S_Punch_1880

250

Hinanden maaler Skæppen fuld; Naar deres Rejsesko ej holder, Paa Kroerne man dem forsaaler, I Landets Kroer rundt omkring Forsamles de til Snapseting. Skøndt af Diæt man intet véd, D o g dyrkes ikke Billighed. Naar Kro-Kodillen ynksomst græder, Den allersnarest Folk opæder. Ved Kroen Frihedstræet staar; Der «Finkel» kvidrer, «Lærken* slaar; Den stolte Bogøpotentat Partiet g i’er som A-Kro-bat. Hans Bukkespring blandt Vens trehjorden Sker kun i Kro-no-logisk Orden. D o g mens paa Kroen han sig kror Som storpolitisk Matador, Han Folket snart gjør led og kjed A f Frihedslivets Herlighed; Ja, hvis vor Frihed gaar til Grunde, D a dør den af et Kro-nidsk Onde,

► k t o b e r .

M e l l e m J u l i o g C

I1 ( i W V 7 I t ‘ \) 0 \ . Yi<* L j A * J q i É l y

- A i

J

i j

J

få

W

a

m

sin Gang, r! ityr,

3 D e h kjedsom Rigsdag gik Den var lidt umanerlig lang Lidt trættende og lovlig dy — Tænk, hvilket Vinterever Som har realisert Ideen; Sne-Driverier m in u s Sneen! Forladt Staar Folketingets S Hver Moderat og Radikal Omgivet trindt af Agrens G

>ah

rUÎd

roen er dog nogle af de mest harmo­ niske Skabninger i Haturen, dog er der ikke megen Flugt i dera. Deres Liv er tilsyneladende saa uvirksomt, det er Jo om d e « , at det hedder: de saa ikke og sanke ikke i Lade, men alligevel heste de dog Bifald, og dog er selv de tarveligste af dem temmelig kostbare, naar .de optræde et Sted. Alte de hertevende Sangere m&a henregnes til de Sangere, som gjerne lade sig hore, og hvor meget bidrage de ikke til den gode Tone i vort lille Fædreland, hvor oplive de ikke Mark1 og Skov, Dalii pg Gade, Drot og Marsk ved deres San g fra Bladet? Men hvor lunefulde kunne dog ikke disse flygtige Væsner være? Hvor ofte have de «så­ lede« ikke paa den ene Side gjækket o«, naar vi havde ventet at fae dem at børe, men de saa trække sig tilbage i sidste Øjeblik, saa der intet bliver af det hele, og hvor udholdende og utrættelige øre de paa den anden Side ikke, naar de midt i Sommeren* bræn­ dende Hede som Trækfugle flagre om­ kring i større eller mindre Flokke fra Sted til Sted hele Landet over og give deres Toner til P ris? De have ogsaa et usædvanlig stridbart. Sind, hvilket navnlig' viser'' sig , naar ©ar fremmed Sangfugl en sjelden Gang forvilder sig j herop, idet saa vore Sangere i blindt ! Raseri styrte sig over den dem uvel- j komne Gjæst og haaae og chikaner©; den paa enhver Maade, til åen til. sidst fortrækker. Som man vil se, har Fort ved nogle af Sangerne forsøgt at beskrive i det Betegnende ved deres Sang ved i Hjælp af Ord; Fort beder imidlertid

navnlig paa dette Punkt om Læseraes Overbærelse, da dette ikke alene i og for sig er en meget vanskelig Opgave, da de fleste af vors Sangere er saa vanskelige at forstå», men i enkelte Tilfælde vil man vist indse, at det er aldeles ugjerligt, hvorledes «kulle det f. Ex. lade sig gjøre i faa Ord at gjengive, hvad Svalen sang? 1. Scfaøulflsrkan ( Primadonna Augusta) /./er en af de kostbareste f \ h i f afSangerslægten og holde« . -jg højt i Pris herhjemme. ■ W Dem har kløkkekla re Toner M a ffia og et ualmindelig svært Omfang og tomler sig med Lethed i de everste Regioner, «naît hoppende op og ned i de mest •takkatereåe Passager og snart trillende af Sted. i de vanskeligste Løb. D igtene kalde den tor N a t t e n « D r o n n i n g , da dens Tryllefløjter lyder bedst i ægyptisk Mørke. Ofte faar åen Flyve- griller og drager da af Sted, hvilket; i Reglen sker i Begyndelsen af Maj Maaned; den rejser *åa til England, hvor den dog ikke lader til at være ligesaa velset som her, og viser sig da først her igjs® i 'September eller Oktober. ajjÉp% S. SchoaftiMfli qg' A JWiwariønna Ju lia ) jp»oT ^ er ikke, som, man af ■ Havnet kunde fristes til, l at formode, i Familie i me(i deB «mate og kam navnlig Ikke m ade afPOF «ig med denne i Omfang. Da det er en venlig og beskeden Sang­ fugl, lide åe andre Sangere åen godt og give dem. gjerne Plais, i deres Kor-

V o r e S a n g f u g l e . Ved Christian Saagenberg, f*«gt»rør i Swgæup.

'IHiwllfd! ffl JVerowte. Bette lille Værk skulde være en Fortælling om vore gode Venner, San­ ger*!«, «©te i det rette .Fugleperspektiv, Matt skulde tro, at Benævnelsen Sang­ fugle eller Sangere stod ! Forbindelse med ©n udviklet Symgeevme hos Ved* kommende, men dette er langtfra Til­ fældet, » a n vil tvertimod af den neden- anferte Fortegnelse se, at adskillige af vor® Sangere i den teologisk© Betyd­ ning af 'Ordet ikke have Spot af Sang­ stemme i Livet Men alle elske vi vore Sangere, disse højtflyvende Væsner, so«, 1 deres lette Soxnmerfugteliv ikke kjende noget til tange Melodier, og det et tor at give en større Læsekreds Lejlighed til at lære dem ntrtmere at tiende, at nærværende Karakteristik af de vigtigste af vore Sangere er fremkommen. Sangerne et' em meget talrig Siægt, som tildels er let kjendeiige paa deres Ydre. skendt de ofte skifte Dragt og smykke sig med 1 ¡vante Fjer, De have ■lalnrligvis hver for sig' deres Brast,