S_Punch_1880

<3

239

i Gager, vente hver Morgenstund udenfor Pressens Dør for . at modtage dens Befalinger. Da disse imidlertid meget ofte er uforstaaelige, altid modstridende og stundom idioti­ ske, naaa de elendige Borgmestre i Reglen gjætte sig frem og gjøre E t eller Andet, som næsten altid befindes at være det Modsatte af, hvad der skulde have været gjort. Saaledes tilbragte den stakkels Borgmester H an se n mange kvalfulde Timer og søvnløse Nætter med at gruble over visse D ags­ befalinger angaaende Begravelsesvæsenet, som National - tidende havde udstedt under et akut Anfald af Hjerneblød- hed. Undertiden hjælpe Borgmestrene sig paa en ligefrem genial Maade ud af Forlegenheden, Pressen havde skraalet i lang Tid paa, at der maatte gjøres Noget for de Træn­ gende, og sam tidig underrettede Dassavisen sine Læsere om, at den agtede at udvide sig. Disse to Fakta kjædede sig i de stakkels forpinte Borgmesterhjerner sammen i de mest fantastiske Kombinationer. At Dassavisens Udvidelse vilde være en god Hjælp for de trængende Medborgere, syntes klart, men hermed kunde man ikke lade sig nøje. Noget maatte der gjøres! Og i samme Møde forelagdes der Borgerrepræsentanterne — der, i Forbigaaende sagt, er Pressens Kontrolpersonale og udnævnes af den paa kortere eller længere Tid — dels et stort Forslag til en ny «Almindelighed» og Bygningen af et stort Hospital for Byens Trængende, dels Oprettelsen af et lille Annex til Nikolai Taarn for de stærkt Trængende. Saadan kan man slaa to Spyfluer med et Smæk, naar man bare kjender sine Pappenheimere. Men det gjer Borgmestrene. Religionen. Med Religionen staar det sig upaaklagelig. Især om Vinteren, fordi om Sommeren har Folk Tivoli og Skods­ borg. En stor Del af Befolkningen er Protestanter, en mindre Del Arrestanter. Der findes desuden en stor Flok af kristnede Repræsentanter, men ingen af disse Sekter tæller saa begejstrede Tilhængere, som den nye Religiou, der for en halv Snes Aar siden indførtes i Landet a f Doktor B r a n d e s , denne mærkelig^ Kultus, der i kort Tid greb saa mægtig om sig. Dens Høvedlærdomme kan fremsættes i følgende Sætninger: 1) Der er ingen Gud, men B r a n d e s er en Profet. 2) Der er kun én B r a n d e s ; det vil sige, der er nok E d uar d, men han tæller ikke. 3) Alle Theologer ere Spidsbuber. 4) Sognebaandet bør løses og Daabstvangen afskaffes, for- saavidt det ikke senere skulde vise sig, at disse For­ anstaltninger allerede er foretagne for en Snes Aar siden. 5) Man skal nægte at betale Præstepenge. 6 ) B r a n d e s bør anses for en Martyr. 7) Tilbedelsen af B r a n d e s sker gjennem Angreb paa hans Fjender, særlig paa P I o u g. 8 ) Tolerancens Fane holdes højt. Alle andre Religions­ sekter udryddes; dog fares der lempelig frem mod disses Medlemmer, naar de blot ville tilstaa, at de enten er Klokkefaar eller skinhellige Hyklere. 9) Kultusrainisteren menageres. 10 ) Der er ingen Gud, men B r a n d e s er alligevel en Profet.

Da Universitetet ikke vilde tillade B r a n d e s at præ ­ dike denne Lære i dets Sale, tog ban til Berlin, hvilket han kaldte at «gaa i Landflygtighed». Herover blev hans Menighed saare forknyt, fordi den syntes, det var tarveligt at skulle nøjes med E d u a r d og V i l h e l m Mø l l e r , hvor­ for den digtede en Højsang eller «Adresse* til Profeten, som var saare morsom at læse, men ikke god at faa For­ stand af. I Norge skal B j ø r n s o n have lavet en lignende Religion, undtagen at, hvor h e r staar Brandes, staar d e r Bjørnson. Finanserne kunne deles i Statens Finanser, Kjøbenhavns Finanser og de private Finanser. 1 ) S t a t e n s F i n a n s e r bestaa af Statsgjæld, Told og Stempelafgifter. Told er en rar nem Maade for Staten at tage Pengene ud af Ens Lomme paa, uden at man mærker det. Ved Indkomstskatten skal man selv have Ulejligheden med at tage Portemonnaien op og lede for Exempel 5 Kr. 18 øre frem, medens der ved Tolden for­ svinder 10 Kr., og det Hojeste, Skatteborgeren bemærker dertil er, at han havde s’gu dog troet, de> Penge havde holdt Maaneden ud. Paa Grund heraf deles Finansmændene i Frihandelsmænd og Beskyttelsesmænd. a) Frihandelsmændene ere de, der have mange Penge og derfor ville betale Indkomstskat med klingende Ment og staa i Skattebogen. De vigtigste Frihandelsmænd ere de Grosserere, der have løst Sognebaand til Mar­ morkirken, der bygges af T i e t g e n og Me l d a h l . R i­ valiserende Bersmænd siges at se skjævt til Marmor­ kirken og agte efter Forlydende at bygge en Farmor- kirke, en Morfarkirke, et Farfartempel og et Mormor­ kapel. C o b d e n var en stor Frihandelsmand, men C a r s t e n s« n er det derimod, ikke længere. b) Beskyttelsesmændene ere Haandværkere i Provinserne, der holde Møde i S v e n d b o r g , hvor de snakke op ad Stolper og ned ad Spalter. Beskyttelsestheorien er simpel og letfattelig. Den oplyses bedst ved et Exempel. Meyer i Berlin syr et Par gode Buxer for 18 Kr. Hansen i Skive syr et Par slette Buxer og tager 28 Kr. for dem. Forpagter Sørensen paa Gammelgaard, SU Mil fra Skive, vil kjøbe et Par Buxer. Kjober han dem hos Meyer i Berlin, faar han et Par billige og gode Buxer, kjøber han hos Hansen i Skive, faar han slette og dyre Buxer. Derfor kjøber han hos Meyer. Men hvis Meyer skal betale 1 1 Kr. i Told, bliver hans Buxer 1 Kr. dyrere. Sørensen vil spare den Krone og gaar fra Meyer. Hansen sælger sine Buxer: Følgelig har Sørensen mistet 10 Kr., som Hansen har tjent, skøndt han er en daarlig Skræder, som hellere burde sættes til at slaa Sten paa Landevejen end til at øde­ lægge godt Klæde. Beskyttelsestolden er, som man ser, et nationalt Gode for alle daarlige Skrædere, og derfor tæller Beskyttelsen saa mange Tilhængere — blandt de Beskyttede. 2) Om K j ø b e n h a v n s F i n a n s e r kunne vi intet' sige, i al Fald ikke noget Godt. Den Eneste, der rigtig véd Besked om dem, er Borgmester F e n g e r , kun han, han og ingen Anden — undtagen maaske forhenværende Økonomiforvalter C h r i s t e n s e n . 3) De p r i v a t e F i n a n s e r ere kun saa som saa (sc herom nærmere Privatbankens salig Reservefond). Af be- kjendte Finansmænd skulle vi kortelig omtale L e vy Stamme, hvoraf et Medlem dog i denne Tid til sin og ingen Andres store Beklagelse har mistet sit lille usyrede Levy- brød som Statsrevisor. (Fortsættes.)