S_Punch_1880

279

færd. For at fejre mig bave de i denné Tid aflagt deres sædvanlige Klædedragt, Bjernehuder og Sælskindskapper og gaa omkring og fryse i evropæisk Klædedragt. — Her er meget koldt nemlig. Opholdet. Le Danem ark er et underligt Land. Politiet — les gendarmes — holder Opsigt med enhver Fremmed. Hele den ferste Dag og Natten med kjerte der en Drosche efter mig paa Oaden, og et Par Herrer fulgte tæt efter mig, hvor jeg gik og stod. Det var meget uhyggeligt. — Fik senere at vide, at det ikke var Politi, men le Dassavis. Tant m ieuxl — Theatret — meget net lille Bygning. — Udenfor to Statuer forestillende Danmarks største drama­ tiske Forfattere, Monsieur R i c h a r d K a u f m a n n og Monsieur R u d o l s m i t t . Kunstneren har ikke truffet Hr. Kauft'mann — jeg har set ham i Paris. — Paa Siden et Skur. — Ved ikke, hvad det skal forestille. — Grand sticcesl — Hele Copenhague jubler under mine Vinduer om Aftenen. — Fest af danske Skuespillere og Journa­ lister — Saa Danmarks sterste Farceur Monsieur F a l k - ma nn — lod mig en Del præsentere: Monsieur Caen, un trés beau monsieur, blev sagt mig at være den mest fremragende Journalist. Jeg glæder mig til at mede ham i Amerika, han har været der fer. Det var Monsieur A x e l o t t , der fortalte mig det. Monsieur A x e l o t t de L —O er selv grand comedien — vistnok i Heltefaget. Le baron pru ssien syntes dog ikke om min Skaal for l<* France entiére, — Ham derom! — vilde gjerne have hjulpet paa le pauvre baron, han er jo dog oprindelig af vores Nation, men il est impossible. Monsieur F a l l e s e n kaldes almindeligvis le Commandant — Tres charmant le Commandant ! — Besøgte p a r la comp laisance et le Dampyacht de M sr. T i e t g e n , un petit Ilothschiid danois «Hamlets Grav*. Den ligger ikke, som jeg trode, i Danmark, men tæt ved i Helsingør — udtales Helsenor. — L e g r a n d poéte helseneurien, Monsieur He rma n b a n g , var destoværre bortrejst. — Derimod sfia jeg hans Slot, der kaldes « Marienlyst* — Nu har jeg set Alting. — Adieu Copenhague! A dieuD assavis! Adieu mon Fallesen! Overlampepudseréns Dagbog, T i r s d a g e n d e n 17. A v g u s t , Adriane Lekuvrør af S a r a b e r n ar. Da vi kom op om Aftenen bagefter; Siger P etersen; Hør Mutter, de ka ikke hjælpe; Nemli me a la Severine faste aa sulte Køddet a Ribbenerne pø om pø ligesom den amerikanske Dogter, nemli begrunnet i a de er inte Maverheden, der geret ud; Ailievel! Fordi om Severine aa vi Allesammen sultede vos aa aldri nød verken, je vel sie for Ægsæmpel en lille Speiesild nu aa da, saa vi maatte binne vores Knoggeler sammen me Seilgarnsenner a Mangel paa Muskelatur, saa ku de ikke nette Noet, for vi blier inte Sarabernar a de, saa vi ka liesaa strås gie di Sarabernarrestreier i Retning a Redok- sjon a Spissesædlen op; men la vos nu faa et regederligt Foer aa et Glas Kvægendes tel a dregge Sjæfens aa den ndødelie Kaanstnerindes Skaal, begrunnet i, a hon er im­ manent, aa ves Noen sier Noet Annet i Rætning aa Didrægsjon ar a hon ikke er det allerimmanenteste Sjæni, der har vaaren paa vores Brædder, ska Vedkommende bare ifå vær a spise sia Næse paa, a Vedkommende skulde blie

