S_Punch_1880

410

enske Hus. X '- 'O *

F r a det hed

/-■ ?-< ' v v y - .

..

_

_ _ > ,ti!PL'\ 1 ,-n *U :• •{

; " ' V : c ' . , ,■> ;>v'i *V~

V ^

/ ' ^

\

å

ml

!*. K ' " . -

. ' •:>'!•. Y r ^ ^ ' A ^ c- v

_____

w i^-

.jf''*1

1"^s»

(f i , , v,/" i i S k „ . Q

^ n . i m o r Alma m ater kommer slemt i Vinden, Thi lille EEDUARD er nu bleven stor. Ved Alt, hvad kjært og helligt er, han svor, A t T h e o l o g o s ryge skal af Pinden. Omordnes skal foruden som forinden «Den sorte Skole» ved hans rene Ord. For Æ s t h e t i k e n sørge skal hans Bro’er, Mens B ajer sørger pænt for Plads til Kvinden. Saa kommer Hævnen for den bitre Stund, Da DRACHMANN for tre, fire Aar tilbage sang Med Sorg sin sidste Plat- og Sortfods Klagesang. Men dernæst vil i Akademos’ Lund Som Gartner T ang husvale mildt Hebræerne Med Skyggen der af Livs- og Hjærte-Træerne. villige og fornejede, især m ed sig selv. D et var »Pressen», der stod for A rrangem entet og havde sørget for Maden. D et var den dejligste Spaltefede fra det F e r s l e w s k e E tablissem ent. Fyldte Avisænder m ed opstuvede Neger- haler \& t „piéce de resistance“ . T il D essert fik man grov Konfekt fra P lo u g s Konditori. — Suppen var lid t tynd, men det kom af, at lille H e r m a n n , der havde lovet at lave den paa en Pelsepind, havde ta g e t fejl og p u ttet B o r c h s e n i u s i Gryden, og ham skulde man jo ikke blive fed af. Da man havde spist og drukket hinandens Skaal, foreslog B a je r , at nu skulde man more sig lidt, og pro- ponerede derfor at indlede en D iskussion om F orholdstals- valgmaadens Anvendelighed i den tyrkiske Æ gteskabspoli­ tik, men den Eneste, der felte lidt Interesse herfor var S e c h e r paa „Æ gtem a n ds“ Vegne og H e r m a n n B a n g , der gav sig til a t klappe i sine smaa Hænder og strax spurgte B a j e r , om det var Noget m edSm yrna-Tæ pper og F 1 ej els-Portierer i. H j o r t L o r e n tz e n gav ham im id­ lertid et advarende Blik, hvorfor han strax slog over i sin barnlige Maner og sagde, at ban vilde allerhelst sidde ved et lille Bord og spille Skidtmads om Pebernødder med A x e lo tto . Midt i dette sloges Flejderene op, og H o l­ g e r D r a c h m a n n i Admiralsuniform traadte ind. Nej hvor han lignede Tordenskjold, især paa Svovlstikkerne. Og der var saamæn ogsaa F u t i ham . F ø rst slog han et P ar Arme og et Ben itu paa P e t e r H a n s e n , og der­ efter tilbed han det øvrige Selskab a t slaa Hovedet ned i Maven paa dem , bvis de ikke kunde sige ham , hvor hans norske Bjørn var bleven af? Da han fik at vide, at han var i Amerika paa K unstens Vegne, blev han ferst h elt

K ? " 1 JjjDjaar man har talt og virket ufortrøden, Fra Middagssol stod op, til den gik ned, I T ingets Stenografers Ansigts Sved Og derved pustet Liv i Frihedsgløden, Da kan en Ferie være højst fornøden; Og derfor med en god Samvittighed Vort høje Folketing gjør nu Besked Hos Vælgerfolket og ved Julegrøden. Forladt staar Salen, Pladserne er tomme L ig Diskussionerne, som førtes her, Og E m b e d s m a n d e n s Fadebur o g Lomme. D og ud af denne Tomheds hule Værd Kanske en mere fyldig Stemning kommer op, I Fald den bli’er paa B a n e bragt i T o m m e r up.

Punch drømmer.

iv^VV --

Punch havde været ude at kjøbe Julegaver, Knas til

^

- Store og Smaa, men Altsam- 4g j& 3^ ijS . ¿ipte roen endnu en stor Hemme- XMJw lighed. Og saa var han ble- JåjjnZS ven træt °8 falden * sørgelige

Tanker. «Gud maa vide, om j®g faar Noget til Jul?» tænkte Punch; — «maaske en lille

F i stump Petit af gamle Ber- lingske! Eller mon min gamle Yen H. N. Nye - gaard skulde begaa noget Rimet til roig, saadan som Ge r s on gjorde ved He rma n Bang? Ak ja! Hvad er vi Mennesker? Sligt kan overgaa den Bedste!» Beroliget ved denne trøsterige Tanke læ­ nede Punch sit trætte Hoved til den broderede Trøs­ ter hau ifjor Jul fik sendt fra en auonym Tilbeder­ inde, og snart forkyndte de regelmæssige Aandedrag i Forbindelse med en sagte drønende Lyd, at Ole Lukøje havde fundet Øjeblikket gunstigt til at af­ lægge en lille Yisit. Punch drem te, han var i stort Selskab, rigtig Jule- selskab i den nyoprettede Klnb »Den gjcnsidige B eu n d ­ r in g ». Der sad hele den faste* Stok, alle de gam le kjendte Ansigter, og de var Alle sammen saa glade og saa vel-