S_Punch_1880

259

Dirigenten syntes ogsaa, det var bedst at være glade og gemytlige og foreslog Idioten at drikke et Glas. Det theologiske Medlem vilde ryste Støvet af sine Fodsaaler. Dirigenten gjorde opmærksom paa, at der var en Maatte udenfor Doren. Det mosaiske Medlem foreslog at holde mere Grxn med Theologen. Dirigenten lod det mosaiske Medlem vide, at selv om han ogsaa havde Kultusministeren paa sit Parti, skulde intet i Verden forhindre ham i at faa sine reglementerede Strambux, hvis han blev næsvis. Det mosaiske Medlem vilde ikke yppe Kiv. Saa vilde han hellere gaa lige strax. Da der saaledes ikke var andre tilbage endIdioten, blev denne nedsat som Fællesudvalg til Overvejelse af det græske Spørgsmaals fremtidige Indflydelse paa det danske Maltbyg, hvorpaa Modet hævedes., Skolemødet i Stockholm, {rj w w m w vad er det dog for en broget Flok5?" Der drager af Sted over Sten og Stok Og trodser Befordringskvalerne ? — Er det mon en Folkevandring vi se? Er det Longobarder og Hunner maaske ? J Eller er det en Trop af Vandalerne? Nej, det er et civiliseret Tog, Af Kvinder og Mænd fra Katheder og Bog, Der nedlagde Ris og Ferie Og unddrog sig Hjemmets besnærende Baand. For drevne af Visdoms og Bankos Åand At gjæste Mælarens Perle. Sligt fristende Rejseeventyf En Morskab er, som dog let bli'er for dyr Paa Lærernes 6maa Budgetter. — For T a n g e var det en lettere Sag? Men man kan jo ikke alle staa bag )Paa Diligencernes Brædter. ’'Dog Staten har lettet en Del Besvær 'Og støttet C l a u s B e r n t s e n og Hø j ma r k ieær, To værdige Tal-Majestæter. Af Kroner de hver fik hele halvtreds, Saa har de jo Grund til at være tilfreds, Det er dog en Slags Diæter! Lokalerne er nok kan saa som saa; Men man kan sig hjælpe med mange smaa,

»Mine Herrer! Der gives Tilfælde i Livet, der gives mange Slags Tilfælde. Der gives sjeldne Tilfælde og al­ mindelige Tilfælde, heldige Tilfælde og uheldige Tilfælde, lykkelige og ulykkelige Tilfælde, Krampetilfælde og Mave- tilfælde, ja mine Herrer for at fatte mig i Korthed, der gives Tilfælde, hvor man føler, at Tidspunktet er kommet til midt i Tilfældighedernes omskiftende Virvar at vælge sig en fast og sikker Position, fra hvilken man uden at drages ned i Døgnets hvirvlende Malstrøm, om jeg saa maa sig e , staar hævet over Elementernes Rasen , mine Herrer. Det er til Udvælgelsen af dette faste Punkt, jeg i Aften har sammenkaldt den ærede Redaktion for at overveje, hvilken og hvorledes vor Stilling vil være under den ved Tilfældighedernes mærkelige Bevægelseshastighed fremkaldte temmelig forandrede politiske Konstellation. Jeg vil bede de Herrer om at udtale sig ligesaa uforbe­ holdent, som jeg har gjort, og det er mit faste Haab, at Tingene derved vil klare sig ud fra Begreberne og Be­ greberne klare sig selv i en forholdsvis kort Tid og mu­ ligvis endog uden Nedsættelse af det ellers uundgaaelige Fællesudvalg. Han vilde anbefale en urban Tone Det radikale Medlem maatte et Øjeblik afbryde Di­ rigenten men han havde set et af disse lyssky, lumske Reptilier, der kaldte sig Moderate, skære Ansigter sammen med en af disse Menneskehedens Svøber, der kaldte sig Udtraadte. Var det maaske ad ham, de gjorde Grimacer, disse omvandrende Dokumentationer af Darwinstheoriens Rigtighed? Saa vilde han blot sige dem, at han stod her med aaben Pande, som gamle Holger Danske og havde han Lyst til at sige sit »sidste Ord», saa — Det moderate Medlem havde ikke noget imod at høre det »sidste Ord». Han vidste nok, hvad det var for et Ord. Det sidste Ord var ligesom det første Ord, thi det radikale Medlem havde kun et Ord, det var: Magt, Magt og atter Magt. Han og hans Parti vilde kun Fol­ kets Yel. - Det udtraadte Medlem skulde ikke have noget imod at pille lidt ved de Radikales Lintøj — Dirigenten had de ærede Herrer oin at gaa lidt ud og svale sig. Det aristokratiske Medlem vilde tage sig den Frihed at spørge, om Modet snart var forbi. Han vilde rent ud tilstaa, at han kjedede sig. Hvad var det, man stredes om? Rene Ubetydeligheder! Mon dieu! Kunde ikke disse Byfogder og Postbude og KontorcheL-r og Assistenter og hvad nu al det Bourgeoisie hed være lige glade, enten de fik de Par øre mer eller mindre. Hans Skræder havde sagt forleden, at han kunde godt vente, skøndthan skyldte ham over 4000 Kroner. JEh bien! Kunde en Skræder, en Haandværker, vente, saa kunde vel en Professor eller en kongelig Fuldmægtig ogsaa. Det var haardt at skulle give Møde her, naar Ens Heste lob Væddeløb i Hamborg, og man ikke vidste, om man var distanceret eller havde taget 1ste Præmie. Det idiotiske Medlem havde ikke mindste Tvivl om at den ærede sidste Taler fortjente Præmie ved hvilkefc- somhelst Hestevæddeløb. Dirigenten maatte bede Idioten tale med Respekt om Hartkornet. Det theologiske Medlem fandt, at Be-ladets Tone var be-leven, om han saa maatte sige, temmelig ugudelig, og han vilde bede sine kjære Tilhørere at erindre, at selv om hans kjære Tilhørere ikke altid vare saa opvakte i Aanden, at deres Hjerter kunde oplades for Veltalenhedens store Ge-læde — Idioten var ganske af den sidste ærede Talers Me­ ning. Vi skulde bare være ge-lade.

Naar ikke man noget større faar, Og hvor der er Hjerte-Rum i Nord, Der findes nok Hus-Rum til et Par Ord Om Hjerte-Folket — a f N e r r e g a a r d . Paa Modet der oppe han ganske vist Gjer Propaganda ligesom sidst ^ For Danmarks velsignede Højskole; \ Og som Resultat bliver den Ting klar, ’ At, Ii’esom de Svenske en »Sløjdskola» har, Saadar. har de Danske en sløj Skole.