engsat tel Onneversalarving i m it Tæstament; Naar je gør det. Aa skriv saa i Dagbogen, Severine, a saadan en Aitemug har Du ikke oplevet; Som jeg gør; aa opgiver det Resiterende; Fordi jeg er ikke fransk og ikke Geni, men boller mig til Dandsen; Som vi har Ære af; Selv i Paris. Og Adriane Lekuvrør er en Tragedie; Liesom OhSenslægers; Men mere indviklet. I første Agt har vi først Madam Thea. Som var stadselig og svær. Og man kunde se, hun hele sit Liv havde levet som en Prindsesse; ÅfBoulliong, Og hun var sammen med en gudelig Mand; Som hed Djedonnæ og var ikke videre velærværdig. Saa han har vist aldrig været Sognepræst; Men saa mer ud som Kateket Og Madam Thea skriftede saa for Kateketen og han lovede han skulde se; Hvad han kunde gjøre. Og derpaa kom Prindsen; Af JBoullion, der var Idiot. Og Madam Gaavæk, der var i den orientalske Rundbuestil. Hvorpaa de snakkede om et Skrin og om Hr. Træng Der lige var sluppet ud af Saxen; Han havde været i ovre; i Kurland. Og ligesom de talte kommer Hr. Træng; Og snakkede hurtigt. Saa det var nok det, som de kalder et Hurtigtræng. Og jeg syntes egentlig bedre om Abrahams; Naar jeg 6ka! være ærlig; Men som jeg ikke maa for Petersen; Og det var første Agt. Og i andet Agt gik Tæppet for tidlig op, saa Sarabernar var ikke færdig og de løb omkring og snakkede, og Djedonnæ, der nok var ansat som Præst ved Theatrets Kapel, rendte rundt og fortalte Historier. Men saa kom Sarabernar. Og saa ved jeg slet ikke, hvad der blev af Alle de Andre og hvordan det gik og hvem der fik hvem; Uden at Prindsessen fik en ordentlig Overhaling og Adriane fik Gift; og jeg fik Taarer i øinene og rød Næse og vaadt Lommetørklæde; Og Sarabernar fik Klap og Buketter og Fremkaldelser og Folk efter hendes Vogn ude paa Kongens Nytorv. Og da jeg saa mig om i Huset; Sad jeg ganske alene; Og tudede endnu. Men vi fik da en Opreisning. Nemlig a Etas- raaden fik ogsaa Klap; Da han kom ind paa Scenen eft«r tredie Ågt; Liesom Theaterkatten; Pleier. O n s d a g den 18. A v g u s t F ru Fru, Som jeg har set paa Kasino før; Hvib det er det samme; Som Malle Knallerup siger; men jeg er ikke vis paa det; Fordi det var alligevel helt anderledes; Og Sarabernar er guddom­ melig; men vi kunde ikke have hende i Længden. Fordi hun blev for dyr med Rekvisiterne; Og masede en Sofa­ pude i tredie Agt og rev Kniplinger itu; saa Madam Petersen bar gaaet og græmmet sig hele Dagen derover. Og Gud ved, hvad alle Balkougjederne har tænkt; Som saa derpaa; Fordi De ved da, hvad saadan Noget koster; Og de gav sig ogsaa ved Synet. Men hvad jeg synes om Sarabernar er; At bun er et Geni; Men mangler Disciplin; Saa min salig Fader vilde vende sig tre Gange rundt i sin Grav; Naar han saa, hvor lidt Respekt hun har for vores kongelig danske Scene; Og Gud ved, om de ikke gav hende paa Hovedet oppe i Kongelogen derfor. Bag­ efter; Nemlig at hun slaar med Dørene og dunker i Bor­ dene og kaster Stolene hulter til bulter; Ligesom hun var i sin egen Dagligstue; Naar hun spiller; Som vore er for pæne og dannede til. Men de er ogsaa kongelig danske og hun; Fra en Republik; Hvor det gaar mere gemytlig til. Saa det vil jeg da haabe Vore ikke tager op efter hende; Og jeg vil ogsaa haabe de ikke tager noget op efter Madam Gaavæk. Fordi det var Skade. Og jeg vil slutte Dagbogen med at sige det Samme om Sarabernar; Som Dagbladet-, nemlig at hun har; Et rigt facetteret Talent; Som er et smukt Adjektiv; Og ualmindeligt. Og om de Andre vil jeg sige; At jeg holder mere af Sjæfens Debutanter; Og selv af Carl I’rice; Fordi han er dog manerlig; Sommetider. Men om Sjæfen selv vil jeg sige; At han har vist sig som en Knop; I Sommer.