S_Punch_1880

286

En polsk Moder. (Frit efter A arestr UP).

Ja Fischers Lov, min Herre, Er svøbt i disse Schawler, Og her med Tang, hans Damon, Du nu paa Gaden taler. Jeg bar den søde Byrde, Da Fischer, — Barnets Fader ■ Med Provisoriets Bomber Skjød Hul i Venstres Plader. Og den blev født den Time, Da Universitetet Han narred’, ogHøjskolen I Soer kom paa Tapetet. Se hist de røde Mure, Som kaldes Cancelliet, Der sidder Ministeriet; Men Fischer er ej i ’et. I Morgen, naar det dages, Han Taburetten rømmer, Og Hr. Scavenius griber Med Iver Magtens Tømmer. Men før han viger Pladsen, Jeg vil derop mig liste; Fischer skal se sin Pode For første Gang og sidste. Han ser os, ja han han ser osl Han ud af Vinduet svinger Til Tegn sin Portefeuille; — O at jeg havde Vinger!

Og har jeg ikke Dolken! Og har jeg ej Pistolen! Men nej! Vi to vil kæmpe Endnu en Kamp for Polen. En Kamp for alt det Polske, Dets Kigsdag og dets Kvinder, For Polens Skik, der aldrig Om tKirkebøger« minder. Kom, giv mig Loven Zahle! Tag Svøbet af den! Skynd Dig! — O hvor dens lille Hoved I Solen skinner yndig! Se her Din Lov, o Fischer, Som jeg har født med Smerte, Hør hvad Din Tang nu beder, Hvis Hjerte snart skal briste, Kast Dine Øjne paa den, For første Gang og sidste. Kast Dine øjne paa den Med Kraften og med Evnen, Som Hadet kun kan give, Og vie os ind til — Hævnen!» — Med disse Ord gav Jeppe Til Zahle Loven atter, Kun fra Dagbladet hørtes En raa barbarisk Latter. En Arving til Dit ædle Følsomme Folke-Hjerte!

Hvorhen Du gjæve Jeppe? Se Tingets Dør er lukket, Med Støvets lysgraa Tæppe Din Plads er alt betrukket. Og under Lærerhatten Saa dyb en Alvor skues, Som vilde Du ved Smilet — Var det paa Læben — blues! Hvad trykker Pastor Zah1e, Som følger Dig, til Barmen? Hvad for en kostbar Byrde I Om-Svøb klædt, paa Armen? «Vor Skolelov Du skuer; Ja Fischers Lov, den spæde,

Som han i mine Arme Undfangede med Glæde.

A s t r o n o m i e n dyr­ S a r a h , var meget lysende, Halen var derimod sammensat af Taagestjerner. Dog kunde man en Gang imellem se Dassavisen i Halen paa Sarah, nemlig naar det var Maane- skin paa Kongens Nytorv. Ellers ser man ingen Ting paa Kongens Nytorv, fordi det 6aa er Gasbelysning. Af andre Himmellegemer mærkes Maanen, hvor en Del af deD danske Adel har sine Familiegodser. Hen siges ogsaa af nogle ældre astr nomiske Avtoriteter egenlig at være en grøn Ost, men da L u d v i g A a g a a r d aldrig har averteret Noget herom, er det maaske et Eventyrdigt (Se herom: •Vesten for Solen og Maanen for Osten» af H o l g e r D r a c hma n n ) . 2. T h e o l o g i e n er et meget lønnende Studium, baade for dem, der har Kald, og for dem, der haaber at faa Kald eller i al Fald Kaldelse, i en ung Alder og med Udsigt til godt Avancement, i hvilken Henseende det dog ber bemærkes, at Tiderne skifte, og Ministrene skifte ogsaa (se herom: Skifteretten og Kaldsretten). 3. M e d i c i n e n inddeles i Tbeori og Praxis. Praxis er den vigtigste for Medicinerne. God Praxis bestaar i at kjere om i lukket Vogn med brune Heste for og en sat Gentleman med GraVerfysiognomi paa Bukken. Det er imidlertid Medicinerne, der ere Samfundets bedste Støtter, idet de stive det af med Jernpiller i Tusindevis. Nogle Læger forsøde deres Patienters Lidelser med smaa Suk­ kerkugler og gribe derved Konditorne ind i Næringen. Disse Læger ere imidlertid selv fine Konditore og vide godt, at Folk nok holder af den Konfekt. Deres Kugler ere i Almindelighed ikke øjeblikkelig dræbende og ikke saa farlige som Kanonkugler. Lægerne føre i deres Vaaben en Sprøjte, Homøopaterne en Sukkerkuglesprøjte. Fra Lægerne kunde vi passende gaa til Begravelsesvæsenet. (Se herom en anden Gang.) (Fortsættes.)

Statiatiak-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark i 1880 . (Fortsat.) Videnskaberne. 1.

kes meget stærkt i Danmark. De bedste Stjernekort paa Haanden har Berlingske A vis,, hvis Spaadomme med Hensyn til aarlige og extraor- dinæreStjerneskud slaar til lige saa godt som Almanakkens (se herom: Astronomisk Oversigt). Stjernevidenskaben bliver i det

Hele mere og mere populær. Saaledes opdagede man for nogen T idsidenen Stjerne,der hedder »Vega» og kom fra Polarkredsen. Den menige Mand blev strax herover saa glad, at han bestilte sig en Toddy med dobbelt Vega, og ved Hjælp heraf lykkedes det snart at komme paa Polhøjde med den store Bjørn, der findes paa SO Graders nordlig Længde, 27 Graders Bredde og 8 Grader Spendrup. Somme fik jo ogsaa paa Planeten ved samme Lejlighed, og da Vega som bekjendt sidder i Lyren, fulgte der en ganske nmaadelig Mængde Lyrik i Kjobet. E r s 1ev fik alligevel ikke nogen Stjerne. Vega er altsaa en Planet, men der haves ogsaa Fixstjerner, som egenlig ere Sole og give Solopartier, for Exemp el: Fru K e ll e r, der er meget fix, og F i s c h e r , der baade er fix og færdig. Kometer komme en Gang imellem. Den sidste Komet, her har Yæret set, var en af de aller­ største og med en lang Hale; Stjernen selv, som kaldtes