S_Punch_1881

55

Tantes B ø r n . Mandag: F ig a r o s P la n e r, Tantes B r y llu p . T irsdag: E v a s B ø r n , L in d o w s Tante. Onsdag: L in d o w s B r y llu p , F ig a ro s Tante. Torsdag: L in d o w s E v a , F ig a ro s B ø r n . Fredag: F ig a ro s T antes B ø r n s B r y llu p , E v a L in d o w s P la n e r. Lø rd ag: F ig a ro s B r y llu p s -F la n e r , E v a L in d o w s T antes B ø r n . Theaterkatten spinder: T a n t e s P la n e r . Det er

Lunten, og Sangenberg bliver salig og glad igjen og Dora, som man allerede var vis paa at skulle se i hendes Dorakiste ligesom F ru K rum i Brud og P ave­ kone, afsjælet og paa Kastrup doloribus, bliver ved at være lyslevende og lykkelig, hvilket hun ogsaa bør baade for Moralens, hendes egen, og Direktørens Skyld, og det er sandt her har je g „Sæ sonen“ med til Dem, søde F ru Schrøder, hvis det kan more Dem at se Personerne i Stykket og der er jo desuden en hel Del anden Læ sn ing i, saadan som om Bram a L iv s E lixir og Rostrups Ligkistem agasin, og Frits Grønbæk mente at det ene maatte udelukke det andet, hvad je g dog ikke kan indrømme, for selv om Elixiren forlænger L i­ vet, kommer Fo lk dog i Ligkisten en Gang imellem og det kan aldrig skade selv i Livets gladeste Momenter, hvor man nyder Kunstens Mesterværker alligevel at have sit frem tidige Endeligt for Øje og vide, hvor man skal henvende s ig , nemlig snarest mulig hos Rostrup, og det sagde je g til F rits, men han sagde at det passede alligevel ikke til Sæsonen for det var altfor koldt at gaa til B egravelser, saa Folk maatte hellere vente med det til det blev mildere, og det var nu for højt for mig, men Gud hvad je g vilde have givet til, at Sørensen var bleven Raadmand og kommen til Paris paa Brostenene! Men hvor længe var Åbrahams i Paris ? Og nu er det forbi og De skal ikke tale videre derom søde Fru Schrøder, for det var jo egenlig flovt, og nu skal je g hjem for hele Fam ilien skal en T ur ud til Isfjeldene i K astrup og drikke Kaffe i den lille Istjeldebod, som der staar om i Avisen. Farvel søde Fru Schrøder, og gid De kunde have faaet Legatet!

let nok at være Kat hos en Enkefrue eller i en rolig F a ­ milie, hvor man kan ligge ved Kakkelovnen i sine egne Tanker! Det er vanskeligere i en Familie, hvor der er Børn, som vil kramme, men der kan man da lange en

Klo ud en Gang imellem ! Men at være kongelig Teater­ kat paa aandelig Sulteføde og være Vidne, til at Publikum bliver maltrakteret med saadan et Repertoire, og saa skulle krumme Ryg og spinde og snurre og være behagelig, naar de sætter Koncertmjav efter E v a og ikke en Gang paa rød Plakat, d e t er anstrængende for Taalmodigheden! T antes P la n e r er for Resten lige saa nydeligt og lige saa sandsynligt og bliver lige saa godt og lidt bedre spillet og fylder lige saa meget i en sulten Teatermave og er lige saa net som P iéc e de rid e a u og lige saa ubetydeligt og lige saa lidt værd at gjøre Ophævelser over, som den Gang det hed Tantes Id e e r og blev givet paa Kasino, og det er rigtig kjønt af A n de rs en og et Venskabsstykke, han der har bragt til Opførelse lige over for Chefen, at han har ladt os faa det til Tak, fordi vi overlod ham «Aladdin« og «En Spurv i Tranedans« og Forkjøbsret til «Dora« og «Oda P e t e r s e n » . Men det er det, jeg altid har sagt. Det kommer bare an paa et venskabeligt Forhold! Nu har R o b e r t W a t t overladt os de To, der skrev „H v e m er h a n ? “ , til at lave os et Stykke. Saa har vi ingen Nød, naar bare Kjærlighedens Vennekaabe dækker Syndernes Mangfoldighed.

et kgl. Theater. Repertoiret for næste Uge er f o r e l ø b i g ansat saaledes: Søndag: L in d o w s P la n e r.

Lidt GeneralforsamlmasctiroEipe.

Forgjæves de Ulykkelige haaber, At Kirsten Pil skal finde til dem Vej; Forgjæves alle Badegjæster maaber — Den ædle Jomfru siger stadig: N ej! Forgjæves efter Kildevand man raaber — «Min Fa’er,« hun svarer, «siger: Je g maa e j!» • Min F a ’er« — det er den gamle Over- førster, Som véd, at der er andre Folk, der tørster. Forgjæves Aktionærerne nu sukker; At Vandet bliver dyrt, er dem bekjendt. Forgjæves alle «Hellemænd« de mukker Ved Tanken om formindskede Procent; I Fald de ikke snarést mulig lukker For Pengepungen op, saa vil omtrent Den hele Vandanstalt — hvor rent for­ bandet — A f Brist paa Vand til sidst gaa selv i Vandet. De andre Generalforsamlingsmøder Er endnu ikke kommet ret i Gang. Hr. Tietgen, denne Atlas mellem Jøder, Som Børsen flot paa sine Skuldre svang, Hvis maleriske Snille A lt forsøder, E r endnu ikke ret ved Sternmeklang, Hr. Tietgen, hvem vi for hans store Evner Som „D a n m a rk s m a lerisk e A tla s “ nævner!

Se, der var ikke mindste Grund til K lage; Det Hele var et kjærligt Vennekor A f Folk, der glæde sig ved gode Dage, Thi »Sporet« gi’er af Sorger ikke Spor. Nej, sporenstregs man mele kan sin Kage Og hente Dividenden, som er stor, Mens K la m p e n b o rg s de stakkels Aktio­ nærer Bevæger sig i mere mørke Sfærer. Paa Kuranstalten nylig har dens Læge En Klage over Vandet bragt i Stand. Enhver, som altsaa der sit Kjød vil spæge Ved Hjælp af Vandet, rent umulig kan. Paa Vandanstalten er der intet Vand, Der kan en tørstig Gane vederkvæge. Det kommer gjennem Myrejern og Moser, Forgjæves N y e g a a rd Boniteten roser. Dog saas det af den hele Diskurreren, A t Lægen traf trods sin aparte Stil. Der blev en ret gemytlig Debatteren, Blandt andet om velædle K irs te n P il, Til hvem der sendtes mangt et kjærligt Smil I Haab om denne Dames Assisteren. Men Klampenborgerne forgjæves titter Vist efter Jomfru Kirsten Pils Visitter.

D en er der, Generalforsamlingstiden, Men end er hvert et Regnskab ej i Stand. For Størstedelen maa en Stund, en liden Vi vente, fer de samles alle Mand Med Tietgen og den kjære H ellem a n n , Med Fliden og med Spliden og med Striden; Men vent nu bare lidt, saa skal vi strax Jer Fortælle, hvad I faar for Eders Aktier. Den nordre S p o rv e j over Soen, hvor De muntre Heste langs ad Broen trasker I fuld Galop trods Politiets Ord Og begge Fortov lystig overpjasker, Den Sporvej gaar i et velsignet Spor, Den, om man saa maa sige, ret sig flasker. Sin Kapital den stoltelig forrenter Og afleverer Masser af Procenter.