S_Punch_1880

411

balstyrig og vilde kaste sine Søstøvler i Hovedet paa M o lb e c h , m ea blev dog god igjen, da han fik en Ballie Saltvand at sidde i, for at holde sig frisk Resten af Aftenen. Saa begyndte man at lege «Blindebuk». Først skulde E r s le v r være bunden for Øjnene; men han undslog sig. H an vilde hellere gaa udenfor og kigge efter den nye Stjerne, der var opdaget. Saa tilbød Z a h le sig som den, der havde m est Øvelse i «Blindebuk». Gud bevares, hvor han foer omkring, da han havde faaet Tørklædet paa. Han væltede baade Stole og Borde og gram sede omkring paa A lting. »Plads for en Kinafarer!» raabte Punch, men lille Doktor E e d u a r d løb alligevel lige i Armene paa ham. H an tilbød rigtignok at sværge, enten ved Logos eller ved J . A. H ansens Minde paa, at det var slet ikke ham, men da det øvrige Selskab satte sig derimod, erklærede han, at skulde han lege Noget, vilde han hellere lege »Martyr», hvorpaa han satte sig hen til Morgengnavet for at komme i bedre Belysning. Saa opgav man »Blindebuk» og be­ gyndte a t »sidde paa Forundringsstolen«. E s t r u p var den første, der tog P lads. Der var strax En, der forund­ rede sig over, at han endnu ikke havde faaet L ønningstil­ læget til Embedsmændene, og da E s t r u p ikke kunde gjæ tte, hvem der havde sag t det, m aatte han give tre Jernbanelove i P an t med Løfte om at indløse Samme efter N ytaar. Saa kom R itm ester C l a u s o n - K a a s paa Stolen. H an opvakte stor Forundring. En kunde ikke begribe, at han ikke vaskede sine Hænder som en G rædepilatus, en anden forundrede sig over hans mange Husflidspræmier, en tred ie over hans Kjendskab til det dobbelte Bogholderi og endelig en fjerde over, at han, der dog havde sendt saa m ange Kurve ud i Verden, til sidst selv havde faaet en Kurv. •D et er Punch!» udbrød han. Han havde gjæ ttet rigtig , og nu m aatte Punch sidde. Med en god Samvit­ tigheds hele Sindsligevæ gt tog Punch Plads og ventede paa den Ladning, man vilde overøse ham med, C a r s t e n s e n gik og sam lede ind, og Punch beredte sig paa alle Haande. E ndelig kom C a r s t e n s e n . Han saa saa venlig paa Punch, a t denne et Øjeblik virkelig var tilbøjelig til at tro, at det ikke var saa slem t. Han blev sm ertelig skuffet. • Først og fremmest» — begyndte C a r s t e n s e n — »undrer man sig over, at De, Hr. Punch, der dog har én ganske net Dragt af fint Velin, i Almindelighed gaar om­ kring i Byen i den tynde, gamle Frakke, der er saa luv­ slidt, a t deres »Forside» slaar ind paa deres »Indvendige», og deres Indvortes slaar ud paa deres «Bagside», saa at den aldrig tager sig ud til sin Fordel. —• Dernæst» — •Nok!» udbrød Punch, idet ban m ed et lynende Øje­ kast rejste sig fra S to le n ,— »Nok! D ette — m ine H errer •— er en Krænkelse af Privatlivets F re d ! De h ar Lov at ransage m ine S palter og udforske mine A vertissem enter; men m in Garderobes Mangler har Ingen R et til at be­ brejde m ig. Thi vel har jeg ikke lyksaliggjort mine Abon­ nenter m ed »nok en Spalte» fuld i f Avertissem enter og •Landbrugstiden de» eller »Breve fra Island og V est­ indien« — her tilkastede han Dagbladet et sm erteligt Blik — »ej heller h ar jeg, uagtet jeg hvert Aar sender over titusinde Verslinier ud mellem Publikum endnu op- naaet «Digtergage» af Folkethinget eller Rejsestipendium af »Naadessekretariatet», og ingen velhavende Mæcener — h er saa Punch sig om baade til Hejre og Venstre — have nogensinde øst Tusinder af K roner ned i min tomme Kasse, men, mine Herrer, en saadan Haan vil jeg ikke finde m ig i. Min Hofskrædder skal øjeblikkelig faa Ordre til a t sy m ig en hel ny H ab it af rigtig tykt Velin. Den skal nok blive færdig til Nytaar. Og hvad Regningen an- g aar — ja mine Herrer, jeg er stolt af at sige det — da stoler jeg try g t paa, a t mine trofaste Abonnenter nok ville blive enige om skjænke m ig den Folkegave af 50 ø re kvartaliter, der udfordres for a t hævde deres og min Ære.»

Et jublende Bravoraab afbrød Taleren. Dr a c hman n blæste Fanfare paa sit store Taagehoro, Dassavisen pif­ tede i Fingrene, og K r ab b e greb sin Formandsklokke og ringede, ringede, ringede — saa Punch vaagnede. Det var Skrædderen, der kom for at tage Maal. Naar jeg bliver stor. (Frit efter Ch r. R.)

Haar jeg bliver stor, Saa vil jeg selv være Professor, Saa skal mig Be rg ikke holde paa Skjodet, Saa vil jeg ha’e Smør paa Levebrødet, Ha’e Lov at gjøre alt, hvad jeg vil, Og især grise Kirkeh rigtig til. Naar ijeg blivér stor, Saa vii jeg bo, hvor Georg bor, Lige saa tæt vedSpr e e i Berl in, , Saa jeg bestandig kan rode i ’en; Jo, det er sikkert, naår jeg bliver stor, Saa vil jeg være Martyr som min Bro’er. Som Georg? Nei! Næhi Saa vil jeg heller gaa Tange s Vej; Saa kan jeg frit komme op at kjøre Og tjene mangen en dejlig øre Og kjøbe mig Grise selv, om jeg vil, Ja rigtige Grise med1Fløde til. }■ c *, > 4 ■ Til næste Aar Er jeg lige saa stor som min store Bro’er; Saa vil jeg ikke »er hedde den lille, Og saa skal Højre mig ikke drille Og sætte mig lig med de andre Fæ Hos B e r g , eller kalde mig for Æh-Bæh. Til næste Åar Saa vil jeg stikke min storø Bro’er, Saa skal jeg ordenlig knubse hin Ledr e , Saa han aldrig skal være knubset bedre. Siger han «Fritænker» atter, jeg svær, At saa vil jeg slet ikke sværge mer.