsordenerne jevnlig vrimler Med alle Slags, Med fede Sager, torre Simler, Med 01 og Sukker, saa det svimler For Øjet strax. A f de heterogene Sager Man vilde helst, For ej at give Grund til Klager Hos Vælgerfolket — hvadbehager? — H a ’e nogle frelst. A t Visnepolitiken mere Ej trives kan, Derpaa man fik Beviser flere, Og blive ved at obstruere Gaar ikke an. Men det Fordomte ved Affairen For mangen En, Det er nu, hvordan man sk a l sk jæ re ’n For at, for Syns Skyld, redde Æ ren Foruden Men.

Om sider det mod Enden lakker I Landets Thing; I de ærværdige Gemakker Man tappert til det Sidste snakker Med sære Spring. A t der er Foraar udi Luften, Det mærkes grant, D et sporer man af hele Duften; Til Fange tager man Fornuften Paa hver en Kant.