S_Punch_1880

254

L

Hvo skrev om vort Teater, og skrev saa sort saa sort, At vi knap længer trode, det danske Sprog var vort? Han skal ha’e et Hurra, Som kan runge op til Fischor, Saa han maa huske paa Ham en Lærestol at faa. Hvo har de Runor ristet, Gjort merkt, hvad syntes klart, Vid! — Hvis Du ej har vidst’et, — At det var Edouard! Den Gang, da Sejren heldte og Fægtningen var hvas, L—o sig ogsaa meldte og meldte sig til pas; Han skal ha’e et Hurra, Som kan runge op til Fischer, Saa han maa huske paa Hvert et Slag, de for ham slaa; Thi hver en lille Jede Han slaar for Fischer kjæk,

&nnc&,& ViS 6 om R e a l i s t e r n e .

For ham og Spalteføde Han ofrer glad sit Blæk. Endnu en Helt vi ære — er han ej

L—o’ s Ven,

Saa burde han det være og gaa med ham i Spænd; Han skal ha’e et Hurra, Som kan runge op til Fischer, Saa han maa huske paa Ham paa «Listen« med at faa.

éFeg synge vil en Vise, som ej skal være trist, Og deri vi! jeg prise hver driftig

R ealist.,

Saa længe Vrøvl her hjemme Med »Aandrighed» faar Rang, Mon her man skulde giemme Den lille Herman Bang?

Han skal ha’e et Hurra, Som kan runge op til Saa han maa huske paa Mere Ment af

Fischer,

Berg at slaa. Ferst Drachmann vil vi nævne Han elsket var, — Ja vist! Skendt hans Kanon slog Revne Paa Esromsoen hist. Ej Tid kan Eder levnes ti! Mellemspil, thi ret Bor Schandorph ogsaa nævnes i samme Aandedræt; Saa han maa huske paa, Hvor han sidste Gang ham saa. Det var ved Svinestien I « Morgengnavets » Hjem, Hvor Knejpemelodien Mod Ploug han lired’ frem. Der er en klegtig Herre, som «Martyr» vidt bekjendt, Ham savner desto værre Studenten som Docent; Han skal ha’e et Hurra, Som kan runge op til Fischer,

Ved Kaffen.

Han skal ha’e et Hurra, Som kan runge op til

Fru Sørensen. Ja Gud søde Fru Schrøder, Folk kan rigtig nok være rædsom uforsi^tige og letsindige, og hvad tror De nu Petersens har gaaet hen og gjort forrige Søndag, De kan tænke Dem, de kjørte i Skoven paa en simpel Kaffemølle fra østerport og jeger ikke stolt, det skal ikke mine bedste Veninder sige mig paa, men jeg synes nok det er uforsvarligt af Petersen og

Fischer,

Saa han maa huske paa Alle sine sorte Smaa. Og skulde nogen tale Med Brandes, sig ham frit:

Hans tro Adresse-Karle De tænke paa ham tidt.