S_Punch_1880

269

Utvivlsomt.

— Jow, de æ rele nok, for vor Muer haad hengfc hans Skjowt te Tør po æ Kjæl i Nat, aa saa blæst ’en dernir; hvisomenstij han no haad væt i ’en, saa haad han wal brokken si Hals aa drouned bagetter.

— To A tøkkes Wolle gor i Kjærk i Auten igjen, han va jo te Føstpræjken i Formeidas. — Vedd Do da et, te han nær haad mest si Lyw i Nat. — Nejda! Hudn gik de te!