S_Punch_1880

415

saa hvid som Sne og er fattig men mere dydig. Hvorfor den anden Fru Lindow resolverer sig til at blive hjemme. Hvilket er glædeligt for os Allesammen, da vi nødig vilde undvære hende. Og det er, hvad Bladene kalder et rea­ listisk og moderne Stykke. Og hvad jeg kalder en mo­ ralsk Folkekomedie. Som er gavnlig ?t se for en Kat, der har Felelse for det Ædle i Ingenieurfaget og Nytten af en fuld Theaterkasse og en oplyst Kritik. I Mester Seekamps Have fik vi saa Desserten. Det var i den lettere Stil og i Nyrnberg. Dagbladet kaldte det strax Nyrnbergerkram paa Grund af, at der hverken var Schandorphske Præster eller norske Fjeldstykker eller franske Hu—Ha—Scener eller •Problemer under Debat* i. Som jo kan være naturligt for Dagbladet, naar det er i sit daarlige Hjerne og drikker Bittersnaps for Maven. Men jeg siger, det er paaskjennelsesværdigt af Bauditz, at han ikke rutter med Drikkevarerne som ifjor, da vi havde Raad til det, men kniber paa Mosten. Og Stykket bestaar i, at man herer et Mjav i det Fjerne, hvorover $ j*btbrn> fra ftri*®eminaTie*SærIing «¿HifcM «Senfen røaafemofe tu Ijatté gamle ©enge*Hammer*gtøHe paa ¡Seppe D a n g å 5piante*<5fole, nu <5£oIe*£cerer i Kavl& fdøt, p la tø jøanfen Sknalbcrup. 3R i« ©fote-fiarer, SDiit SBenne-^jærte fjeer font ©afariaS $arer, 3eg fenber big tt 93reto alt fra »or £afe.©tue Cg ntorer bet big ej, bet iffe toil mig bue. Seg figer more, tbi man fan bertil ffam trange, giaat inan bar ©lib og ©kb, men grumme fmaat meb ^enge. 3eg figer ©lib og ©kb, tyi fe, meb al toor Hlogjfab, ©tjønt toi er krbe fom bet ader-bebfte 33og»©fab, Cg jfjønt toi toéb meb gpnb at toarme SSarne=23o.g. 2?i flibe maa fom faa toeb SRat font og toeb Dag. 3eg figer faa, min SSen, tbi ber er iffe mange, Der bøjer ©lib fom bem, ber tamper Drenge lange. 3eg figer tamper, tbi om ej bet gaar meb Damp, ©aa oéb man bog, at bet gaar bi«rten8-gobt meb Damp. 3eg figer toiftnof Damp, men mener £jarte*Dale Cg ©ang og 33rage-©naf langt o»er 23jærg og Dale. ©ång figer jeg, tbi ben fom kre jfal be unge, Jpait'kre maa bent førft og fremmerft pnbigt fjunge. 3eg figer pnbigt, tbi tot kæbe ret fom Sarier gr:a ®rp til Htoalb af Sa ng? og ©r unbt oi gg ©ange-93arfer. 3eg figer ©ang»3Sarf, men bu trpgt fan berpaa banbe, 3eg mener iffe bet, ber latoet er af © a n n e. 3a latoet figer jeg, men mener bet flet iffe, ©fjant faa ben ncetonte SKanb toet ubi ©ang fan ftiffe. 3 eg figer natonte 2Hanb, ban er en Kantor ftor, Cg" mobe flal jeg fnart barn toeb ©samen8»2Sorb.

Elisabeth foler sig underlig. Og derpaa kommer der Sel­ skab og Emil bliver halet ind i en Baad og mjaver og beder Elisabeth hænge den røde Lygte ud strax. Men hun tør ikke for Chefen. Hvorimod Schram ikke er bange og hejser Lanternen. Og det var i rette Tid, for alle de andre Teatre har ogsaa faaet udsolgt, og man ser rede Lygter alle Vegne. Ligesom i sin Tid med Lygtemænd. Herover kommer Emil i Fyr og Flamme og lader 6ig hale frem og tilbage i den Tro, at han skal give Ambrosius, men kan ikke pejle det rigtige Fyr, og det ender med, at de kommer balende med Jerndorff, der er kjed af at mjave paa Afstand. Og saa kommer der Maaneskin, som Pu­ blikum holder meget af. Jeg synes bedre om Flødeskind. Men Enhver sin Smag. Og Tæppet falder og Publikum klapper og Dagbladet gnaver. Men alligevel — ja und­ skyld jeg har ikke Tid. Jeg skal i Forretninger. Der var en Rotte, der peb oppe i Etagerne i Søndags Aftes. Det er En af den s o r t e Slags, tør jeg vædde. Nu skal jeg op at tage den. ©¿arne ftger jeg, et baltot Siar, faa er Diben, 4?toor »i ffal totfe frem toor Hunnen og toor ®iben. SSor SSiben, figer jeg, tbi fanbe HunbffabS-Dra Det gror alenefte i 5piante-©fole*£a. Sllene figer jeg, tbi ©orte-©fole-©nøtole ©r iffun gobe til blanbt ©øtone-Drpner brøtote. 3a torøtole figer jeg, tbi anbet fan be ej, ©tatofarlene, fom gaa ben u8le, krbe SBej. Seg figer uile, tbi ben mangler $jarte-©laber Cg ©ang og S3rage-©naf og ©bba« Hcempe-Htoaber. Cg bette, figer jeg, paa fingrene jeg fan, Cg toeb ©samens ©orb jeg ftanbe ffal fom SJlanb, 3eg ftoare ffal meb gpnb be fjole-fkbte Senner, ©om man til toor Demis paa $alfene »8 fenber. 3eg figer Senner, og jeg mener tøolbedj, gjorb Cg Hbr abamf en, bam, ben førfte Degn i 9?orb. Hun 6n toi fatone maa, man fan ej al Ding batoe, Hun en ej fommer meb, jeg mener gr øl unb bratoe, ©om mange Har i SWab bar gitoet 2Høbe ftot. Cg for bbiå bife Dom faa mangen en bar blebt. 3eg figer gr øl unb brato, men mener gr øl unb gamle, Dbi ban i Sliber faft meb fRoab op fan bamle. 3 Hlber, figer jeg, baltofjerbe ©ne8 ban kiler, ©aa b«n bør $biie ba’, og bet jo før jo beder. 3eg figer $»ile, jeg, jeg btoiler ej, min ga’er, ©toi iffun trpgt paa bet, før jeg ©same bat. ©aa ftider jeg mig flus til 35afg i SSaafemofe, Dicrter rigelig ffal ftremme i min fpofe, Cg gører blker jeg for bele SSenfireS $ar, ©e, for mit J&otoeb-fHif ftg bøjer en og btoer, 3eg mafer £ a l l og Hlein og ©ftrup, bele ©rejen, Cg SSenftre flat faa ©ejr, og ipioug jfal ba’ paa Hejen, Cg alt bet, ^>joerte-aSen, naar jeg ©samen faar Dil ©ommer — eller og maaffe et anbet Har. fDten nu jeg enbe maa mit Sreto, tbi Hloffen limer, Cg toi jfal fjunge nu i tre til ftre Dimer Cm golfe, Uffe, jRolf, om SSelent, gritbjof, J&øtt, Cg bet er 3Kab for 2Won8, berpaa bu toære ftetj Det gaar min £jarte-33en, bet gaar fom gob i |?ofe. £eto toel, toar bilfet fra Din fWilfel SBaafemofe.