S_Punch_1880

402

Folketinget med sin suveræne Myndighed bør hjælpe pa.a de pæne Venstremænd, som her sig har beflittet Paa at slaa sig sammen rent med — Rent med radikal Intelligens. Disse vor Kommunes Elementer Paa en kommunistisk Løsning venter, Der ved Magistratens Skovudvisning Gi’er dem fri Entré til P'ælles — Fællesorganistisk Virksomhed.

E n R e f o r m ,

# *

o

m ,

( m l

/ f e f

Mester G e r t , som valgt er hist i O dde r, Sa’e jo selv, at A lt gaar her med Lodder, Magistraten styres her af Bladene, Venstre ingen Fingre faar i — Faar i Klemme bragt ved skarp Kontrol. Nej, hvis Venstre blot faar Bugt med «Ringen» Og faar Haand i Hanke her med Tingen, Styres Kassen, skjærmet mod Skavanker, L i’e saa godt, som Venstres Folke — Venstres Folketing det kunde gjort Derfor Venstre føre vil til Sejer Lov om «.Valg ved Forholdstal» af B A JE R , Som beskytter altid de fortrykte Og bør derfor nævnes blandt For — Forholdstalsmænd for den gode Sag. lemmer, der kunde ønske, at Sm aadyrehjemm et erholdt en til dets Ojemed svarende kunstnerisk Udsmykning at frem ­ sætte deres Tanker i den R etning. D et vilde være ham kjært, om han kunde følge de givne Vink, Han vilde først sæ tte Navnet under Debat. Sporvognskusk Lu dvigsen bred sig ikke en Døjt om Navnet. Han havde haft en Hoppe med Spat en Gang og den hed Adolfine, og skjøndt den hed det, havde den Spat alligevel og saa blev den solgt og kom til en Vognmand, 0£ han døbte den om og kaldte den Zu lejm a, men Spat havde den, enten den hed Adolfine eller Zulejma, og til- sidst gik den i en H esteslagter og blev lavet til Oxekjød, men enten de kaldte den fransk Bøf øller de kaldte den engelsk Bøf, lige sejg var den, for det er ikke Navnet det kommer an paa men G ehaltet og det Indvendige, som nu for Exempel han hed selv Ludvigsen og havde hans Fader kaldt ham Ferdinand, saa havde han h ed t Ferdinand L ud­ vigsen, men ban bed nu Christian, men selv om han nu 6atte sig ind i og tænkte sig, at han hed Ferdinand L ud­ vigsen, var det dog slet ikke sagt derfor, a t han var bleven en stor Mand, men kunde lige godt være bleven Sporvogns- kusk alligevel, og derfor havde det ikke Noget a t sige med Navnet, og nu vilde han gaa nedenunder og drikke en Spids, saa kunde de døbe Barnet for ham , hvad de vilde. Våskerkone Madam Jen sen foreslog Loppero og Loppe­ hvile — det var der Allegori ved. Fiskerkone Madam M ikkelsen kunde rigtignok ikke begribe, at Madam Jensen vilde komme stikkende med sine Lopper her, men det var sagtens fordi en saadan F ersk­ vandsm adam , der aldrig havde lu g tet Tang eller været udenfor sin egen Sæbebalje slet ikke v idste, at der var andre Dyr til i Historien end dem, hun omgikkes med, og aldrig havde set saa m eget som en Blødkrabbe i sine liv­ fedte Dage. Og hun vilde bare sige til den Stivelse­ krukke (Formanden ringer), at hvis hun m ente noget for­ nærmeligt med det Ord «Allegori», skulde hun faa sine Ører vaskede og gratis Strygning oven i Kjobet bag efter.

fo lk e tin g e t aabned’ atter Dørene For en Diskussion, særdeles rørende Om et Forslag, som alene komme Kan fra Venstrehjerner, der er — Der er fyldt af Sans for Folkets Ret. Sagen er: i Kjøbenhavns Kommune La’er en Venstregruppe sig til Syne, Og for samme L a r s e n slaar paa Trommen, Thi han har jo været selv i — Selv i Mindretal til denne Stund. Foreningen til Smaadyrenes Beskyttelse . holdt forleden extraordinær Gene- ^ j/f# ralforsam ling. ■ i j L ' f ' f - Form anden, Kammerjæger 0 1 - sen havde samm enkaidt dette Wede for a t gjere de ærede Med- ti 2 ~ 1 lemmer den glædelige Meddelelse, at det efter store Anstrængelser ^T ...-y _ . j i g " J var lukkedes Foreningen at er- hverve sig sit eget Hus. For- eningen var ikke længer hjemlos, skulde ikke som de elendige Smaaskabninger, over hvem den strakte sin beskyttende Haand for at frelse dem fra Sam fundets blodtørstige Efterstræbelser, flakke husvild om fra Sted til Sted. Nu kunde man sæ tte Foden under eget Bord. N aar han sagde «Hus*, var det vel for ovrigt at tage Munden lidt vel fuld, han vilde derfor rette det til den m indre velklingende, men mere korrekte Betegnelse, • egen Lejlighed», thi det var ikke noget helt Hus, For­ eningen havde faaet, men derimod et Kvistværelse, der tid ­ ligere havde været benyttet som Pulterkamm er og til at leje ud til honnette Mandspersoner. Man havde derfor og- saa set sig nodsaget til at beholde nogle Sm aadyr, der havde boet der saa længe, at de havde opnaaet Aldershævd paa Lejeretten, og disse bode der nu paa Aftægt, men de vare ikke forvænte og lode sig nøje med et gamm elt Sengested, i hvilket de havde opslaaet deres Pavluner og fra hvilket de havde ladet sig forlyde med, at de ikke en Gang ved persisk Insektpulver vilde lade sig fordrive. Lejlig­ heden tilhørte Marsjandiserenke, Madam Kisberg, og hun havde som en ædeltænkende Danekvinde i B etragtning af d et smukke Formaai overladt Foreningen denne Lejlighed for den billige Pris af 60 Kroner halvaarlig. Det frem­ tidige Smaadyrehjem laa paa Gammelment. Han vilde nu spørge ærede Medlemmer, om det frem tidige Navn, de øn­ skede at give denne Stiftelse, sam t tillige bede ærede Med- w