S_Punch_1880

403

Dansk Husflids-Selskabs K a a s t o g * mod R itm e ste r C l a u s s o n * K a a i

Læredreng Hansen begyndte at synge: O, Susanne! men fik en T ilrettevisning og blev m idlertidig exkluderet. Formanden bad ærede Medlemmer at berolige sig. Navnene Loppero og Zioppehvile indeholdt ganske vist en Symbolik — han sagde udtrykkelig ikke Allegori — der forte Tanken ud fra den kvalme byluft til det solblinkende Sund, hvor Sindshvile og Amaliero læstes paa gylden Grund over Baa m angen en gjæstfri Der, en Dør, fra hvilket in tet nødlidende Sm aakreatur vilde blive vist Vintervejen videre ud ad Strandvejen, men Navnet var ikke om fattende nok. D et var kun, om han saa m aa sige, det lette Kavalleri, der faldt ind under dette Navn, og en saa speciel Beteg­ nelse af Stiftelsen vilde let senere fremkalde beklagelige R ivninger mellem de sorte Husarer og de andre Vaaben- arter. Skytterne i den g r a a Mundering vilde naturligvis nødig vige for de sm aa Sorte. Han vilde synes bedre om et andet Navn. Bybud Mortensen foreslog a t kalde Stiftelsen « F lu e - s k a b é t" . N aar man først gik med et Skab, tik man snart F luer a t se, saa det var slet ikke upassende og m eget anstændigt, og Flueskabet var desuden et Navn, som en­ hver Husmoder vilde vide at skjønne paa. Formanden fandt ogsaa Flueskabet for specielt. Der var indkommet flere Forslag til ham. D et foresloges at kalde Stiftelsen Smaakravlenborg eller Smaadyrehaven eller Væggely. En havde foreslaaet ganske sim pelt at kalde den A r k e n , men dette Navn kolliderede dels med den store Dyreforenings berettigede Fordringer, dels m aatte man erindre, a t der i Arken fandtes en Charn, og alene dette Navn havde noget Rædselsindgydende for de Smaa- folk, der netop her skulde søge et fredeligt Asyl. Han vilde selv foreslaa a t kalde Stiftelsen Krybily. D ette kunde nem lig have en dobbelt Betydning, der baade pegede hen paa det for Smaadyrene nødvendige i altid snarest m uligt at unddrage sig Ulfenlighedeus Sollys, dels var en Betegnelse af den A rt Smaaskabninger, der her levede • i Ly* for Verdens kolde Storme. Han foreslog altsaa Krybily. — Krybily vedtoges enstemm ig. Formanden vilde derefter sætte den kunstneriske Ud­ smykning under Debat. F ra det forhenværende nu ned­ lagte Loppetheater paa Vesterbro havde man ved den paa gam le Trommesal i Oktober Maaued afholdte Kunstnér- avktion erhvervet et Bagtæppe, nogle Soffiter og Sætstyk­ ker sam t et P ar Kulisser, alt henhørende til Stuedekora­ tionen i det bekjendte Sensationsstykke •Loppemordet i Springgade •. Hermed havde man tænkt at udstyre det Indvendige (Bifald). Hvad det Ydre angik m aatte man naturligvis over Døren have en Frise enten i Basrelief eller H autrelief og dersom — Sporvognskusk Ludvigsen vilde bede Form anden, om han ikke i al Venskabelighed vilde gjøre ham den Villig­ hed at fordufte. (Larm .) Ja, det var nu lige godt, men nu havde han siddet nede i Beverdingen med sine egue Tan­ ker og fem af Jochum sens Bajere og de var alle sammen, baade Bajerne og Tankerne bievne enige om, at Formanden var ikke Andet end en simpel Snude. (Larm, Formanden ringer.) Ja det var lige meget, men hvis Form anden talte om kunstneriske Udsmykninger, saa skulde han bare tage sig iagt for, at han, Ludvigsen, ikke paatog sig Form an, dens egen kunstneriske Udsmykning og lavede ham til en hel Juleudstilling med Pukkelblaat og Nyserødt, og enten han vilde have det med H aatræ lief eller med Barrælief, det kom ham ud paa E t, han skulde nok give den Vind­ bøjtel Relief, skulde han, og (Larm, Form anden ringer, voxende Larm ,) han vilde bare opfordre Form anden til at •træde af« og komme lidt udenfor. Formanden udsatte Generalforsamlingen.

A k , han er ej mere, han gik ud som en Praas. Vort Husflids-Selskab sørger ved hans Rester. Hvorfra skal det vel faa sig en anden Clausson-Kaas? I Husflid som i Rit han var en Mester. Bestyrelsen takke saa mange Gange vi, Den for Personalia allerhelst er fri, Men gav os dog Stoffet til et Clauson-Ctøtø$eri Om Kaas og de Lande, han gjæster. H r. Kaas skulde skrive deres Husflids-Avis I Rosenvænget hjemme i sin Villa, Den Husflid ham kjeded, han vilde til Paris For at studere Caaseri de Lillas. T il dobbelt Pris Billetten han tog, og det med II, Til Pilekulturen han foer som en Pil, D en Pilegrimsrejse var regnet ud saa snild, Men saa Bestyrelsen den sagde: •Pili a’ 1 » Bestyrelsen kun svared paa hans Udflugter:»Vaas! Det nytter Dig aldeles ej, Du snakker; Du bilder Dig nok ind, Du er Salomon de Kaas? Men Dampen Du opfandt ej, din Prakkerl For os maa Du gjerne til Paris sætte Kaas, Hos Rejersenske Fond sagtens Pengene faas, For Frem tiden siger vi: Kaasbevare os, For nu er vi vrede som Kaasakker!»

Haabløse Slægter eller

— H ar De denne, ja, hvad er det den hedder? — «Haabløse SlægteF?» — Ja, saadan tro r jeg det var. — Jo, skal vi sende den? — Nej, T akl Lad mig faa den med — jeg er bange for min Kone skulde se den, og det kan dog ikke gaa an.

— H ar De ikke den nylig ud­ komne — ja, nu har jeg glem t N avnet? — «Haabløse Slægter?» — Ja, det var vist saadan, den bed. — Jo, skal vi sende den? — Nej, paa ingen Maade! Min Mand maa ikke Be den, —- det skal være en Overra­ skelse for ham paa Juletræ et.