S_Punch_1881

203

Stelle p l^ Ii# ju erfcfjeinen. 2Jlit ber 2>ra$enmamt ift er aud) auf bie fiöwenfd)ilbifci}e ©aleie gegangen. &af§ ging aber fd^Ied^t, aber was ber Äucfucf wollte er auf biefe ©aleie! 5 a^en wir weiter1 2Bir rollen nun über bie §olmen§ Sörücfe, welcfje nur babei mertfwürbig ift, baf§ er wircflid) fertig geworben ift. ©teigen wir abl ¿ier leben fte: l - Z ' W Ä $ ic ® w f e . 2)ie 330rfe ift oon ©^ri fti.an IV gegrünbet. @r ^atte nämlid) bie ^ S c ^ w ^ ^ ^ ö r ü n b e m ta n ie . 2)ie jwei Figuren Neptun unb ÜUlercur ober £>anbel ' I|flun^ ®$iff3faljrt. SDiefe alte ©ötter ' ^i^^^Äliilöriecbenlanbg fielen ba, weil wo fo piele §uben ftrtb, nid)! bie ©riechen fehlen bürfte. SDie ©äume fte^en aber ba, weil bie ©efd)äfte, weldje bie ©onncnlidjt nic^t bulben, in beren ©«batten ftdb machen fömten laSfen. SDie S3jürfe ift außerhalb im got^ifd^en, innerhalb im orientalifdjen ©tple unb i^ren ST^tivm* gipfel ift in fol$e SBinbungen gebreljt, um ben^ufcbauer uor ©cf)winbel ju warnen. SBenn man nämlidjj nur eine ijalbe ©tunbe biefen ©ipfel angucfen werbe, wirb e§ einem fo fdfjwinblidf), baf§ man augenblirijlidj feine grafenactien oerfauft unb 4°/0 fönigiic^e DMigationen in beren ©teile ftd) oerfd^afft— ©eljen wir weiter! (EMtiantfmrß. §iet fi^en bie beibe SDingen, welefje wir unfere ffteidjgtag nennen. SBir baben fowoljl ei« SanbSbing, welctjeS ein gute§ 2)ittg ift, als ein ®oIE§bing, welches ein melj-r ¿weifelljaftig 2?ing erfdjeint. 35a oben wofjnt ber 2Jor* mann beS 3Jol!SbingeS. @r bat bie ©lode ober 3?olfS* bingeling, womit er flingeln fann nad) belieben. @r ift au§ ©renaa, wouon ade SDänemardS berübmtefte ©lodern ijerftammen jum 23eifpicl ber©löder Sin d. 25afS Ärabbe auS biefelbe ®efd)led)t als Sind ^ierrü^te, bat er mebrmablS burdb feine lindifd^e Auftreten bewiefen. Dbwcbl erftetSUndS um gebt, ift er bodj als SBürgemeifter «injöebienter beS SftedjteS. ($prtfe|ung folgt.)

