S_Punch_1880

262

S a r a h !

Til Kampen ruster sig Sjovernes Hær, Der drikkes saa mangen en Dram, Thi høstes ej Kroner i hundredvis her, Saa var det for «Lavet» en Skam. Ambrosius’s Stjerne Gaar ned i det Fjernt*

— Hvad er vel mod «Sarah» «Emil»! Vi hylde den gjerne Den ny, den moderne Den franske, den fremmede Stil; Ja selv om det var Portugisisk og Spansk, Naar barestens Sproget ikke er Dansk. Sarah! Sarah! «Hr, Sørensen* elsker Dit Fransk. Og Ohlenschlægers og Shakespeares Vers Paa Pulterkammeret maa, Ej Fader Holbergs plumpe Kommers Vor Tid kan længer forstaa.

Med Ægteskabsdramer, Hvor Tonen infam er, Med L ’étrangere og Froufrou For tvivlsomme Damer Der gjøres Reklamer

Af Scribe, Dumas og Sardou; Men saadan er Smagen i Danevang. Snart tolkes kun Folkets æstetiske Trang Af Sarah! Sarah! Af Sarah — og af Herman Bang!

Mel.: Den Skjennegaar ind i sit attende Aar. Paa Kongens Nytorv, hvor før var saa tyst, Hvor Scenen stod øde og tom, Der bliver paa en Gang saa livligt og lyst: En Nyhed med Po 3 ten der kom;

Velgjørende. Efter sikkert Forlydende bar Kbhvns Billetsjover-Societet som Anerkjendelse af den Velvilje, der altid er vist dets Medlemmer {baade inden- og udenbys) fra Teatrets Side, lovet at rive Teaterskaret ned, for at der kan blive Plads til den nye kunstneriske Indkjarsel.

Fra Kvistender hviskes, 1 Kjæld’ren der tiskes, Den Nyhed var saare pikant; Historier opdiskes Og andre opfriskes;

Statistiak-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark

Men Noget deraf er dog sandt. Man hører, at «Chefen» er i Paris, — Gid han og «Agenten» maa kunne forli'es! — Sarah, Sarah Faas ikke til billigste Pris. Den stiger, den stiger Forventningens Flod; Paa Gader og Stræder man snart Kun hører en Lovsang om Fallese ns Mod, Og hvor det er dejligt og rart; Begejstringen stiger Ved Fotografier I Vinduet paa Bergmanns Butik. Til Lommen det svier, Men derom man tier, Man faar ikke Sligt for en Slik: Om siden man skal gaa i Skjorte bar, Hvad siger saa det, naar blot set man har Sarah! Sarah! — Den store Sarah Bernhardt.

.-v,

i 1880. (Fortsat.) Skibsfarten

er overmåde udbredt her i Landet, fordi der er saa meget Vand at sejle i, at der ingen Fare er, for at det skal slippe op. Skibene kaldes Landets flydende Kapital i Modsætning til de faste Ejendomme, som rJ dog ogsaa kunne gjores temmelig flydende, saadan som paa Yo- drofsvej i Tordenvejr, hvorom

Rotter om Bord Agt paa mit Ord — E hlers er lille, Faren er sto r!