S_Punch_1880

407

mærker; Der har det godt; Skjønt hun lider; A f Længsel; Og Ligtorne. Men „det Vidunderlige“ vilde være; Om vi ingen røde Plakater fik ; I otte Dage. Saa vi kunde faa frem ; Hvad vi vilde. Fordi vi gaar nu og spadserer i det røde Hav; A f Plakater. Og er bange fo r at drukne; I Upasselighed. Og jeg véd hvad D i vilde sige, Petersen; Nemlig; Do ska bare lavær aa spækkélerer, Severine, men se etter Sjæfen aa holle Retning aa lavær aa mokke i Ge­ leddet;“ Som D i har let ved, Petersen; Fordi D i har Erfaring og Disciplin. Men jeg ; Ikke en Gang Fø. Og maa ikke Sjælens Bølger komme i Bevægelse naar jeg læser i et Brev: Fra Malle; A t hun skal spille „E va“, paa Skjelskør Teater; Den femtende. Som er krænkende fo r os at vi kommer bagefter; Som tyndt Øl. Og dersom bare Sjæfen kan føre os igjennem dette røde H a v ; Vilde Tilliden vaagne. Og jeg ønsker tidt at han havde En til at vise sig Vejen; Som var kjendt; I Farvandet. Men lille Brandes er jo selv bleven Elev ; Og spiller Komedie, og har optraadt; Som Debutant i Operaen „den Bergtagne“ paa Christiansborgs Folketeater; Og store Brandes sidder nede i Berlin. Saa vi har ingen Andre: End L — O; Og Dasssvisen; Som er Skade; Fordi jeg er bange; A t selv om vi Andre slipper igjennem; Mister vi dog vore Kameler; Og hvordan skal vi saa komme videre? Men D i skal ikke rejse hjem alligevel Petersen ; Fordi D i har ; En Mission; A t udføre . Men D i maa sende R i c h a r d K a u f f m a n n hjem til Sjæfen; For uden ham; Gaar det ikke. Eller ogsaa maa D i se at faa Sardu; A t laane. Og D i kan se det er Alvor ford i jeg har fældet Taarer, Paa P apiret Og Madam Petersen ogsaa; Men det er Snue. Deres hengivne Plejedatter S e v e r i n e A n d r e s e n .

Til Forhenværende Maskinist og Dagbogsmedarbejder, V nuværende Turist P e t e r s e n i Paris. fK jæ re Petersen; ■nrnnim^^w^’Mber jeg ved den enlige Lampe; Som oser; Pennen. Og udøser mine Sorger og Ung­ doms Bekymringer i den aldrende faderlige Vens Hjerte; Nemlig formedelst; som jeg har lært af P r i c e ; at deklamere: „Det gaar tilbage ; Hakonlu A f Ølenschlæger; Fordi D i er borte Petersen. Og Éomandoen gaaet fr a Komandanten , Og Malle Knallerup til Provinserne; Og Dagbogen i Komode­ skuffen; Og Kunstens Sol bag Tordenskyer; Og det Hele istaa; Og Balletten danser; Ikke paa Boser men paa Ruiner; A f fordums Storhed. Og Operaen; Vil jeg ikke tale om. Og jeg siger det rent ud, Petersen, at vi Alle sammen gaar og føler en Trang og ønsker vi kunde gjøre; Noget men hvad? Fordi Ingen kan jo ligge en Alen til Gevæxten og hvad kunde det nytte; Selv om store Jensen kunde. Fordi det vilde være Overflødighed. Og vi gaar og venter paa at det Vidunderlige skal vise sig; Som det ikke vil. Og Etatsraaden viser sig nok en Gang imellem, men det er ikke „det Vidunderlige“. Og en Gang imellem har vi Debutant; Men det er heller ikke „det Vidunderlige “. Og somme Tider har vi fuldt H u s ; Og det er forunderligt, men alligevel ikke „det Vid­ underlige“ ; Nemlig fordi hvor skal Folk gaa hen om Aftenen; Som Deres Ægtemage Madam Petersen be­ i Medens Natten spreder sitStjeme- |slør over den slumrende B y ; Gri -

Falderebet, at „det er Tordenskjold , der slaar ned;“ nu skal vi se, om det ogsaa biir „Tordenskjold, der slaar an!“ S a lo m o n P lig th u g g e r. å an d ern es S p o rv o g n . Romance- Cyclus af M. Gjørup (T op p s Forlag). Hr, Gjørup er kommen godt op at kjøre. Man havde for længe siden vidst, at han havde taget Billetten fra Parnassets Port, hvor han ikke blev lakket ind; men hvilken Billet og hvorhen? Det var en usporlig Gaade. Nu véd man, at det var en aandelig Sporvognsbillet, der har bragt ham nd paa den store, literære Kirkegaard. Her hviler han under et Monument, hvor man ser hans Sangfugl; en Jhpp-Lærke, samt Ind­ skriften: «Da liegt der Gjørup begra- ben «. — Men hver Nat kjører han med andre Kadaverlyrikere frem og tilbage mellem Kirkegaarden og Kjøbenhavn. Levvel og Kjørvel, Hr. K j ø r u p ! En fr a F o r fæ d r e n e s Sporvej.

Versene løber ud og ind som Storskjø- det af Blokken, saa er de dog af den Slags, som jeg og mine Lige kan for- staa. For jeg vil bare sige, at Vers kan jo være gode nok til sit Brug, som Kransekager og til Bedrøvelse, og til Glæde, og i Adresseavisen, men ellers vil jeg helst sejle dem agterud; men disse hersens Drakmands Vers, se, det er ligesom det, de kalder Prosa, bare at Linierne for et Syns Skyld er sat som Vævlingerne i Vantet ovenover hinanden. Naa, og saa er Holger li- saalidt som E de v a r t bange for at stikke en Ed ud, nej, af den Slags er der li- saamange i Bogen, som der er Væggetøj i en Kinafarer. — Se, Holger er nu oase deri forskjellig fra Tordenskjold, at han sloges med Svensken, men Holger slaas helst med sine egne, og paa Esromsø har han nok slået none ordenlige Slag ; og hvis Holger skulde hente Folk til Kongens Taffel, — hvad han jo heldig­ vis inte skal, — saa blev det nok ingen Præst. Han siger for Resten selv paa

skulde da være han, Skamdorf, men hos ham blæser nu Vinden en Streg mere til Venstre, og han har det maaske raed flere Glas i Vagten, end som Holger har. For Resten er der nu ved Drak- mand saadan et Fat og saadan en Tjærelugt, at man skulde tro, hanses Fader var en Begmand og hanses Moder en Troldkjærling. Og derfor ligger Tordenskjold ogsaa lige for ham, for det var rigtig saadan en allerhelvedes Karl som han selv, ogSnydeheld havde de begge to, ogVandet er deres Ele­ ment, den ene slog i Vandet, og den anden digter i Vandet; men Torden­ skjold havde kun den Fejler, at han var beskeden, cg se det lider nu Holger intc af. Og begge to var de jo inte godt set i finere Selskaft, men det brød de dem heller inte om. —• Se, alt det bar jeg nu tænkt paa, naar jeg om Af­ tenen læste « Tor den s k j o l d » højt for Mutter, som er temmelig vidtløftig og i hele sytten Sange; men yndig er han! Det Hele gaar saa gelinde. Og, skjønt