at søge sig nogle smaa Mosaikgjenstande ud til sin Sam ­ ling; men det var nok bare en Enkefrue, og vi fik jo saa ikke set videre uden de rode Lakajer, som nu var sorte ligesom Krebs, naar de bliver kogte, eller rettere omvendt; men dem fik vi da set nærved, og det har jo ogsaa sin Betydning, og der var jo for Resten ogsaa en hel Del Krapyl, ja de skal ikke blive bange, sode Fru Schrøder, fordi jeg klør mig lidt paa Armen en Gang imellem, men jeg skal nemlig sige dem, at Frits Grønbæk er Ven med et ungt Menneske, som næste Aar vil studere Medicin, og saa tænkte vi, det var bedst at lade os voxinere, for det er jo Lægerne, det gaar ud over, og jeg er jo meget sangsibel for den Slags Ting véd De, sode Fru Schrøder, saa mine Kokopper er meget vellykkede, siger Frits Gron- bæk, og vilde ikke en Gang blive solgt mellem Udskud ved den kongelige Porcellinshanuels aariige, og De skulde dog ogsaa lade dem voxinere, sede Fru Schrøder, som de jo kan blive gratis, for tænk, hvis De fik de sorte, saa var det virkelig ikke rart for mig, der besøger dem saa tidt, om jeg blev smittet og saa kunde smitte hele Familien; og det tror jeg aldrig, jeg kunde tilgive Dem, saa meget som jeg ellers holder af Dem, om Petrine gik hen og blev koparret og muligvis af den Grund hverken blev forlovet eller gift men gammel Jomfru hele sin Levetid, saa det maa De love mig, og nu maa jeg for Resten tænke paa at komme af Sted, for vi skal jo i Tivoli i Aften, fordi Sø ­ rensen og jeg vil h 3 re hende, Signora Sovvei og Frits Grønbæk vil ned og studere Hr. Arbrés Psvche, som han siger han maa kjende, fordi han interesserer sig baade for Psychologi og L ’hombrespil og lille Ambrosius vil se Pierrot og Petrine Hertugen af Edinborrig, der jo er en Broder til Wæls, saa han er jo paa en Maade ogsaa af Familien, og for Resten lever vi stille og indgetogen und­ tagen St. Hansdag var vi jo naturligvis i Skoven og havde Petersens med, og de er jo virkelig meget rare Mennesker, men de er rigtig nok gyselig trættende saadan at traske om med en hel Dag, og saa snakker de to gamle Frøkener Petersen saadan, at det ikke er En mulig at faa et Ord indført, og det giver De mig da vist Ret i, søde Fru Schrøder, at defc er grulig nervepirrende, naar man skal sidde som stum Person og høre paa saa meget Vaas; men for Resten er det to rigtig rare Piger og de er med i saa megen Velgjørenhed, de har jo ikke Noget at give bort af selv, men de gaar rundt og snakker for Familierne og de er saamæn meget bedre end Rodemesteren til at faa Pengene ind og Sørensen maatte bløde 10 Kr. forleden til Asyl- hjemmet for forulykkede Overkæmmeres Efterladte, som jeg nok synes var haardt, da Sørensen ved Gud ikke har mere Haar paa Hovedet, end at han godt selv kunde komme ind i den Forening, og der maa dog være en Grænse for Alting, selv for Velgjørenhed, og man har jo desuden Fattigvæsenet, og jeg synes nok, det er smukt af F e n g e r , at han værner om Fortidsminderne og ikke vil lade Ladegaarden forsvinde, for hvad skulde man saa kalde Aaen derude, og den Slags Barndomsminder holder jeg ikke af man rører ved, for jeg kan godt huske, at min Barnepige altid om Søndagen viste mig Ladegaardslem- meme, naar de laa og sov i Grøften og sagde, at hvis jeg ikke var artig, saa blev jeg ogsaa sendt paa Lade­ gaarden; og defc er godt altid at have et afskrækkende Exempel for Øje, og nu efter at Økonomiforvalteren er væk saa har man jo næsten ingen Andre end Ladegaardp- lemmerne at pege paa og nu maa jeg nok gjøre Alvor af det, som Estrup sagde til Venstremændene og tage en kraftig Beslutning, saa nu Farvel og Tak for Kaffe, søde Fru Schrøder, og De skulde se at faa Kaad til at komme i Skoven en Dag med det Første, man faar saadan dejligt Smørrebrød med Lax ude høs Ginderup. Farvel!

audj

%ei&

F r u S ø re m e n . Ja Tak, søde Fru Schrøder eii lille Anelse af en Kop Kaffe endnu, men heller ikke mere, skjent jeg kan nok trænge til det, for jeg kommer lige fra Arveprinsessens A vk tio n , ikke for at kjebe, Gud be­ vares, men fordi jeg syntes dog, Petrine og jeg burde derud, da alle andre Mennesker gik, og det er ogsaa mor­ somt, saadan at faa de Kongelige at se indvendig, selv om de er døde og borte og hejsalige, og vi kom jo for Resten ikke længer end et Par Trin op ad Trappen, for der var saa fuldt af Mennesker og Jøder, at man ikke kunde komme frem og de sagde der var en En, der fik ondt og Petrine vai 1 bange for, det skulde være Herman Bang, for vi kunde da nok tænke os, at han var der for