S_Punch_1880

278

Sa rah ! /[A

Sod han var, som Demerara- -Sukker kjøbt i Aagaards Bod; Glad jeg gav paa Stand for Sarah Baade Liv og Blod! Tom staar Salen — Ingen Sarah Paa Plakaten — Ingen Ting! Maaske «Vaarluft» eller «Phara- -os» famøse «Ring». Strøm da Taarer! Flyd saa Para- -plyen bliver vaad dera’. Mine Tanker gaa med Sarah Til Amerika. Mørk i Hn jeg er som «Lara», Byronsk stemt, min Sjæl er træt Sorgen er saa tung — ja Sarah! Li’e saa tung, som Du ør let.

Rind min Taare tung og klar a’ Mine svulne Øjelaag! Fjernt fra Danmark flyver Sarah Paa sit Sejerstog. Ensom, øde, som Sahara, Solstegt ligger Kjøbenhavo: Thi Oasen, det var Sarah, Skjønne, stolte Navn! Kunstens straalande Tiara Smykked hendes gyldne Lok. Fire Gange saa jeg Sarah — Ak, men langtfra nok! Jeg bli’er snart en Dromedar a' Lutter Sorg og Kjedsomhed; Thi af Alt, foruden Sarah, Er jeg led og kjed.

kan kan sagtens gjøre Nar as Suk og Sorg og Taarers Strøm; Ak, men borte, væk er Sarah, Borte — som en Drøm!

«Sarah!» rumlede det igjen dybt nede i hans Mellemgulv, og med en stor Haandbevægelse tilkjendegav han Punch, at Åvdiensen var til Ende. Da Punch drejede om Hjørnet, saa hanendnu i den aabne Bu­ tiksdør Mogensens statelige Skikkelse ufravendt stir­ rende i Retningen af Kongens Nytorv. Efter at have lukket Døren til sit Studerekammer og for en Sikkerheds Skyld hængt sin Slaabrok for Nøglehullet aabnede Punch med af nervøs Ophidselse dirrende Hænder Papiret. Hans Haab havde ikke skuffet ham: Hvor havde dog Mogensen erobret denne kostelige Skat? Var den funden paa Kongens Nytorv eller var den tabt udenfor Dassavisens Kantor? Dog nej! Dér gaaer Intet tabt. Og allermindst saadan en Fangst. Paa Papiret stod der: dntfttttion» de SopmAckjh* p a r SamA «6.................... Derpaa fulgte en Del Notitser paa Fransk; men da Punch har en Del udenbys Abonnenter, der jo ikke i denne Tid har gjennemgaaet det samme glim­ rende Kursus i Fransk, som Hovedstadens Beboere, ser Punch sig foranlediget til for disses Skyld at over­ sætte Notitserne paa Dansk, idet han dog for ikke helt at tage Buketten bort — og Punch vilde nødig røve Sarah hendes Buket — gjengiver enkelte Brudstykker paa Fransk. Notitserne lød saaledes: Ankomsten. Festlig Modtagelse! L e chambellanl — Repræsen­ tanter for Beanmonden, saasora Monsieur Loudovic Aa- gard, trés charmant, — Monsieur Watt-, — Le plus grand comédien danois, Monsieur B r u n , trés grand en v e r i t é ! — Andre danske Skuespillere men knap saa store. — Le fam eu x Correspondent de Figaro, M sr. F r o s t , komplet Gentleman ligesom Redaktøren af det vigtigste danske Blad, Monsieur Passepartout — Bladet hedder le »Dagsavis,» men udtales paa Dansk le D assavis. — To hundrede tusinde Mennesker raabe: « Vive Sarah B ernhardtl Les gam ins raabe: ÆhHurræh, hvilket betyder det Samme paa Dansk. De Danske ere et høfligt Folke

Hvad der laa om Smørret.

logensen stod i Bu­ tiksdøren. Han saa angreben ud. Solens Pile havde strejfet hans Næseryg og pilletForskalningenaf samme, samt tatoveret hans Pande med rødbrune Fregner af Størrelse som en Ti-øre. Ikke desto mindre stod

I L I Mogensen med hele den Dødsforagt, der altid har været et Særkjende for det nordiske Vikingeblod, midt i den stegende Sol og lod sit Blik glide ud i det Fjerne, medens et Udtryk af yderlig Haabløshed dirrede i Fedtet, der laa i svul­ mende Puder over hans stærktbyggede Kjæveben. Han stirredo aandsfraværende paa Punch og strakte Haanden ud efter enDunk Anchiovis, medens der bob­ lede et Suk op gjennem hans kjødfulde Halsre­ gioner. * Sarah!» mumlede han — «Sarah!» Derpaa satte han Anchiovisdunken med et Kladsk ned i Hovedet paa en røget Mattjes-Sild, der i længere Tid havde betragtet ham med et forbavset Udtryk i sine tommeØjenhuler, strøg sig med Bagen af Haacden over Panden, lagde derpaa med en næsten tænksom Mine Fingeren paa Manden, tog Punch ved Armen og førte ham som en rigtig dreven gammel Theater- sammeusYoren hen i Butikens dunkleste Krog under et Knippe Bergfisk, der som stumme Vidner hang ned fra Loftet og vendte deres døveste Øre til. Her vejede han et Pand frisk duftende Græssmør af til Punch. Denne Gang dokkede han dog ikke ned i den sædvan­ lige Papirsskuffe, men fremtog forsigtig af sin lille skrutryggede Pult et sammenfoldet, rosenrødt, duftende Stykke Papir, paa hvilket Punch skimtede nogle af en Damehaand henkastede Linier. Han svøbte Smørret deri.