S_Punch_1880

287

Semiternes Klagesang.

Vi ere sorte, men dog yndige, du Jerusalems Datter; se ikke paa os, at vi ere sorte, thi vore Løg ere hvide. Vi vare somFaraos fedeKøer, der stege op af Nilflodens Dynd, og vi bleve opslugte af en af demagre, og se, den blev ved at være lige mager, men vi bleve federe. — Nu drog hun bort til fremmede Lande! Sarah har forladt os, og vi sidde her som faldne Laza-Russer, der ere udkastede af Abrahams Skjød! Sarah! Derfor ere voreØjne formørkede, og vort Hjerte sygt. Vore Øjne rinde som Vandbække, over vort Folks nes store og gode Handlinger. Der de vare i Arabiens ørkener langt borte fra Læderstræde og Iaarbæk, se, da faldt Manna ned til dem fra Himmelen. — Vel haver vi mistet Sarons Rose, menDanmarks Blommer ville erstatte os Tabet firefold. — Thi paa Gader og Stræder stande allerede Sælge- konerne med deres Vogne, og de raabe med Blommer til treØre SnesenogmedDass-Aviser til tre øre Stykket. Og de have viselig betænkt forud, at disse toTing bør være tilsammenføjede øg kunne ikke adskilles. Og FolkenesMangfoldighed komme fra øst og fra Vest og kjøbe Blommerne og fortære demligesomusyrede Brød. Og i deres Mund ere desøde somHonning, men i deres Liv volde de Smerter. Derfor føle de sig hendrague til Dass-Avisen, og de kjøbslaa om den og bære den ind i deres Allerhel­ ligste, og se, de føle sig snart trøstede og lettede i deres Indre. Og vi vide, at alle Ting tjener os til bedste, og at alle Kneb gjælde — ogsaa dem i Maven. Selab. Datters Bortgang. Dog Israel, lader os trøsteos og ihukomme Fædre­

1 j ed Trinitatis Kirke, der sad vi V oggræd, thi vi komSarah ihu. **aa Knagerne i Teatret

‘ ‘ ' •# ^»ngte vi vore Hatte, og Hed- ympningerne sagde: Syng os en ^K Z fS lH E vC ^ JfeZ io n s Sang, syng om Ju-Dass- - Avisen. Hvor kunne vi synge, naarJerusalems Datter ikke mere er iblandt os! Thi se, Israels Perle er borte! Hun er bortgangen og kommer ikke mere tilbage. Vi ere som Raa-Bukke i Ørkenen, der have løbet Hornene af sig; vort Hoveds Krone er affalden, og nu have vi kun Ørene tilbage. Ligesom vore Fædre i Ørkenen længtes efter Ægyptens Kjødgryder, saaledes sidde vi nu her og længes efter Spalteføde. Sarah! Sarah! Hvor kunne vi istemme Glædessange, naar Rosen fra Saron er gaaet ud for vort Aasyn, ud af Stadens Porte! Sarah, Sarah! forglemme vi dig, da forglemme vore Abonnenter os, og Dass-Avisens Træsnit omskæres efter deres Text og vorde Rendestentryk alle til Hobe. Sarah! Sarah! din Hals er somElfenbens-Taarnet, dine Øjne ere Fiskedamme i Boulogne-Skoven; dinNæse er som Libanons Taarn, der skuer ud mod Damaskus. Dit Hoved paa dig er somKarmel, og Haaret paa dit Hoved er som Purpur, alle vore smaa Sorte ere fængslede i Lokkerne. Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er Sal­ velse, der udgydes af os, derfor elske vi dig. Drag os, efter dig ville vi løbe, vi ville raabe Hep, Hep!*} efter dine Heste, og vi ville raabe Abrek foran din Vogn. *) Rettelse, læs H yp! Hyp!

En teovers b leen Bukæt te Sara Bernhardt fra

Som Du vel sagtens ka begrive, Va min Begajstrings-Kæfert slem. Tænk bare, jæ ku staa i stive Tre Timer udenfor dit Hjæm Aa glo op te dit Vindeverre: At raave »Vive ! • a Hjærtens Løst Aa dangie hen te Dangleterre, Va min aa Dassavisens Trøst. Din Konst jæ højt takserer, trods jæ Saa inte mindste Spor a den. Jæ følgte inte Dai i Drosje, Hvor Dassavisen kørte hen. Men a;rli jæ betror Daj Kære, I Øjnene stak di Daj Blaar Ve Hamiets Gravsted, som maa være Køft paa en to-tre-tusend Aar. Nu ae de vores Haab, Du trækker Her hjæm te Sommer, for Du ser, Dit Ry helt fra Sangt Bernhardt rækker Aa te Antonistræde ner. Men sku de hændes, de ku stikke Dai, Sara, a sla »Kontra», — 0! Saa ve a Sorg Nasjonen drikke Saj kontra-plakatfuld, ka Du tro.

Taksigelse. Alle og Enhver, saavel tra Ud­ land som fra Indland, som vare tilStede ved vor elskede Ham­ let s Grav, modtage vor hjerte­ ligste Tak. Især takkes Hr. Stifts­ provst F a l l e s e n ved det kon- gel i geKape l for den ved Gra­ ven holdte tørsterige Tale, saa- velsom Skibspræsten, Hr. Pastor T lE T G E N ved Marmorki rken for de ved Messen udbragte Ord; i lige Maade bringe vi vor Tak til Hr. B a l d u i n D a h l og øv­ rige Mus ic i for den ved Gra­ ven blæste Marseillaise, som og- saa til det forenede Damp­ skibsselskabs Aktionærer , der bekostede Hedenfarten, og til Hr. Ridder M A G N U S for det anbragte Jemkors. Mar ienl yst ,d. 25 -Avg. 1880 . Hans Efterladte.

Søren Pipperop. 0 Sara 1 Den, der ker n** Stude, Han kommer osse mæ en Gang. Derfor ska fra mit Hjærte tude Din Pris i dennehersens Sang. 1 Konsten ha saa stor aa stærk en Gevæxt som Dai der inte væt, Aa mæ Begajstring op te Kværken Du ha vos Alle fyldt kumplæt.